Svar til: At lande efter et brud…

#28767
mulmi
Deltager

Hej Go happy.

Hvor synes jeg det er trist, at i blev nød til at afslutte forholdet, for at få løst problemet, når i nu elsker hinanden.

Som jeg ser det har i bare to forskellige reaktionsmønstre når i har det svært og jeres behov ikke bliver mødt.

Du trækker dig og lader tiden løse problemerne og han reagere udad og forsøger at løse problemer ved at konfrontere dem.
Ingen af måderne er forkerte, men hvis de takles forkert kan det skabe stor afstand i forholdet.

Det lyder som om at den seneste afstand i mellem jer har påvirket din partner langt mere end dig. Og har såret ham. Derfor den voldsomme reaktion. At du så reagere lige så voldsomt ved at trække dig ud af forholdet fordi du nu også bliver såret, gør kun jeres problem større.

Jeg forstår på dig at hans reaktion påvirkede dig dybt, men det gør den nok fordi det er første gang i virkelig ikke har det godt sammen. Men egentlig er det meget normalt at man i et langt forhold støder på små perioder hvor man kommer til at sårer hinanden så meget at man reagere uhensigtsmæssigt. Det har intet at gøre med hvor godt forholdet er. Det der viser forholdets styrke er hvordan man takler at støde på problemer som det du beretter om.

Jeg synes at det er synd du kun ser problemet fra din egen side. Og gør ham til skurken. Jeg tror ikke det har noget som helst med gamling at gøre.
Du var jo den der slog op, han ville ikke som du selv skriver. At han tager væk ser jeg mere som en reaktion på hans sårede følelser. Som du på ingen måder imødekommer fordi han udtrykte dem med vrede.

Jeg ville råde dig til at læse om tilknytningsmønstre. Så vil du bedre kunne forstå hans reaktion og måske også din egen. Podcasten “parforhold uden filter” er en god start.