Svar til: Er det ok for en psykolog at blive bedste venner med en klient?

#1351
Salamina
Deltager

Det er da en mulighed på en eller anden måde, at vinde lidt tid.

Jeg tror der er rigtigt meget sammenblanding af behandler/klient roller rundt omkring. Rigtigt meget er selvfølgelig et vidt begreb men jeg tror det er ikke helt udsædvanligt. I mit uddannelsesforløb som en slags behandler, der har jeg 3 gange været ved at falde i med noget semi-venskab-kærlighed det var i mine praktik perioder, men jeg blev bremset af mine vejledere, i dag er jeg glad nok for at de bremsede mig. Der var især en kvinde på min egen alder (klient) som jeg havde nogle klare fælles referencer med ift vores baggrund, hun spurgte om vi kunne mødes og drikke kaffe en gang imellem på cafe, altså ikke privat, og jeg lavde sådan en sniger-tanke inde i mit eget hovede om, at jeg er jo kun praktikant og jeg er jo ikke hendes behandler, så det kan jeg da godt! Uha, nej, det faldt til jorden fordi hun nævnte det for min vejleder, men any case, det er ok. Og jeg synes også det var bedre nede i min mave at det blev sådan at der blev skåret igennem og sagt nej. Jeg blev ikke dunket helt vildt men jeg fik da at vide, at det nok var den værste faldgrube overhovedet jeg var på vej ud i.
Det handler også om, at hun f.eks. stadig var i behandling og det kunne godt blive noget rod i hendes liv at nævne mine problemer i mit liv for hende, for det var hun fortsat for skrøbelig til at rumme. Det kan jeg godt se i dag. Men der er også noget omkring autoritet i det. Men det ved du alt sammen, det kan jeg godt læse mig frem til i det du skriver.