Svar til: Hej kære godtfolk, er ny herinde..

#26630
MAGISK
Deltager

Hej Pia,
Efter at have læst hele din beskrivelse, kan jeg sagtens forstå din forvirring over denne situation og hans meget varierende signaler.

Som jeg læser din tekst – så har I (du og din x) i alle de år hvor du har været sammen med din mand, ikke mødt hinanden fysisk. Det har dermed været en relation der er skrift bårent. Dermed vil den være domineret af “modtagerens præmisser”. Jeg tænker at I begge har forherliget den anden part og holdt noget magisk og mystisk i live over alle årene.

Når han, efter at I har mødt hinanden fysisk, for første gang i mange år, melder ud, at han ikke længere har de samme følelser for dig, så ville jeg vælge at tro på ham. Hans tilkendegivelser om følelser var før jeres møde bygget på et “forestilling”, nu er hans udmelding bygget på et fysisk møde. At han tilmed har valgt at slå ignorer funktion til på facebook, understreger det for mig. Han har muligvis svært ved at håndtere dette skifte – men har jo rent faktisk meldt klart ud, hvilket jeg tænker at han skal have kredit for.

Jeg ser det som et tilfælde af, at ord og handlinger faktisk matcher. Han har ikke længere følelser for dig, trods de mange års relation.

Se dette som muligheden for at blive omdirigeret og faktisk finde en ny fremtid – der ikke er rodfæstet i fortidens mange bøvlerier 🙂

/M