Svar til: Jeg savner alt for meget.

#27514

Hej lilium1

Det er jo muligt, at det hele ender med, at jeres behov ER for forskellige, og I derfor drifter væk fra hinanden. Ikke fordi I ønsker det. Men fordi kompromisset bliver for smerteligt for jer begge.

Virkelig skønt med en mand, der selv har et liv og ikke bare kobler sig sultent på en kvinde, der definerer, hvad hun synes… som han så retter sig efter. Det sker i virkelig mange forhold.

Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af, at du/I gentager den samtale, du har haft med ham nu et antal gange allerede. Det er bedre, at du selv retter dig efter dit behov og din krops ubehag. Du har jo lyst til noget mere, og din krop reagerer jo på følelsen af at blive afvist (selv om du godt er klar over, at han ikke ønsker at afvise dig) ved at skabe en form for afhængighed/misbrug. Du kommer på en måde på at tænde på afvisningen. Det bliver endnu mere magtpåliggende af få ham til at imødkomme dit behov. Og det er jo hverken sundt for dig at udøve den ‘kontrol’ over et andet menneske – eller for ham at imødekomme det, hvis han ikke kan.

Og det værste er at mistænkeliggøre hans anderledes behov som et dække over lyssky aktiviteter. Hvis man har en mistanke om, at der foregår noget, der ikke tåler dagens lys, er det bedre at undersøge det effektivt i en periode for at få vished. Ikke at bruge det som skyts i dialog. Ikke at forgifte sig selv med mistro, som ofte siger mere om en selv. Hvis man fornemmer, at man bliver holdt for nar, må man hellere undersøge sagen til bunds – gerne med hjælp fra andre.

Jeg forstår godt, at du allerede har brugt megen energi på at prøve at håndtere dit savn og gøre gode ting for dig selv og være sammen med gode venner og fylde dit liv med mening. Jeg tror, det er på tide at søge dybere. At se på hvad følelsen af afvisning vækker i dig fra fortiden. Ikke sådan forstået at forklaringen ligger dér… for det tror jeg ikke på. Men det vil være vigtigt for din sunde fornuft at forhold dig til de lag af smerte, som aktiveres af følelsen af at blive afvist. Det vil gøre det nemmere for dig at ‘holde’ dig selv og leve med den manko, som der jo helt klart er at savne mere samvær – hvilket mange vil gøre i din situation. Og her taler vi om, at dit savn efter mere af ham kan åbne for nogle nye erkendelser af, hvem du selv er. Og det er helt og aldeles løsrevet fra ham. Han er bare katalysator. Her kan du finde noget ‘rigdom’ i form af smertelige erkendelser. Så… det vil ikke være den nemmeste løsning. Det vil være nemmere at længes efter ham og føle dig frustreret. Og det synes jeg ikke, at der er noget galt med. Jeg synes ikke, at det er mindre vigtigt, at du gerne vil afklare noget med ham og ændre på dig selv på en måde, så I begge bedre kan være i forholdet. Det er også vigtigt. Men det vil muligvis bare være make up, der i en kort periode vil dække over noget dybere. Han har vækket noget i dig, som du efter min mening skal kigge dybere i. Det er jo det, stor kærlighed gør ved os alle – vækker både paradiset og monsteret i paradiset.

Han har, med den baggrund du beskriver, også sit at slås med. Han har håndteret det fint og fået skabt glæde og indhold i noget smerteligt. Men han har også sit at slås med. Og den bedste måde du kan få ham til at forholde sig til det på vil efter min mening være at arbejde med det, jeres kærlighed sætter i gang i dig. Du motiverer ham bedst til at flytte sig ved at flytte dig selv.

Med venlig hilsen

/ Martin Østergaard