Svar til: Hvorfor så irrationel?

Forside Fora Brevkasse Hvorfor så irrationel? Svar til: Hvorfor så irrationel?

#22530
Tintin
Deltager

Jeg ville helst ikke udlevere hende, elelr gå for meget i dybden. Derfor opgav jeg disse ting som “en forudsætning”.

Ok. Well jeg mødte hende i byen på en cafe.. Vi tog hjem kl 02:00. Fulde. Hun var stjerne flot og sød. Intet der. Vi var sammen hele natten. Kl 16:00 gik jeg hjem. Kl 19:00 bad hun mig kommer tilbage og vi var sammen til næste dag kl. 17:00 (søndag). Jep jeg var solgt.

På “date nr. 2” undskyldt hun, at hun havde sagt noget “underligt noget” på de første aften. Jeg sagde at der ikke var noget der. Men på date nr. 2 forklarede hun, at hun i mange år havde taget feststoffet og havde fået en psykose, hvor hun konstant hørte stemmen, følte at folk og ting (f.eks. tv’et) udspionerede hende. At hun isolerede sig. Alkohol og stoffer ville forværre psykosen alvorlig. Hun var clean i mange måneder. Den aften jeg mødte hende, havde hun en sjælden gang drukket, med nogle venner.
Man kan ikke se det på hende, hvis man ikke vidste det.

Hun kan ikke passe et arbejde. Hun interesser sig kun for musik, har kun folkeskolen, og ved sig stort set intet om noget som helts andet. Jeg har en lang uddannelse og interesser mig for alt muligt.

Hun er i midten af 20’erne. Jeg er næsten 20 år ældre.

Alle hendes venner er i fest/musik-miljøet.

Vi har vidt forskellige mål i livet. Lige fra børn til at bo sammen.

Hun mangler initiativ og intellektuel med/modspil – hvilket er meget vigtigt for mig.

Jeg er meget udadvendt og elsker verden. Hun er ok udadvendt, men lukker sig selv inde pga. psykosen.

Jeg er seriøs. Hun har måske 50 kvindelige venner på FB mod og 2000 mandlige venner. Alle de mandlige venner har kun 1 interesse i hende, og de skriver kontant til hende og flirter eller kommer med tilbud. Nogle gider hun ikke og andre flirter hun glad tilbage med på FB etc.

Jeg tager hensyn til hende. Rummer hende. Hun kan knap nok rummer sig selv qva. sig psykose og måske peronlighed (hvad ved jeg reelt).

Kort sagt. Vi passer slet ikke sammen. Vi havde 2 perfekte dates hvor vi smeltede sammen fysisk. Hun roste mig til skyerne for min indsats og var glad for mit udseende.

Vi så hinanden de efterfølgende 3 lørdage/søndage (for lidt fra hinanden). Date nr. 3 havde hun det ikke så godt psykisk, så vi talte meget sammen, spiste noget god mad, hyggede (uden fysisk kontakt). Date nr. 4 og 5. havde vi hver gang kun sex 1 gang. Hun fortalte mig, at hun reelt ikke kunne lide sex. Jeg ved ikke om det skyldes overgreb i hende barndom, tvangstanker eller at hun fysisk ikke får noget ud af det (disse piger findes). På date nr. 5 afbrød jeg samlejet. Hun forsikrede mig om at hun gerne ville, men jeg følte bestemt ikke, at det var tilfældet. Herefter havde vi en snak om det seksuelle. Hun kan ikke lide sex eller kys fortalte hun. Jeg tror faktisk ikke, at hun kan lide fysisk nærhed! Holde om. Nusse etc. Hun fortalte, at hun var fuld de på de første 2 dates, så derfor var hun glad for sex og nærhed. Men eller er hun det ikke. Jeg EEEEEELSKER nærhed og nusse. Flirten og kurtisere. Ordene, blikkene, berøringerne etc.

Jeg har spurgt meget ind på date 4-5, da date nr. 1 og 2 er som nat og dag sammenlignet med date 3-5.
Hun kan ikke lide at tale om de ting, som skiller os eller hvad vi føler for hinanden. Så får jeg bare et ”det ved jeg ikke eller ”ja” (læs goder ikke tale om det). Hun kan hverken rumme emnet eller fastholde sin opmærksomhed tror jeg. Når jeg spørger ind til ting eller taler med hende, så rummer hun det ikke.

Alle hende tidligere kærester har været fra nattemiljøet. Narkohandlere, diskoteksejer, dj, en læge, et par tabere mm. Mange af dem han slået hende, stjålet fra hende, de har alle altid givet hende feststoffer (når der skulle danses på natklubberne mm) eller blot domineret hende.
Hun stoler ikke på mennesker, men mig har hun stolet 100 pct på fra første dag. Hun har været utrolig tillidsfuld når det gælder privat ting, om hende og hende barndom (som ikke har været nem).

Med andre ord. En meget smuk ung pige, som man udefra ligner alle andre modesmarte piger. Stor interesse og viden for musik (langt større end mig). Laver sin egen traks mm. En helt igennem fantastisk fysisk og mentalt date nr. 1 og 2.
Date 3-5 der næsten igen fysisk kontakt, meget svært at tale om andet end musik og film. Ønsker slet ikke at tale om hvad der er sket fra date nr. 2 til 3,4 og 5.

Normalt ville jeg ikke gide at snakke om disse ting, men alene vurdere pigen på hendes handlinger, og derfor tolke det som manglende interesse. Derfor ville jeg ikke havde date nr. 4 og 5. Men fordi jeg vidste hun havde det psykisk dårlig på date nr. 3, og fordi jeg vidste, at hun havde en psykose (det var tydeligt), så ønskede jeg at tage hensyn og forstå.
Men min spørgsmål og interesse kunne hun ikke rumme, og hun skubbe mig væk (hvis det var muligt, da hun jo netop var trukket ind i sin rustning). Hun kedne kun til endimensionelle mænd fra festmiljøet, med åbne skjorter, en drinks og en masse piller i kroppen. Hun kender ikke til at en person ønskede at være der for hende og rumme hende. Ønsker det bedste for hende. Det sagde hun til mig.

Bundlinjen er den, at jeg absolut ikke passer med denne pige. Det er ikke hvad jeg søger, eller hvad som kan gøre mig glad. Så jeg stoppede det. Meeeeeeeen seksuelt og fysisk var det de første dage fantastiske (uden reelt udsigt til det igen). På en eller anden måde kan jeg ikke slippe hende mentalt og følelsesmæssigt.

I weekenden var jeg til fest og talte med en skøn pige, men jeg tænkte alene på den anden pige, som givet vis samme aften var til fest i hende by, og ved at blive scoret af en anden mand. Fuck hvor patetisk, at man ikke kan give slip, når at stritter den forkerte vej.

Derfor mit råb ud i nattten. Hvorfor er jeg så dum

  • Dette svar blev ændret 3 år, 3 måneder siden af Tintin.
  • Dette svar blev ændret 3 år, 3 måneder siden af Tintin.