Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1751
Apostrofa
Deltager

Jeg tror nu ikke, at folk er så skråsikre, når det kommer til stykket. Alle kan vælte, uden undtagelse. Jeg er nok også selv en, der kan virke skråsikker, hvilket jeg ikke altid er. Men jeg har et pejlemærke, jeg altid klynger jeg hårdt fast til. Mit selvværd. Da jeg allerede har brugt det meste af mit vokse liv – er 43 år – på at opbygge og vedligeholde et sundt selvværd p.g.a problematisk familieforhold og barndom, er det område, hvor jeg ikke går på kompromis. Er en mand ikke god for selvværdet, så må han ofres. I min ungdom ofrede jeg alting, bare for nogle små krummer af opmærksomhed – og krummer var alt jeg fik i de fleste tilfælde. Men jeg kommer da stadigvæk i tvivl, og jeg har stadigvæk også svært ved at give slip. Men jeg holder fast i mig, selvom jeg ikke giver slip på ham. Giver det mening? jeg har accepteret, at min barndom betyder, at jeg er en af dem, som har meget svært ved at give slip. Jeg higede som barn og jeg higer som voksen. Men mens jeg higer, har jeg altid tanken – ingen skal fandeme tage mit selvværd fra mig. i min verden skal man slås for sit selvværd – og den kamp er livslang for mig. Det har jeg accepteret som et livsvilkår.