Jeg synes du kører meget hårdt på dig selv…Bliver du ved med det, så ender du i offerrollen – og det tror jeg ikke du har lyst til.
Lad det da bare køre som det gør lige nu – han kan åbenbart ikke få dig ud af hovedet 🙂 Er der ikke noget med at man skal kikke på det han gør og ikke det han siger! Nyd at han kommer forbi, og så ta den stille og rolig – du skal ikke virke desperat over for ham ( det må du have inde i dig selv) så kan det være han kommer af sig selv.
Skønt at du sætter din søn højest – du kan evt. engagerer sig i noget lokalt, så du på den måde får en større omgangskreds, og så kan han også se at du sagtens kan leve alene – og lur mig så om ikke han kommer listende tilbage til selvstændige dig 🙂