Svar til: Er det ok for en psykolog at blive bedste venner med en klient?

#1354
Sidsel
Deltager

@ Miemus!

Efter at have tænkt over din tråd og prøvet at sætte mig i dit sted – så vidt muligt – er jeg kommet frem til følgende:

Jeg ville prioritere parforholdet. Det ville have den konsekvens, at din kæreste opgiver venskabet med gammel kollega og dermed også hans psykolog.

Jeg har prøvet at forestille mig, at psykologen har en insiderviden om min kærestes forhold til ex-kone samt hans forhold til mig. Yderst ubehageligt!
Jeg ville ikke kunne slappe af så meget som et sekund i det selskab: Hvad ved hun, som jeg ikke ved, hvor jeg bliver holdt udenfor, om både min kæreste og mig etc… Har kæresten også drøftet intime ting?
I den grad grænseoverskridende… Uvisheden ville pine og plage mig.

Så… Jeg synes bestemt, at du kan forlange af din kæreste, at han definitivt her og nu dropper det bekendtskab for at redde jeres parforhold.

I livet er man nødt til at prioritere. Samtidig er der en realitet, at man ved en skilsmisse ikke kun mister partneren, men også nogle af vennerne. Så må man finde nye. Alting har sin pris.

Som du kan læse, har jeg ikke taget stilling til professionalitet, etik og moral, men forsøgt at grave et spadestik dybere. Sagens kerne.

Konklusionen ville for mig være ganske kort: ” Drop dem eller vi “går i stykker”.

Måske er det ikke så relevant for dig, men jeg har på et andet plan netop oplevet det samme. Min exmand og jeg har to meget voksne børn godt i vej og fire puberterende børnebørn sammen. Min nuværende mand og jeg har ingen børn.

Begge mænd har altid været tilstede ved familiesammenkomster. Nu har min mand betroet mig, at samværet er en stor belastning for ham. Han lider under det, vil fortsat gerne være sammen med mine børn, svigerbørn og børnebørn, men gruer for højtider, fødselsdage osv. i selskab med min exmand og hans stivnede attitude overfor ham. Han kaldte det “Det absurde Teater”.
Føler, at han nonverbalt bliver beskyldt for at have stjålet hans kone, selv om vi først lærte hinanden at kende fire år efter skilsmissen – nærmere betegnet ca. 1987.

Jeg har indset, at jeg må trække en streg i sandet mellem fortid og nutid, vil jeg beholde min mand og have en fremtid med ham.

Det er det, din kæreste skal gøre. Trække en streg i sandet og vælge dig til og fortiden fra.

Kh. Sidsel