Svar til: Forstår mig ikke på mænd…

#27335

Hej Undrende

Nu er det jo godt et år siden, du skrev det sidste indlæg i denne tråd, så der er nok kommet lidt mere afklaring på den noget tumultagtige omgang, du var igennem efter hans beslutning.

På mig lyder det, som om han er den type kæreste, som har svært ved at komme frem med kritik og forklaringer på indre tilstande, men i stedet går og ruger med det, til det til sidst eksploderer. Det lyder, som om han aldrig for alvor har fået lettet byrden fra dengang, I havde sammenstød, og så har det bare langsomt-langsomt forgiftet hans følelser for dig. Trist. Han har sikkert holdt kæft for at beskytte dig, men hans fortielse har nok hver dag savet lidt i den gren, I begge sad på. Og nu er det hele knækket for ham på en måde, så han næsten ikke kan have kontakt og næsten heller ikke kan forklare, hvad det handler om. Kan det være, at jeres gamle sammenstød handlede om noget omkring børnene? Hvorom alting er, så er der noget i ham, der har kraftigt brug for at ‘regulere’ dig, holde dig på afstand, styre dig… måske fordi han har følt sig styret af dig og dine dagsordner uden at sige tilstrækkeligt hverken fra eller til. Hvis min teori er rigtig, skal du følge den strategi, som jensha foreslår – at give ham plads, plads, plads… .fordi det vil give ham følelsen af at genvinde styringen med sit eget liv og relationen til dig. Mange mænd hopper lidt for meget med på kærestens idéer, prioriteter og planlægning og glemmer undervejs og i tide at definere egne behov og ønsker. For husfredens skyld – gudhjælpemig.

Med venlig hilsen

/ Martin Østergaard