Svar til: At lande efter et brud…

#28771
Go Happy
Deltager

Tusind tak for dit svar og for links, dem vil jeg glæde mig til at høre 🙂

Og ja, det handler selvfølgelig om mønstre og om dårlig kommunikation. Med til historien hører, at vi havde en konflikt for et år siden, hvor han første gang truede med at forlade forholdet, hvis det blev for besværligt. Vi fik det talt igennem, og jeg gjorde det helt klart, at hvis det skete igen, så gik jeg. Jeg kan ikke være i et forhold, hvor jeg skal være være bange for, at skænderier ender med et brud.

Jeg trak mig ikke i håb om at det løste problemet. Jeg trak mig fordi det blev utrygt og fordi jeg ikke vil være i et forhold, hvor den anden part truer med at gå, når det bliver svært. Jeg trak mig også, fordi jeg mistede lysten til at tale med ham og til at være på ferie med ham.

Du har helt ret i, at jeg har været rigtig vred og såret, og at jeg gør ham til den ansvarlige for, at det gik som det gik. Jeg kunne ikke rumme at se bag hans vrede, som helt sikkert har handlet om at han var såret og skuffet. Især fordi det kom bag på mig, at han gennem sommeren har følt, at jeg trak mig og ikke ville ham nok. Det gør mig trist at han ikke har sat ord på undervejs, for jeg var ikke på vej væk, og så det blot som en tid i forholdet, hvor vi havde lidt for travlt hver især.

Da vi skulle sige farvel til hinanden sagde jeg at jeg elskede ham og at jeg var ked af, at vi havde taget hinanden for givet, og at vi ikke havde plejet vores forhold godt nok. Vi kunne begge mærke, at vi slet ikke var færdige med hinanden, men jeg havde brug for at gøre rent bord. Han sagde, at vi måske nåede frem til at vi slet ikke kunne leve uden hinanden om en måned, men det afviste jeg. Jeg sagde, at enten så vælger vi hinanden nu og løser det, eller også er det endeligt slut.

Jeg må se lidt mere på min egen rolle i det her, og tilgive ham og og tilgive mig selv. Lige nu er det en sorg at komme igennem, at gå fra den man elsker, fordi man ikke kan finde ud af at være i det <3