Svar til: Bare jeg forstod!

#1425
Anonym
Inaktiv

Kære Asta

Tusind tak fordi du deler dit forløb og tanker og overvejelser med os andre. Det er en rigtig god tråd.

Jeg vil nævne noget, jeg har nævnt før: At når vi forelsker os, så er min erfaring, at der kan være flere grunde til at være og blive i forholdet. Vi kan danne par. Vi kan udvikle os personligt/ vores selv kan udvikle sig i en individuationsproces. Eller vi kan blive nødt til at blive i forholdet for at blive i stand til at komme ud af det. Altså at alternativet til at blive i forholdet kan være, at man ikke kan komme videre til et nyt forhold eller bare være tilfreds alene.

Jeg ved om mine egne forelskelser, at jeg vidste først bagefter, hvad de førte med sig. Når du skriver: “det er en underlig udvikling”, så har jeg sagt den samme sætning til mig selv mange gange i sådanne forløb. Altså at man ved ikke, hvad der vil ske.

Derfor kan forventningen til en mand, at han skal komme op med en idé om, hvad han vil med forholdet også anskues på flere måder, mener jeg.

At det er for meget at bede om, om han selv er i en proces, hvor han selv erfarer “underlig udvikling”.

At det omvendt er nødvendigt med en mand, der sætter ramme og retning på et forhold (hvilket jeg synes er god maskulin energi), netop fordi alt andet ligger og flyder.

At om man beder ham om at indgå en aftale, og man så evt. selv udvikler sig “underligt” i en anden retning under forelskelsen, så kan det medføre et problem, at der foreligger en aftale. At den faste ramme må sprænges på et tidspunkt. Eller at en ramme medfører, at noget “underligt” ikke indtræffer pga en begrænsning.

O.a.

Nu tror jeg helt alment eller generelt heller ikke at helt løse rammer er befordrende for udvikling. Og da du skrev, at du og manden havde fået noget i stand om kontakt og aftaler, da tænkte jeg kun positivt om det.

Men jeg tænker alligevel, at det rigtige måske kunne være, at du kontakter manden og fortæller, at du har ombestemt dig, og at du ikke alligevel ikke forventer af ham, at han her og nu når til afklaring i forhold til, hvad han vil med forholdet til dig. At du ønsker dig, at dig og han får nogle gode stunder sammen, og så må I tage emnet op, hvad det kan føre til på et andet tidspunkt.

Hvis han så gerne selv, helt frivilligt og uden pistol for panden, vil fortælle dig om sine overvejelser, så gør han jo nok det, selvom du har sagt, at det kan godt vente.

Jeg synes, du klarer dig meget bedre i forløbet, end du giver udtryk for, Asta. Det er faktisk imponerende, den måde du kommer videre, synes jeg. Og dine overvejelser er også meget inspirerende i min egen situation. Fx emnet, at det, at man kan lide sig selv i forholdet, eller accepterer sig selv og den måde, man har handlet, kan være vigtigere end, at man kan lide manden.

Og at man kan tilføje, at manden nok også gerne vil kunne lide sig selv i forholdet – måske vigtigere end at han ønsker at sætte pris på kvinden og hendes bidrag. Det kan man da godt lige tænke lidt over, synes jeg.

Kærlig hilsen, Charlene

PS: Jeg savner Sommerregn her. Der er også andre jeg savner, Adagio fx. Fordi Sommerregn ikke længer har sin egen tråd, så lægger jeg lige en citat her, som jeg ville sende. Det håber jeg er i orden, Asta.

“The more one loves a mistress, the more one is ready to hate her.” Francois de La Rochefoucauld.