YY – Tidligere kærester

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19281
    BB
    Deltager

    Jeg har gennem ca. 2 år været kæreste med en pige. Vi er begge i slutningen af 50-erne. Jeg elsker hende, men er jaloux på nogle af hendes tidligere kærester/forhold.
    Hun har sin alder taget i betragtning ikke haft forhold til mange, og har haft mange lange forhold, herunder et ægteskab. Hun har aldrig været til one-nights stands, og har altid kendt fyren længere tid før hun gik i seng med ham.
    Jeg synes dog at hun i et par enkelte tilfælde har været hurtigt ude – 2-3 måneder – efter et forhold stoppede, og fundet en ny kæreste.
    Der er disse få forhold – som typisk kun har varet et par måneder jeg er jaloux på. De kærester hun har kendt gennem længere tid er jeg ikke jaloux på.
    Jeg finder hende desværre “billig”, fordi jeg synes hun har været lidt hurtig efter min opfattelse. Hun bliver naturligvis meget såret og ked af det, når jeg konfronterer hende med det. Hun synes selv at hun udmærket kan forsvare hvad hun har gjort, og mener i øvrigt ikke det på nogen måde vedrører mig, hvad hun har foretaget sig før.
    Hun har selvfølgelig ret. Det “rager” ikke mig, men jeg føler alligevel jalousien.
    Jeg ved ikke hvorfor. Hun har ingen kontakt til nogle af disse tidligere kærester.
    Jeg er flov over, at jeg ikke synes at hun i mine øjne er en “pæn” pige, når jalousien tager fat.
    Ellers er jeg meget vild med hende, og elsker hende. Ved godt at jeg må “leve” med min tåbelige jalousi på dette punkt. Hun giver mig i øvrigt ingen grund til at være jaloux i øvrigt, og jeg stoler 100% på hende.
    Skal nok nævne, at jeg selv har haft masser af one-nigths stsnds og korte forhold, og ofte kort efter hinanden. Meget mandschauvinistisk at tænke sådan om hende når jeg selv har været meget “værre”. Min egen fortid er jeg ikke flov over.
    Ved at der findes en engelsksproget hjemmeside om problemet med jalousi overfor tidligere kærester, men kan bare ikke finde den.
    Ville meget gerne hav e råd og input fra Jer.

    #19282
    lillehjerte
    Deltager

    Undskyld mig men er dit indlæg seriøst??
    I så fald har du et stort problem med projektion.

    #19283
    BB
    Deltager

    Ja, det er seriøst. Men jeg erkender irrationelt. Hvad mener du med projektion?

    #19284
    Gniske
    Deltager

    Har også svært ved at svare på den her, da den forekommer mig meget usympatisk. Men prøver:

    Det har måske passet dig godt, at du troede din kæreste kun var til laaaaaange forhold, og at hun havde svært ved at finde et nyt forhold hurtigt efter et brud (eller hendes personlighed ikke var til det).

    Nu har du opdaget, at hun kan sagtens finde en ny partner relativt hurtigt – det er sket flere gange før. Og din jalousi går så på, at det vil hun selvfølgelig også kunne, hvis hun dropper dig. Øv – du tabte den kontrol, du troede du havde.

    Du har ingen kontrol – lær at leve med det – og har ingen ret til at plage hende med dine egne indre dæmoner om, at hun er “billig” etc. – det er virkelig no-go i mine øjne.

    #19285
    Laerke
    Deltager

    Mon ikke det er en ide at søge professionel hjælp mht din jalousi? Der var vist også noget med hendes ven som du skrev ind om!? Du kan komme til at ødelægge forholdet til din kæreste hvis du/i ikke får hjælp.

    #19287
    BB
    Deltager

    Ved godt at det er usympatisk, og at jeg er urimelig. Heller ikke stolt af det. Men det ændrer ikke ved mine følelser og jalousi.
    Synes ikke at jeg er bange for at miste kontrol.
    Jeg får professionel hjælp. Ville blot høre om der var andre i samme situation.

    #19288
    Laerke
    Deltager

    Hvad siger din terapeut mon ? Er det første gang du er virkelig forelsket / elsker en kvinde ? Med dine one Night stands og korte forhold har du jo ikke skulle indvolvere dig særligt følelsesmæssigt. Så er det jo heller ikke så meget at miste. Dækker din jalousi over tidligere svigt? Kan det mon hjælpe dig, om du forsøger at rumme og acceptere følelsen af jalousi, når du mærker den? Evt siger højt at lige nu er du jaloux. Siger til dig selv at den følelse godt må være der lige nu. Så kan det være den forsvinder af sig selv igen?! – Og du undgår at gøre din kæreste forkert. Jalousi er en skamfuld følelse som de færeste er særlig stolt af.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.