Svar til: Den nye

#28807

Hej hamdermis

Ja, der er nok ikke så meget andet at gøre end det, du allerede gør… at acceptere, at hun ikke rigtig vil og endda gør det lidt ekstra svært at slippe hende, fordi hun sender blandede signaler. Jeg tror, hun sætter stor pris på dig, men ikke rigtig synes, I er et match. Hun mangler forelskelsen.

Og er det hende, eller er det dig? Tja… det er vel begge dele. Måske ER hun ikke klar. Måske er du ikke manden for hende. Og det gør jo dig … crazy… fordi du gerne vil hende. En helt forståelig reaktion at blive helt rundt på gulvet. Og du tænker, at ‘hvis der bare går lidt mere tid, og hun for alvor overgiver sig, så er hun samme sted som jeg’. Men, hun har jo flere gange sagt nej og lagt afstand. Og så ville hun alligevel gerne ses som venner og senere også putte, og så bliver det pludselig til lidt mere… hm, det handler nok mest om, at hun gerne vil have nærheden, men ikke vil dig for alvor.

Måske bliver du nødt til at holde dig til, indtil det bliver så ubehageligt, at du må trække dig for alvor. Måske vil det rent faktisk lykkes dig at åbne hende hjerte. Det er svært at forudsige. Jeg tror mest på det første.

Jeg vil anbefale dig at sige/skrive til hende: ‘Du kender mine følelser. Du ved, at jeg gerne vil mere med dig. Men du har nu to gange sagt nej til mig. Den første gang valgte vi at være venner, og det udviklede sig til mere, og din og min familie blev mere involveret, så jeg troede, at der var mere i det, selv om jeg hele tiden tænkte, at vi nok bare var venner. Jeg håbede naturligvis på mere. Nu har du igen markeret, at der ikke er mere. Jeg har lyst til at bede dig endnu engang om at overveje sagen og lade os være venner… gerne også med fordele. Og se om det ikke skulle kunne blive os to for alvor. Men jeg er blevet anbefalet at sige farvel til dig, og der har også hele tiden i mit indre været stærke impulser til at holde mig mere væk fra dig. Jeg har bare ikke kunnet, fordi jeg er så vild med dig. Men nu vil jeg vælge at passe bedre på mig selv. Og dermed bedre på dig. Og det forhold mellem os, der har været. Og det der måske kan komme, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst. Jeg vil ikke være sammen med dig med håndbremsen trukket. Vi skal begge ønske at give mere slip. Så derfor… farvel. Det har været fantastisk. Håber vi engang kan få det kærlighedsforhold til hinanden, vi begge drømmer om. Det er en smuk tanke, et long shot. Det er nok ikke så realistisk en tanke, men en dejlig drøm, som jeg vil nære, mens jeg kæmper med min sorg over at vælge dig fra. Vi kan ikke ses, skrive sammen eller på andre måder være venner. Jeg ønsker at være din kæreste. Jeg vil drømme om, at du engang kontaker mig, fordi du også vil være min. Held og lykke med fremtiden.’

/ Martin Østergaard