Svar til: Mænd og skilsmisse og kærlighed

Forside Fora Brevkasse Mænd og skilsmisse og kærlighed Svar til: Mænd og skilsmisse og kærlighed

#21112
Tintin
Deltager

Skal man gå fra hinanden, skal der ikke være utroskab IMVHO. Det har I ikke efterlevet, men I endte dog med at flyttet fra jeres respektive halvdele. Men med utroskalb blive det bare noget farligt rod. Hvor afklaret er man egentlig, når man har en fod i begge lejre? Hvis man går fra hinanden, uden utroskab, så tror jeg, at folk tvinges til en mere nøgternt eftertanke. Ligeledes tror jer, at der er mindre dårlig samvittighed og mindre vrede.

Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor du tvivler på, om du skal vente på ham, når du skriver, at i er “hinandens livs kærlighed”. Hvis det var tilfældet, så kan du da ikke tvivle? Så måske er alting ikke som du tænker det, og det ved du inderst inde godt?

Du spørger til hvad du skal gøre. Om vi har nogle råd.
Jeg synes, at I er kommet utrolig dårlig fra start med jeres utroskab. Skider man på andre menneske, så kan de meget vel blive sure. Det kan I ikke ændre på. Er konen sur, eller er børnene kommet i klemme med et “brag”, så er det sådan det må være. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Har man tilmed valgt en dum ko af en kone, som bruger børnene, så ligger man også, som man har redt.

Jeg synes naturligvis ikke, at konen kan tillade sig at være sur på en sådan måde, at børnene kommer i klemme. Alle kan forelske sig. Det er fair nok. Men personlig ville jeg miste alt for en utro ægtefælde, der har fusket bag min ryg i måneder. Jeg vil derfor alene fokuserer på at få et godt samarbejde omkring børnene, så de komme videre bedst muligt. Jeg kunne ALDRIG tænke mig, at ex’en flytter hjem igen. Jeg ville videre i mit liv. Derfor tror jeg ikke på hendes og hans forklaring. Hun er da ude efter ham (stadig glad for ham), og han er i uafklaret.
Hvis du er hans kærlighed og fremtid, og det de alene bor sammen pga. børnene, hvorfor må han ikke ringe til dig? Hvorfor må I ikke ikke bruge et par aftener sammen om ugen hos dig?

Mht. børnene så får de det ikke bedre af, at mor og far mistrives sammen. Jeg tror, at det er meget bedre, at skilsmissen ikke trækkes i langdrag, men at der derimod hurtigst muligt komme rene linjer og stabilitet, som børnene kan bygge en fremtid på. Hvis den ene part er afklaret, så skal man videre, med det sammen (din fyr er jo afklaret). Bruger konen børnene som afpresning eller til at straffe manden med, så skal han da slet ikke gå tilbage. Du kan måske svare på, hvad det helt præcist er, som han biddrager med til børnene, og som han ikke ville kunne biddrage med hvis I boede sammen?

Jeg synes, at din fyr virker uafklaret og umoden. Han har ikke tænkt tingene til ende, og han tager ikke de fulde konsekvenser. De ting han aftaler holder han ikke. Han vil lidt af det hele, uden rigtig at ville noget. I burde nu være flyttet sammen for 4-5 måneder siden, og hus mm burde været sat til salg eller allerede solgt. Var I allerede sammen, så ville børnene allerede have een sikker base (jeres), frem for een usikker base, som de har nu. Hvorfor er han ikke skilt efter et halvt år, når han flyttede ud efter 1 md? Skal han bruge 5 år?

Man bliver skilt hver dag, og der er naturligvist svært, hvorfor man kan lave forkerte valg. Var jeg i dine sko, så ville jeg, derfor være forstående, når jeg igen taler med ham. Men jeg vil spøge meget konkret ind til hvordan du kan hjælpe ham med at komme videre? Jeg vil spørge ind til, hvad det er han kan gøre for børnene nu, som han ikke kunne gøre, hvis I boede sammen. Endelig ville jeg gerne vide, hvorfor konen vil have ham i sit hus – hvis det alene er af praktiske grunde, så kunne I jo sove sammen 2-3 gange om ugen.
Jeg vil ganske enkelt have nogle meget konkrete svar. Jeg vil have en dato for hvornår I bor sammen. Der skal ikke gå 2-48 måneder endnu, med at leger kernefamilie. Evner han ikke det, så er han historie.

Jeg er meget enig med Eva Marie.