Svar til: Bare jeg forstod!

#1366
Sidsel
Deltager

@ Asta!

Der er stor forskel på menneskers evne til nærvær, commitment og socialt samvær. Social intelligens kaldes det og har intet at gøre med menneskets andre intelligenser: mentale, intellektuelle etc.

Har du overvejet, at din kæreste kunne have en mangel på netop det område?
Han har nok givet, hvad han kunne og har gang på gang måttet erfare, at han blev kasseret, fordi han ikke slår til. Ikke kan leve op til forventningerne? Ikke kan elske,som det forventes?

Prøv at læse Charlenes indlæg af 22. september i din tråd igen.

Jeg tror ikke, at din kæreste er passiv, men at han er usikker og bange for ikke at kunne leve op til dine krav, som for ham er lidt tågede, hvis du ikke skærer dem ud i pap, for så igen at blive kasseret.

Hvis du vil have ham, er du nødt til at skrue ned for blusset. Tage, hvad han kan tilbyde.
Kan/vil du ikke det, må du se dig om efter en anden mand, som passer bedre til dine forventninger til et forhold – i dit univers.

Simpelthen, fordi I ikke matcher. Jeres behov er alt for forskellige.

Det ER SVÆRT at finde en matchende partner, men hvis vi konstant kasserer den ene efter den anden og kun ser vores egne behov, ender vi med at sidde på et plejehjem med ble på og være bitre over alle de måske dejlige mænd, vi aldrig gav en chance og al den kærlighed, vi gik glip af: Duer ikke, næste…

Kh. Sidsel