Svar til: Effektive beslutninger – hvordan?

#1857
Sommerregn
Deltager

Tak sanne2

Jeg vil gerne kommentere på det du skriver. Jeg kan bruge meget af det – men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg slet ikke har nogen uro i mit nuværende forhold. Jeg spilder bestemt ikke min tid – den har sjældent været dejligere. Jeg har heller ikke et præcist billede af hvordan min fremtid skal være og hvordan et forhold skal være. Jeg har ingen hjemmeboende børn, så jeg kan indrette mig på mange måder. Jeg begynder måske bare at få manden i et lidt andet lys – og jeg ved ikke, hvor det bærer mig hen.

Det er mere generelt, jeg gerne vil lære det her med ikke at tvivle, fortryde og bebrejde mig selv. At træffe en moden beslutning fordi den er rigtig for mig og så stå ved den. Komme igennem det – og videre. For mit vedkommende trækker den ud urimeligt længe.

Mener du ikke, at du kan have en uforløst smerte i over en uge, måneder? Du skriver “ikke”. Jeg forstår det sådan, at hvis du undertrykker sig selv – så betaler du en pris bagefter. Hvis det er rigtigt, så undertrykte jeg jo mig selv i en måned ved at holde fast i mit brud. Først da vi var sammen igen, faldt jeg til ro. Jeg fik det IKKE godt ved at forlade ham – selvom jeg forsøgte at være tro mon mine egne behov.

Fin pointe det der med at miste sit kærestepotentiale ved at blive i noget usundt.

Nå – tænker lidt mere – og vender nok tilbage :- )