Svar til: Bare jeg forstod!

#1411
Asta
Deltager

Nej – nu må jeg sætte hælene i. Jeg er IKKE en kort lunte der hurtigt antændes. Tværtimod – så er jeg meget stilfærdig og tålmodig. Jeg har levet med hans prioriteringer og forsøgt at være i det på hans præmisser. Jeg HAR fortalt ham, at det ikke var en god følelse at være så lavt prioriteret -. men det virkede som om, at det ikke kunne være anderledes. Han dukkede op indimellem og forsvandt så igen – opslugt af mange andre gøremål. Lejlighedsvis kontakt – som Martin beskrev det tidligt i tråden.

Jeg valgte ham fra fordi jeg led under det her vilkår og fordi han tilsyneladende ikke ændrede på det. Det var et rimeligt og fornuftigt brud begge gange. Mit problem er, at jeg jo er meget forelsket og savner ham enormt, når jeg ikke er sammen med ham. Jeg HAR forsøgt at tale om det – men det ændrede sig ikke.

Så det var kolera eller pest. Enten acceptere forholdets præmisser – eller lide under savnet. Og her er jeg så.

Jeg spurgte ham for en uge siden, hvad han virkelig ønsker sig. Jeg bad ham tænke over det og komme tilbage med et svar. Han har ikke svaret endnu. Jeg synes vi går på tynd is.