Svar til: Bare jeg forstod!

#1235
Asta
Deltager

Ja Apple. Der er hele tiden to stemmer, ikke? Den Lede Tvivl og den Naive Glæde. Jeg synes den Naive Glæde er umådelig dejlig – men jeg har brændt mig nogle gange og jeg tør ikke rigtig komme tæt på den længere. Det er to indre stemmer, der kæmper om pladsen. Jeg vil ikke blive ved med at lade den Naive Glæde få hele scenen – for jeg betaler en enorm pris bagefter. På den anden side – så skal den Lede Tvivl heller ikke have lov til at lukke alle døre i.

Det er vel også sådan, at der ikke findes an absolut sandhed. Ingen kan vide hvad der fuldstændigt foregår inden i et menneske – og det kan også ændre sig over tid. Jeg ønsker jo voldsomt, at der er en udvikling i gang hos ham, jeg skriver om, der får ham til at række ud og til at formulere AT han vil mig og også gerne HVORDAN han vil mig (den Naive Glæde). Men måske er såret dybt eller måske er lysten der slet ikke (den Lede Tvivl)- og så vil tanken om sort 36 sprænge mig i atomer.

Det med barnet handler om, at han nemt kan få reduceret sin adgang til samvær, hvis han ikke er der 100% og lidt mere til. Så der kan hele tiden komme nogle ting, der gør det svært. Men det er for mig en detalje. Børn vil altid blive prioriteret foran os andre. Det gælder også den anden vej.

Han har stadig ikke svaret mig, hvilket undrer mig en del. Jeg betragter det lige nu som et tavst NEJ – så den Lede Tvivl vandt igen.