Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1862
Sommerregn
Deltager

God morgen

Jo – det er nok ikke helt skævt set, det med at han er svag. Han er i hvert fald vanvittig blød, når det handler om børnene – og er i det hele taget optaget af at hjælpe alle og kan ikke lide at svigte nogen. Der gælder så det særlige her, at en psykisk ustabil eks. uden tøven kan finde på at flytte til den anden side af jorden, hvor hun også har rødder. Og det vil betyde, at han ikke kan have en hverdag sammen børnene – men bare skal se dem et par gange om året. Han gør ALT for at undgå det – inklusiv at servicere den familie i udstrakt grad. Jeg lever egentlig fint med det. Men jeg er ikke sikker på, han bliver ved med at være mand for mig – hvis du forstår. Det er som om, at jeg bliver mere og mere tydelig og styrende – samtidig med at han bliver mere og mere tilpassende. Og DET gør noget ved mine følelser.

Jeg ved ikke, hvor jeg lander. Jeg har stadig buldrende varme følelser for det dejlige menneske. Men som sagt – så ændrer de sig. Og måske bliver jeg nødt til at sige farvel på et tidspunkt. Det har jeg ikke lyst til lige nu – men der må ikke komme for meget ubalance i det her.