Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1878
Anonym
Inaktiv

Ja, den bog vil vi gerne have titlen på, Sanne.

Sommerregn,

fra mit liv: Jeg er ved at blive i stand til at vælge, om jeg vil blive ved med at være sammen med min elsker, eller om jeg ikke vil. Jeg er ikke tvunget af en forelskelse og en projektion til at blive. Det er noget andet, når det bliver et valg. Også lidt tomt og trist – det kan jo fylde meget med de følelser og alle de problemer. Der kan du måske også være, tror jeg.

Mht at jeg kan bestemme, hvad vej han og jeg vipper – og det er så ikke, om vi bliver sammen eller ikke, fordi det kan kun trues udefra, mener jeg, at en af os møder en anden, men hvad slags forhold det evt. skal være – da har jeg gjort noget helt andet end de fleste.

Jeg har sagt, at de fleste kvinder vil jo tage ansvaret for samtalen: hvad skal vi sammen, hvor bevæger vi os hen? – det har han bekræftet, at sådan er flest kvinder – men har jeg sagt, at det skal han ikke regne med fra mig. Om vi skal tage den samtale, så bliver det på hans initiativ. Han så virkelig overrasket ud.

Måske det går helt galt. Han vil gerne, tror jeg, at jeg disker op med alt muligt, så kan han følge med så det lige kan gå an, og så vil han protestere for resten, fordi det passer hans temperament at gå og protestere. Han er i det hele taget vanskelig.

Om han skal komme op med noget, og jeg så siger, at ja det kan vi gøre 100%, så bliver han også nødt til at være i det 100%, fordi det er hans idé.

Så derfor tænker jeg lidt over, hvad jeg kan evt. sige, hvis jeg bliver presset.

Med det vil jeg bare sige, at man kan godt lade tingene ligge og flyde. Mænd kan alt muligt, når det passer dem. Bygge flyvemaskiner, komponere musik, gå i krig, importere havemøbler fra fjernøsten – man skal ikke lade sig narre.