Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1875
Sommerregn
Deltager

Det er meget logisk tænkt Sanne2

Men det er ikke det tema, jeg er optaget af i den her tråd. Det er IKKE mit forhold til ham, hvordan jeg er i det eller håndterer det. Vi finder ud af det – og vi ved begge to godt, at det måske er på lånt tid. Han forstår vist ikke helt, at jeg holder ud. Jeg holder ud fordi jeg er vild med ham og har fred i situationen. Men mine følelser ændrer sig – så jeg ved, at der kan vente en forandring.

Det er derimod det andet tema, der bor meget mere dybt i mig – og som har udspillet sig i mange relationer, jeg gerne vil have noget støtte til. Det er måske ret langhåret at forklare det men lad mig prøve.

Jeg kan vælge at blive sammen med ham – selvom det begynder at blive besværligt. Jeg kan vælge at forlade ham fordi det begynder at blive besværligt. Begge dele kan blive voldsomt krisefremkaldende. Smerte – savn – smerte – savn…. Prøv at tænk på Lizzy1210s situation, hvor hun er i sine følelsers vold sammen med en mand, der byder hende et usundt forhold. Hun prøver at forstå ham, rumme ham, tilgive ham, hjælpe ham. Og hun er rolig så længe han bare ER der.

Jeg er rolig fordi jeg er sammen med den skønne mand. Men jeg vil gerne kunne gå INDEN det bliver usundt. Jeg vil gerne kunne mærke mine egne følelser og handle på dem – præcist som du gør Sanne2. Og jeg vil gerne stole på min intuition og mine handlinger – og finde fred med dem. Det er DEN svære øvelse, jeg beder om noget støtte til.

Jeg vil gerne lære at finde fred med, hvad end jeg beslutter og undgå de store tvivlskriser. Jeg mener bestemt, jeg er i nuet. Men nuet er jo også aflysninger og prioriteringer af nogle andre og oplevelser sammen med nogle andre – og aftaler jeg ikke bliver involveret i. Og tingene bevæger sig for mig – ellers skrev jeg nok heller ikke så flittigt herinde i denne weekend.