Svar til: At forberede sig.

Forside Fora Brevkasse At forberede sig. Svar til: At forberede sig.

#22009
Januar
Deltager

Det du skal glæde dig over i dag, er bl.a at hun er ude af huset 1 uge før beregnet…..det er så skidt for dig at I bor sammen endnu – og som jeg læser dit skriv, så føjer du hende stadigvæk, hjælper hende med at finde nyt job………Jeg får sådan en lyst til at sparke til dig 🙂 (sagt på en venlig måde) da jeg var igennem min krise var der mange der også ønskede at jeg snart kunne åbne øjnene, og lade være med at lade ham køre rundt med mig – det er først her “på den anden side” at jeg kan se de ALLE havde ret!

Prøv at stille dig selv de her spørgsmål: Hvorfor agerer jeg som jeg gør? Hvad er der ved hende der får mig til stadig at føje hende? Hvad får jeg ud af det?

Lidt hårdt sagt: SÅ er hun ude af dit liv. Hun er videre – det er DET du skal til at indse – hellere i går end i dag!! Det nytter ikke noget du går og piner dig selv. Jeg synes du er ALT for flink….ja det minder lidt om mig selv dengang 🙂 Det er derfor jeg skriver sådan til dig!

Det er SÅ GODt det TinTin skriver til dig med at du skal passe på ikke at lade sorgen og ensomheden tage over – fokuser på at du skal videre. Der er INGEN vej tilbage! Som TinTin skriver: VEJEN ER FREMAD!!

Jeg ved udmærket godt at det er let for os at skrive alle de gode råd. Det er jo dig der sidder midt i det, men det er altså vigtig at du ser fremad, og ikke bliver ved med at køre rundt i suppen……Jeg synes også det er godt du sætter dig nogle praktiske mål nu her, som at rydde op osv. Det er godt for dig 🙂

Du spørger hvorfor man bliver i smerten og ikke lugter lunten: Jamen i mit tilfælde var det tryghed og man “lugter ikke lunten” fordi den jo ikke kommer fra den ene dag til den anden, men kommer snigende. I mit ægteskab kom det stille og roligt igennem mange år, hvor det til sidst bare tog overhånd. Han startede med de små ting, små irettesættelser mm. i starten overhører man dem, men til sidst er det så udbredt, at jeg i hvert fald troede på alt det dårlige han sagde om mig…..
GODT jeg er blevet klogere 🙂 OG det bliver du også!

Du må kæmpe dig igennem de næste 3 uger, men jeg synes godt du kan begynde at vise overfor hende at I ikke er sammen længere…

Hej Eva Marie
Kender udmærket den der “snigende” nedbrydning, hvor den, man har givet sit liv langsomt piller glsnsen af ens egen personlighed. En dag opdager man, at man slet ikke kan kende og finde sig selv. I takt med denne nedbrydning mister ens partner også respekten for dig. En næsten ubrydelig ond cirkel, der ikke er til at komme ud af. Fordi man har “vænne” sig til at være underdog.
Jeg har i flere år haft et brændende ønske om, at bryde ud og forlade min kæreste. Men, når man har væbnet sig til den praktiske sikkerhed, er det svært at se en ditto praktisk afvikling. Når jeg så samtidigt kender min kærestes totale mangel på empsti og fornuft, bliver det en næsten uoverskuelig handling.
Så jeg har, som så mange andre, bare fundet mig i tingenes tilstand.
Nu er beslutningen så blevet truffet, med de skrammer, det har givet undervejs.
Denne brevkasse har været en fantastisk øjenåbner. Især fordi der ikke er nogen herinde, der har noget i klemme.
Som du også ved, så har jeg arbejdet hårdt på mit genopbygge netværk.
Især er der dukket masser af mental og praktisk hjælp op fra mange uventede kanter.
Jeg har meget svært ved at få armene ned når jeg møder SÅ megen velvilje og hjælp.
Bare alene det, at folket står klar med de møbler m.m.,når ex er flyttet, varmer mit hjerte. Og det er u/b og leveret på adressen.
Jeg føler i den grad, at jeg bliver passet på fra alle sider.
Men, jeg synes også, at min egen åbne indsats, skal nævnes.
Åbner du ikke munden, er der ingen hjælp at hente.

Status nu er, at jeg har det fint med, at hun snart flytter. Det er ok hun går og pakker ned.
Dialogen er stadig på det praktiske plan.
Og, jeg er også klar over, at når vi når til enden, kan det komme nogle ubehagelige reaktioner.
Her kan jeg tydeligt mærke, at mit netværk står klar til at bære mig videre.
Så jeg føler mig bare så heldig og godt pakket ind.
Jeg hjælper stadig min ex. med alt det praktiske.
Det er min værdighed og selvrespekt, der bryder ud.
Ved jeg vil have det rigtigt godt bagefter og til enhver tid kan se mig selv i øjnene.

Lige et spørgsmål til dig.
Hvordan ser din verden ud i dag.
Er du blevet klogere efter rutche turen.
Og har du lært at være mere præcis om, hvordan DU vil leve dit liv.
Knus fra mig 😄