Svar til: Vil han eller vil han mig ikke?

Forside Fora Brevkasse Vil han eller vil han mig ikke? Svar til: Vil han eller vil han mig ikke?

#19852
Tintin
Deltager

Det er altid svært at vurdere, hvordan andre mennesker føler.

Først vil jeg sige, at evnen til at elske (som du nævner), vil jeg ***** på. Hvis man ikke evner at elske, så skal man være villig til at kæmpe 200 pct. Ikke blot 100 pct. Det er din fyr ikke. Så jeg vil alene vurderer ham på de andre ting du nævner.

Hvis han efter 7 måneder ikke føler, at I er kærester, så løbet kørt for mig.
Jeg ved at folk er forskellige. Jeg ved også godt, at nogle forhold starter som venner, hvorefter de udvikler sig. Andre starter lige på og hårdt.
Men i min verden, har en pige min udelt opmærksomhed fra den dag jeg går på date nr. 2. Hvornår man så kalder sig kærester, er en anden sag.
Bliver jeg direkte spurgt, vil jeg som det mest naturlige sige, at jeg dater den pågældende pige. Bliver jeg efter 2. date spurgt om vi er kærester, så vil jeg svare “JA” – uanset hvem der spørger.
For mig er det utrolig vigtigt, at pigen har min udelt opmærksomhed, interesse og at målet er at skabe en fremtid sammen – allerede efter date nr. 2. Er der andre piger som også drager efter 2. date, så er jeg det forkerte sted. Med andre ord – hvis det er den pige jeg bedste kan lide, hvorfor skulle alt dette være et problem?
Jeg vil personligt vente med at kaste det på Facebook indtil forholdet har udviklet sig yderligere (1 måneds tid). Tilsvarende vil pigen ikke blive hentet hjem for at møde hele familien på den første date (efter 3-6 måneder).
Derfor skal følelserne være derefter. Derfor er det essentielt, at man opfatter sig som kærester. Kan man ikke stå inde for det, så skal man videre i livet.

Tilsvarende forstår jeg ikke, at han ikke længere kan deklarerer sine følelser. Det starter som en forelskelse og siden skulle det gerne blive til kærlighed. Følelserne skulle gerne vokse til noget større. Fra en spejling i den anden til en kærlighed til den anden. Der burde være større følelser og klarhed i takt med at tiden går.

Endelig forstår jeg ikke, at jeres nærhed ikke vokser, men aftager.

Tilgængelige ved jeg ikke nok om de praktiske forhold, til at vurderer boligsituationen, børn mm. Men personligt ville jeg ønske at bo sammen hurtigst muligt. Dvs. jeg vil sove sammen hver dag – efter meget kort tid (nemmest hvis ingen af parterne har børn). Det skulle gerne ske som en naturlig ting. Ved boligkøb mm skal der gerne gå lidt længere tid.

Kort sagt, så føler jeg, vurderet på det du skriver, at jeres forhold bevæger sig i den forkerte retning. Efter 7 månders, så skulle i være “et andet sted” i jeres forhold. Personlig er jeg benhård. Føler jeg, at min pige ikke er 100 pct. glad for mig og ønsker fælles fremtid, så er jeg smuttet!!!! Var jeg i dine sko, så ville jeg tage en alvorlig samtale med din fyr (ikke kæreste) om fremtiden. Personligt føler jeg, at man burde mærke på sin kæreste, om man er “the one”, og sammenholdt med en løbende naturlig og åben dialog, så burde den “alvorlig” samtale aldrig komme på tale. De gange jeg har følt, at en alvorsamtale var nødvendig, så har det altid været forhold, som alligevel ikke ville hold.

Det var min vinkel. Men som sagt, så er jeg nok også lidt hård. Måske ahr andre andre råd