Svar til: Så forvirret

Forside Fora Brevkasse Så forvirret Svar til: Så forvirret

#22630
Froeken T
Deltager

Kære forvirrede kvinde

Du spørger, hvordan du får lukket ned for dine følelser og givet slip på håbet.

Min egen erfaring og min overbevisning er, at følelser kan man desværre ikke lukke ned for på kommando. Vi vælger ikke selv, hvilke følelser vi får – de opstår uden for vores egenbestemmelse, og vi må derfor bare bide i det sure æble og acceptere dem. Ofte vil frustrationen kun blive værre, hvis vi forsøger at undertrykke dem, for vi finder hurtigt ud af, at det kan vi altså ikke, og den erkendelse føles da FØRST håbløs. Det gode er imidlertid, at følelser regulerer sig selv over tid – med andre ord: De går over igen af sig selv. Ganske ligesom de også opstod af sig selv og uden din vilje eller indflydelse. Du kan hjælpe processen på vej ved at tillade dig selv dine følelser, anerkende at de er der, udholde dem velvidende, at de ikke varer evigt. Men ligesom du ikke skal forsøge at tvinge dem væk, skal du selvfølgelig heller ikke dyrke dem, for det er selvsagt med til at vedligeholde dem. Prøv blot at acceptere dem som en del af det at være menneske, men samtidig at lade dem være. Begynd ikke at grave alt for meget i dem, for det kan være med til at holde liv i dem længere end nødvendigt.

Jeg forstår dog sagtens din frustration; jeg tror mange af os har prøvet at ønske os LANGT ud af en forelskelse, som bare ikke ser ud til at ville slippe. Men den slipper dig – og i takt med det, vil du også helt naturligt slippe håbet.

Du spørger, om du skal kontakte ham og fortælle ham, at du savner ham, og prøve at give det en chance mere – eller om du skal løbe din vej. Der er desværre ingen, der kan fortælle dig, hvad det rigtige er, så mit bedste råd er at lytte til dig selv. Måske prøver du at lytte, men kan ikke høre andet end det miskmask af følelser, der suser frem og tilbage inde i dig, og det er også okay. Nogle gange gemmer ens mavefornemmelse og intuition sig rigtig godt mellem de mange tanker i øst og vest! Og tanker forplumrer let intuition, så hvis du kan forsøge at tillade dine følelser og tanker uden at lade dem løbe løbsk, prøve at tæmme dem ELLER prøve at finde et endegyldigt svar, kan det være, din mavefornemmelse kigger frem. Måske i løbet af et par dage, måske skal der uger til.

Ellers kan du gøre, som jeg gjorde, da jeg var i din situation: Jeg forblev i (og opsøgte) kontakt med manden, indtil han havde opført sig utilregneligt tilpas mange gange til, at min interesse i ham naturligt ophørte. Nogle gange troede jeg aldrig, det ville ske, men før eller siden sker det altid: Man når sin grænse for, hvor meget følelsesmæssigt mudder, man vil stå model til. Hen mod slutningen var jeg i kontakten med ham velvidende, at det aldrig ville blive os – men så længe, jeg alligevel ikke var nok ovre ham til at forelske mig i en ny, stod han jo ikke i vejen for noget, og jeg valgte smerten ved at være på en blind vej med ham frem for smerten ved at cutte kontakten – indtil kontakten døde ud, og jeg kort tid efter mødte en anden og forelskede mig. Det var det rigtige for mig dengang; måske kan du bruge det til noget 🙂

Og så en kæmpe krammer til dig, for det ér bare en rigtig hård situation, du står i, og den kræver så meget tålmodighed og udholdenhed!