Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1891
Anonym
Inaktiv

Det jeg går og finder på i min nuværende situation er jo ikke noget, jeg ville gøre i andre situationer.

Om jeg skulle i fremtiden opnå at kende mig selv lidt bedre, og jeg herefter ved med mig selv, at et og andet er ultimativt for mig eller bare et meget stort ønske, så ville jeg jo ikke tie stille med det. Lige nu ved jeg imidlertid ikke, hvad jeg vil. Jeg tror ikke, at jeg vil være en mands førsteprioritet. Han må have noget andet end mig at gå op i. Måske jeg helst vil bo alene. Jeg tror ikke, at jeg kan udvikle mig sammen med et andet menneske længer, som jeg kunne som yngre. Jeg orker ikke en symbiose og andet i den dur = meget modstand.

Jeg kan ikke regne ud: Er det bare en fase? Mangler jeg bare den rigtige mand til at trække tæppet væk under mig? Eller vil jeg virkelig aldrig igen have tæpper trukket væk under mig?

Jf også Bullers indlæg her i tråden om livets efterår. Godt indlæg, Buller.

Det er derfor nemt for mig at være i det forhold, jeg er i, som ikke er et forhold, og tænke på det som en ferie. Ikke helt alvorligt, sådan lidt turistagtigt og meget uforpligtende.

Men det skaber jo et bånd at have gode oplevelser sammen. Og det er bestemt kun velkomment med et sådan ægte bånd. Som ikke er iscenesættelse på nogen måde. Men samtidig det mest sporadiske forhold, jeg nogensinde har haft til en mand.

Andre skal noget andet. Tage ansvar, være tydelige og sætte fremtiden i scene.

Hyggelig søndag i Brevkassen …:).