Svar til: Usynlige

Forside Fora Brevkasse Usynlige Svar til: Usynlige

#21365
Kide
Deltager

Hej Kalle.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er den rigtige du søger. For mit vedkommende har det vist ikke været meget anderledes end mange andre, der til tider føler at de står i skyggen af søskende. Mig bekendt er det en forholdsvis normal ting at føle sådan. Det sker jo ofte, når man har været enebarn og så får en lillesøster eller bror. For mit vedkommende tror jeg at det har drejet sig om, at vi altid har været meget tætte, selvom der er 4 år i mellem os. Selvom vi har været tætte og stadig er det, så er vi også ret forskellige, hvilket naturligvis kan give udslag i en slags søskende jalousi. Som sagt var jeg den ”vilde” teenager og i den periode var hun jo stadig den lille. Hun havde ikke samme behov som mig, for at være en masse sammen med venner, men var god til at passe sin skole. Det var jeg bestemt ikke.
Nu er det på en eller anden måde vendt. Jeg har god succes med job og videre uddannelser, hvilket giver mig en masse god energi. Min søster som sjovt nok har samme grunduddannelse som mig, hviler på en eller anden måde i det hun laver, hvor jeg hele tiden stiler mod noget mere. Måske er det en måde, at vise mig selv, at jeg også kan være dygtig? Eller også er det det drive, jeg på en eller anden måde altid har haft?
Jeg har vendt den følelse af at stå i skyggen, til noget som jeg bruger aktivt i mit arbejde, hvor jeg arbejder med udsatte unge og læser til terapeut på 4. år.
Derfor vil jeg ikke kunne medvirke med en ”puha det har været hårdt for mig” historie, hvis det er det du søger til programmet. Men jeg kan bidrage med hvordan man bruger det konstruktivt og hvordan det er okay, at have følt sådan og stadig genkende den følelse i forskellige situationer.
Mvh Kide
Ps. Jeg har også sendt dig denne i en mail.