Svar til: Hvorfor så irrationel?

Forside Fora Brevkasse Hvorfor så irrationel? Svar til: Hvorfor så irrationel?

#22536
Tintin
Deltager

Min kære moder på 70+ mødes altid med “pigerne”. Hun kunne ikke drømmer om at kande dem noget andet.

Min jævnalderne søster skal altid møde møde veninderne eller pigerne. De har sågar en pigeaften.

Alle de kærester jeg har haft (yngre eller ældre) har aldrig brudt sig om at blvie kald en kvinde eller en kone. Altid piger.

På min arbejdsplads hvis jeg siger “kvidner” så er alle seriøse og det har næsten en kvindesagsvinkel. vHvis jeg siger piger, så er folk afslappede.

Nin nærmeste kvinlige kollega er 10 ældre en jeg. Jeg kan love dig, at hun er en af pigerne.

Personligt gider ejg ikke alt det kønspolitiske fis. Der er efterhånden 3-4 toneangivende feministiske retninger.

Nej jeg kalder alle piger for piger for det er hvad ALLE de kvidner/piger jeg møde på min vej foretrækker og selv benytter.

Vil ejg redde pigen? Nej, for så var jeg jo blevet hos hende. Jeg skred – og kun efter npogle få dates. Nej jeg se sku ikke nogen helt på det område. Jeg har en gang i mit liv datet en sindslidende over 6t måndere, og det vil jeg aldrig igen.
Hvis der er noget, så er det en vis bekyrming eller indlevelser, men ikke mere end jeg gik min vej, fordi jeg ikke igen ville være fanget i et sådant forhold. Og nej min tanker gik ikke til mit første forhold, da jeg er 100 pct afklaret med det.

Jeg tror, at det er en fysisk forbindelse, som overrider alt andet. Tilsat lidt følelsesmæssig involvering, som kolliderer med den måde hun lever sit liv på. Nej jeg er een gang tidligere brugt mit privatliv til at forsøgt at hjælpe en sådan pige. Det gør jeg aldrig igen. Og detr er ikke dårlig samvittighed.

Jeg tror, at det primært er 2 geniale dage/nætter, som brændte sig ind i min hjerne, hjerte og mave, og som ikke vil slippe mig.

  • Dette svar blev ændret 3 år, 3 måneder siden af Tintin.