Svar til: Sex og forvirrende signaler.

#27106

Hej mulmi

Ja, det er da muligt, at han lægger lidt forsigtigt og diskret op, fordi han prøver at finde ud af, om du også har lyst. Hvis du så har brug for, at han holde lidt fast i initiativet, og han omvendt tror, at du ikke for alvor har lyst, hvis du ikke reagerer… ja, så har I jo et lille dilemma. At han tror, du ikke vil, og du tror, at han ikke for alvor vil. Så ja, du kan da prøve med at vise ham, at du vil mere. Du kan også fortælle ham, at du gerne vil mere, men at du har brug for, at han holder fast i initiativet lidt længere for at kunne tænde for alvor. At han ikke må miste modet, bare fordi du ikke reagerer med det samme. Og at du påtager dig ansvaret for at sige det, hvis det skulle ske igen.

Med venlig hilsen

/ Martin Østergaard