Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1866
Anonym
Inaktiv

Kære Sommerregn

Jeg ville da gerne forsøge at gribe den bold, du kaster – men hvad er det egentlig, du spørger om?

Nu gør det jo ikke noget, at det er lidt tåget, for der kommer jo spændende svar. Men måske du kan svare selv bare ved at være meget mere præcis i dit spørgsmål – være din egen coach.

*

Du mener noget med, at om man er forvirret om et emne, så er man personligt umoden? Eller at en moden personlighed kommer ikke ud i tvivl?

Hvis du mener det, så kan jeg måske causere lidt over emnet her en søndag formiddag:

Om udvikling, der slår om i sin modsætning og så tilbage igen:

– eksempel: trin et: man er ugift, trin to: man er gift, trin tre: man er skilt. Man bliver ikke ugift igen, når man bliver skilt … der sker et kvalitativt spring. (Nu vil nogen tænke, at det er ikke et fremskridt at blive skilt, men det kvalitative spring kan godt være positivt fremad).

– Man kan ikke sige nej, og så lærer man at sige nej – evt siger man nu nej helt tiden i en periode. Det slog altså over i sin modsætning. Men så kan det vende om til sin modsætning igen, så man kan sige ja – også til noget, man før havde det mindre godt med at sige ja til, dengang man ikke kunne sige nej. Og at sige ja er ikke det samme, som det var før, da man sagde ja pga en nedsat evne til at sige fra. Der sker et kvalitativt spring for anden gang.

– Først er man en umoden personlighed og kan ikke sætte retning på sit liv. Så bliver man mere moden og sætter retning på sit liv hele tiden. Så kan det slå tilbage, så man bliver i stand til ikke at sætte retning på sit liv og kan enten leve fint med, at sådan er det, eller kan leve fantastisk meget bedre med, at verden ligger åben.

Det kan være meget, meget umodent at opføre sig modent hele tiden. Og omvendt kræve modenhed at rode sig ud i ting. Være lidt ude på ballade. For ikke at tale om at falde om af grin, fordi man i en situation bliver sat helt ud af spillet og har absolut intet at skulle have sagt. Eller andre typer humor, hvor nogen får noget foræret uden at have gjort sig fortjent til det overhovedet.

*

Man kan ikke bare springe over og være umoden og så sige: Nu vil jeg være en person, der ser humoristisk på, at tingene ligger helt åbent og alt flyder. Det kan faktisk istedet være en radikal form for umodenhed. Man kan ikke springe fra ugift til skilt. Fra stadie et til tre.

*

Det kan ske, at der sker noget i tilværelsen, så man får ligesom slået alle sine brikker hjem i ludo. Det kan ske i en høj alder, hvor man skal begynde forfra. Så kan man tænke: Åh, nej .. skal jeg nu ud på en rejse igen og lærer noget nyt .. og jeg ved ikke, om det vil lykkes .. andre kan tænke, at det er pinligt, kan jeg se stort på det? .. det går nok .. eller gør det? .. hvad er det her? .. osv.

Tilsyneladende ikke særlig modne tanker ikke at kunne overskue sin egen livssituation. Men der vil ikke være den mulighed at sætte et bevidst mål op og forfølge det, fordi det ligger i sagens natur, at man er på fremmed område eller på et endnu uudforsket område.

Det er et tegn på at være på vej. Ikke i sig selv trin tre, men at være på vej fra trin to til trin tre – og som ligner trin et, men ikke er det.

Var det noget?…:)

God søndag til alle.