x kontakter mig – hvad gør jeg?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 54 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17061
    Tena
    Deltager

    En x som jeg ikke har haft kontakt med i et år er nu vendt tilbage på Facebook og har startet en dialog. Lige nu kører dialogen bare på overfladiske teamer som job og fritid.
    Vores forhold bar præg af ustabilitet og upålidelighed fra hans side. Jeg var vildt forelsket, men til sidst gik det op for mig at han så 2 andre sideløbende.
    Det sluttede og jeg brugte det første ½ år til at sørge og acceptere. Har næsten tænkt på ham hver dag.
    Han starter med at skrive på fb at han tit tænker på mig. Spørg hvordan jeg har det.
    Jeg er mega bange for at komme tæt på ham igen og blive såret. Men savner ham også.

    Hvordan kan man afklare på fb hvad hans intentioner er, uden at blive forhørende?

    #17062
    Laerke
    Deltager

    Mit bud: Han keder sig lidt og “kom pludselig” til at tænke på dig.

    #17063
    Tintin
    Deltager

    @Tena

    En ustabil og bedragerisk skiderik. Er det ikke ganske ligegyldigt hvad han vil?

    Hvorfor gider du bruge 2 minutter på ham? Har du ikke noget bedre at bruge din tid på?

    #17064
    lillehjerte
    Deltager

    det var sjovt. Jeg oplevede det samme forleden. Jeg ved han bare ville have sex. Det gad jeg ikke. Jeg synes ikke han er det værd, da han heller ikke var til at stole på. Jeg gad heller ikke at svare ham. Jeg vil da hellere møde en dejlig mand der hviler i sig selv og bruge min energi på ham.

    #17069
    Tena
    Deltager

    Så I mener han bare vil have sex?
    Skal jeg bare lade være med at svare ham? Simpelthen ignorere ham?
    Vi har kørt dialogen over 5 dage nu – han svarer altid med 1 døgns forsinkelse.

    #17070
    Tena
    Deltager

    – Eller skal jeg svare;
    Jeg kan ikke glemme hvor ustabil og upålidelig du var!

    #17071
    Laerke
    Deltager

    Hvad får du selv ud af at skrive med ham ? Håber du, at han har forandret sig og vil have dig tilbage ? Hans hensigter kan være sex, tidsfordriv, bekræftelse (da du jo svarer tilbage), stikke en føler ud forvat teste at han stadig kan få dig på krogen m.m. Jeg havde ikke værdiget ham en tilbagemelding. Og nej, jeg ville ikke skrive tilbage med det du nævner i dit sidste forslag!

    #17072

    Hej Tena

    Han savner sex og bekræftelse og kontakter dig i flokken af mulige ekser. Han kører lidt rutinesnak med dig for at varme dig op og svarer med forsinkelse og viser dig præcis som tidligere, hvor lavt du rangerer i hans dagsorden. Hvilket sikkert tænder dig max, fordi du gerne vil behandles godt, men også kommer til at kede dig lidt, hvis du for let kan få den respons fra en mand, du ønsker.
    Så dit problem handler ikke om ham, men om at du tænder på en afvisning. Og skal stoppe med det. Og hvordan gør man så det? Tja, hvordan holder man op med at ryge? Hvordan holder man op med at drikke? Man stopper ganske enkelt. Og deler sine følelser af abstinenser med andre, der kender til samme afhængighed af noget, der ikke er sundt.
    Og du vil naturligvis gerne have ham til at ‘se’ dig og forstå, hvor megen smerte, han har forvoldt dig. Cool nok. Helt forståeligt. Selv om halvdelen af ansvaret for den smerte, du væltede rundt i længe var dit.
    At få ham i tale omkring din smerte virker lidt som at bebrejde smøgerne, at du ryger dem eller at ville have flasken til at forstå, hvor meget du sank til bunds som menneske ved at kigge for dybt i den.
    At komme videre er præcis så nødvendigt og svært, som du beskriver det.
    Hvis du kaster dig ud i dialog med ham i et ønske om at blive mødt, så må du tilgive dig selv på et eller andet tidspunkt meget snart for at gøre næsten det samme, som du gjorde sidst, du var i kløerne på ham. At håbe og tro. Om ikke andet på en eller anden form for forløsning, kvittering og mulighed for at checke ud.
    Og ja, han er bare en stakkels desperado, der leder efter noget at putte i det store hul, han har i sit hjerte. Og ingen kan redde ham. Kun han selv.
    Din opgave er at holde dig væk. Og at tilgive dig selv for ikke at kunne, hvis du ikke kan 😉
    Det er hårdt arbejde, men det er lige et job for dig.

    Med venlig hilsen Martin Østergaard

    / Martin Østergaard

    #17177
    Tena
    Deltager

    Det er sku en udfordrende opgave Martin, men lige et job for mig!
    Jeg tror godt jeg kan holde mig væk, hvis han glider af og ikke tæppebomber mig med flere kontakt-udspil.
    Jeg har en glimrende hukommelse og ønsker ikke at gentage “Nightmare on Elmstreet.”

    #17178
    Go Happy
    Deltager

    Det giver jo rigtig god mening, når Martin forklarer hvad der ligger bag mandens handlinger – og sikkert klogt at følge det gode råd 🙂 Jeg ville heller ikke gide bruge tid på en mand, der er upålidelig og utro…

    Men er det altid sådan? At når fortiden banker på, så er det fordi der sidder en i den anden ende som keder sig, vil bekræftes, savner sex og som selv bærer en smerte, der skal lindres?

    Hvornår ved man, om der var tale om dårlig timing, oprigtig fortrydelse og et ønske om at tage relationen op vs. at man blot er en i rækken af ekser, der skal opfylde et forbigående behov?

    Nå, det var ikke for at blande mig i din tråd Tena, jeg blev bare inspireret. Blandt mine veninder og bekendte er holdningen den, at hvis en mand træder ved siden af – Så er døren lukket for alvor og altid.

    Alligevel har to prøvet, at manden ville ud af et forhold grundet forvirring og tvivl, for så at vende tilbage efter +6 måneder med ønsket om at prøve igen. Og begge er i de respektive forhold den dag i dag, og har været det i mange år… Så hvordan grejer man, om det er værd at bruge tid på igen 🙂

    Om din ven ville jeg dog slet ikke være i tvivl – Allerede nu sår han tvivl og usikkerhed i dig, ved at være et døgn om at svare. Prøv at lade være med at finde på undskyldninger for ham og hans handlinger (eller mangel på samme) og mærk i stedet efter, om kontakten gør dig glad og om det føles rigtigt. Hvis ikke, så skal du videre uden at se dig tilbage 🙂

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 54 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.