Svar til: Er det ok for en psykolog at blive bedste venner med en klient?

#1335
miemusen
Deltager

Til Salamina

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår hvad du skriver, men vil prøve at svar så godt jeg kan 🙂

Vi tog ikke til middagen, og tror blot at min kæreste sagde at den dag kunne vi ikke eller at vi vil vende tilbage, ved det faktisk ikke.

Jeg har fornemmelsen af, at han som den meget konfliktsky person som han er, blot har prøvet at “tiet” det ihjel.

Da vi får en snak om vores generelle tilstand (2 uger siden), så svarer han, at han har gået og ventet på en løsning, OG at han har bekymret sig om en stor familiefest næste år, hvor han bør invitere dem, hvor jeg vil være tilstede. Han føler ikke, at han og sønnen kan tage til middag uden mig, så han har endnu ikke været af sted.

Han sætter sig desværre i offerrollen, som jeg ser det, at jeg vil lave om på ham, at han gør eller har gjort noget forkert ved bla. at blive venner med sin psykolog. Offerrollen er skeletter fra hans tidligere ægteskab. Et sted siger han, at han godt kan se det, men det hænger jo ikke sammen med, at han går i offerrollen, bliver ked og prøver at gøre venskabet til noget af mindre betydning ect.

Du spørger: Kan de ender samles gennem den gode dialog, hvor det ikke handler om at få ret men at finde løsninger?

Hvis jeg bare vidste hvordan vi finder en løsning?

Nu har vi talt om emnet flere gange de sidste uger, og jeg føler ikke vi er kommet videre.

Som du lidt skriver, så handler det jo om, at jeg sætter mine værdier på spil eller, at han skal ændre på den person han er ved at vinke farvel til en ven/venner. Og hvordan disse 2 ting kan forenes ser jeg lidt som en umulighed 🙁