Svar til: Findes der flere "eneste ener"?

Forside Fora Brevkasse Findes der flere "eneste ener"? Svar til: Findes der flere "eneste ener"?

#19807
Tintin
Deltager

Hmmmm det ved jeg ikke rigtig. Personligt har jeg brug for et par år uden kontakt. Eller kan jeg ikke give slip. Et par år hvor jeg f.eks. fik et kæmpe sug i maven, når jeg så en pige bagfra, med samme frisyre. Jeg interesserede mig ikke for at date. Jeg vil ikke kunne ses umiddelbart bagefter. Sådan havde min ex det også. Det var meget svært. Omvendt synes jeg, at det er vigtigt, at man holder fast i fantastiske mennesker og venskaber. En ex. er jo ikke mindre fantastisk fordi man ikke er sammen. En ex skulle jo gerne være fantastisk, eftersom man jo faldt for personen, og så har man tilmed en historie og fortrolighed.
Men hvis I er så gode venner, så urde han kunne forstå, når du forklarer ham, at du har brug for en timeout, for siden at genoptage venskabet. Jeg tror også, at du har brug for “ensomhed”, så du “motiveres” for at bygge en fortrolighed op med et andet menneske. Personligt har jeg også oplevet, at har jeg en b-ven (kan kun være b-venner med en pige, som jeg kan lide super meget, men ikke elsker), så er jeg ikke skarp på at være opsøgende og reelt åben overfor at finde et andet menneske. Derfor synes jeg, at du skal, at I skal tage et timeout, men at du også skal afstå fra at finde en trøstesut, men reelt gå efter nyt guld.

Du er nu blevet en lektion klogere 🙂 …..på den hårde måde :((((. Personligt tror jeg, at det er altafgørende, at man seksuelt har lyst til hinanden. Forsvinder intimiteten, så ryger en af de stærkeste lime i et forhold. Flirten og kurtiseren er noget af det vigtigste i et forhold, og det er uhyrt vigtigt, at man ARBEJDER med dette også efter 10 år. Når jeg taler med mine venner, så er det måske en af de vigtigste bevæggrunde til utroskab og brud. Utrolig mange piger (og mænd) er ikke gode til dette. Mange piger bliver venner med deres kæreste. Pigerne futter rund i en joggingsæt eller en heldragt derhjemme. De bliver en mor for børnene, og indgår i et venskab og arbejdsfællesskab om børnene, med deres mænd. Deres fokus er på børnene. De glemmer, at gøre sig smukke for manden og score ham. Have os tid. Det prioriteres ikke i ugens stramme skema. Til fester er han ikke centrum. De små kærtegn og blikke forsvinder. De tager kæresten for givet. De går fra at have sex hver dag, til een gang om ugen, og til sidst er det kun et par gange om måneden. Mange piger kan ikke forstå dette. De tror, at mænd kun er sexfikserede, når de tit vil have sex. Well sex er faaaantastisk, så ja vi er sexdyr. Men vigtigst er intimiteten og gnisten, som sex skaber mellem to mennesker. Forsvinder det, så er der højest venskab og kærlighed tilbage.

Jeg kender mange mænd, hvor konen aldrig har “tid” til sex. Deres forhold holdes kun sammen pga. af børnene, venskabet og måske økonomi. Mange af disse mænd besøger prostituerede eller har elskerinder.

Jeg ved godt, at der også er mange mænd, som ikke konstant score kærsten. Men nu er du en pige, og min erfaring retter sig mod piger, så derfor dette ensidige fokus.

Hvorfor hold I op med at have sex?

Jeg talte med en ex den anden dag. Vi fik en god snak. Hun fortalte mig, at hun aldrig kysser med hendes nye ægtemand. Ingen forspil eller kys. Kun lige på og hård, og derefter videre i dagens gøremål. Jeg var lamslået. Jeg tænkte for mig selv, at jeg ikke giver dem mange chancer. Tjjja hvad ved jeg!!! Jeg håber, at der er tale om “horses for courses”. Men alt hvad jeg har hørt og set, fortæller mig, at det er en rød advarselslampe.