Svar til: Kan ikke tyde hende

#28845
Go Happy
Deltager

Kære Class,

Kun hun ved, hvad der foregår i hende, og du finder ud af det, ved selv at åbne hjertet, og dele med hende, hvad der foregår i dig 🙂

Jeg læser det som en kvinde, der har givet dig og din datter plads til sorgen. Undervejs har hun selv mærket efter, om du kunne være den mand, hun ønsker i sit liv.

Med andre ord har i begge taget det stille og roligt, og ladet relationen udvikle sig naturligt. Da du er den, der ikke var klar til mere end en veninde, tænker jeg at det er dig, der skal melde ud, hvis tingene har ændret sig.

Det at du skriver, at du er pjattet med hende er jo et kompliment, du lige så vel kan give en veninde eller en ven. Hun kommer dig i møde, men lader dig bestemme tempoet. Måske spejler hun blot din utydelighed. Måske ved du ikke engang selv hvad du for alvor vil? Og det mærker hun.

Du kan enten fortsætte med at lade relationen udvikle sig i sig eget tempo, eller du kan handle på dit behov for at afstemme følelserne – Bolden ligger hos dig 🙂