Svar til: Bare jeg forstod!

#1271
Asta
Deltager

Hej igen

Jeg har stadig ikke fået svar på min besked. Men jeg betragter det ikke længere som et tavst NEJ. Det ligner ham slet ikke – jeg tror slet ikke han kunne finde på at ignorere nogen (og heller ikke mig). At han ikke lige kaster sig over et svar hænger nok sammen med, at han tænker sig grundigt om og at han har travlt. Han har generelt haft svært ved at koncentrere sig om ham og mig, når mange andre ting pressede sig på, Så han er nok på overarbejde lige nu.

Det var så et forsvar af ham – og en tanke, der giver mig et håb. Indtil videre er jeg jo ikke blevet mødt med en hurtig afvisning – og det er som sagt kun 2 1/2 døgn siden , jeg kontaktede ham.

Jeg er dog gået lidt væk fra min oprindelige tanke om IKKE at give mig mere til kende. Jeg har (næsten) besluttet mig for at spørge ham om, hvordan jeg skal opfatte tavsheden. Og i samme åndedrag vil jeg give noget mere af mig selv – fortælle, at jeg savner ham.

Jeg talte med en klog kvinde i går, der gjorde det klart for mig, at det er MIG der har forpligtelsen til at melde ud, at jeg vil ham alligevel. Det er mig, der to gange har sagt stop – så uanset at det var velbegrundede beslutninger på baggrund af noget, der ikke var tilfredsstillende – så ligger serveretten (og pligten) hos mig. Han har ikke en chance for at forstå det her anderledes. Noget andet er, at jeg også vil gøre mig selv en tjeneste ved at komme ud af den her venteposition.

Så i dag tygger jeg mig igennem en formulering, der rækker endnu mere ud. Det hårdeste arbejde EVER!!