Svar til: Så forvirret

Forside Fora Brevkasse Så forvirret Svar til: Så forvirret

#22639
Froeken T
Deltager

Åha Melandimum, forelskelse har så mange ansigter. Jeg synes faktisk, man bliver overrasket, hver gang man bliver forelsket – personligt har jeg i hvert fald aldrig oplevet to forelskelser, der var ens, og det betyder jo, at man i den ene eller den anden grad er på gyngende grund hver gang. Og denne gang er du så HELT på oprørt hav, fordi du ikke selv genkender den måde at forelske dig på fra tidligere, og fordi du tilmed er i en situaiton, hvor du ikke forstår din modpart.

Jeg forstår godt, at du inderligt ønsker dig svar og forklaringer. Det genkender jeg helt uhyggeligt godt fra mig selv, og det giver jo også rigtig god mening: Dels er uvisheden drønubehagelig for os, så vi forsøger at blive den kvit så hurtigt som muligt, og dels er vi vant til at kunne analysere og tænke os frem til problemløsning. Gennem hele vores skolegang, og på mange andre områder i livet, har vi lært at vende og dreje problemstillinger, anskue tingene fra alle sider og reflektere godt og grundigt over det hele for at finde den allerbedste løsning; det allerbedste svar.
Men sagen er nok desværre, at følelser ikke fungerer efter samme logik. Så jeg tror, du har ret, når du siger, at han måske slet ikke kan give dig en forklaring på, hvorfor hans adfærd er, som den er. Jeg tror faktisk slet ikke nødvendigvis, han selv forstår den.

Til det sidste, du skriver: Jo, det giver strålende mening. Du er psykisk udmattet af alle tankerne, følelserne og de ubesvarede spørgsmål, og det er naturligt, at du kan være helt desperat efter at finde ro – og jo allerhelst med ham. Det er let at få den tanke, at hvis du bare kunne have kontakt med ham, måske endda få lov at putte dig ind til ham, så ville alt blive bedre. Men det ville jo være en kortvarig lettelse, for I er nok allerede så dybt ude i det følelsesmæssige mudder efter hans on/off-adfærd, at det vil kræve en lang periode med bekræftelse og stabilitet, før du reelt ville kunne finde ro med ham, hvis I var sammen. Ikke dermed sagt, at det aldrig sker og for alt i verden ikke skal ske – men bestemt dermed sagt, at det er så meget desto vigtigere, at du bruger energien på at øve dig i at udholde dit følelsesliv, uanset om du nogensinde hører fra ham igen, og hvad der sker eller ikke sker derefter.

Jeg synes som sagt, du er rigtig godt på vej. Men ærgerligt, det er det sgu. Det er det altid, når noget, der kunne have været godt, bliver svært i stedet for. Og så må man gerne have lov til at råbe røv 🙂