WHAT TO DO

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18870
    CHAN
    Deltager

    Jeg har brug for lidt sparring.
    For knap 1½ måned siden bekendtgjorde min mand, at han vil skílles efter mere end 20 års samliv. Det har selvfølgelig slået mig fuldstændig omkuld. Vi skal have solgt vores hus, det ligger i kortene at vores store børn skal med mig, og det samme skal vores kæledyr.
    Problemet her 1½ måned senere er, at der ikke er sket noget som helt videre i det her (han rykker ikke). Jeg ved bare at han vil skilles, og det kan jeg simpelthen ikke leve med. Jeg kan ikke forsætte et familieliv med det hængende over hovedet. Vi lever helt normalt, spiser samme, sover sammen, har sex, hygger os osv. Jeg elsker at være sammen med manden, så det er rigtig svært at lægge låg på alle de følelser efter så mange så mange år. Jeg har foreslået terapi, men han er besluttet at han vil skilles, men han gør ingenting for at komme videre. Jeg er startet i terapi, fordi jeg føler at hele mit eksistensgrundlag er trukket væk under mig, jeg har valgt at arbejde med mig selv, for at jeg skal kunne komme nemmere igennem det her helvede, som jeg føler han har trukket ned over hovedet på mig.(ja, vi er to om at været nået til en situation hvor han ikke ser anden udvej en skilsmisse,men vi ser så forskelligt på det, for jeg mener at der er masser at bygge vores videre forhold på).

    Jeg kigger efter bolig til mig og børnene, men det er så godt som umuligt at finde noget. Jeg er nu også begyndt at kigge efter noget til manden, men lige meget hvad jeg finder, er det ikke noget han er interesseret i. Han mener vi bare kan blive boende indtil huset engang kan blive solgt, så vi har noget at starte op på eller vi i det mindste ikke kommer ud med et tab.

    Jeg vil jo gøre næsten hvad som helst for at kunne få ham til at skifte mening, og alligevel er jeg nu her og har brug for sparring til hvad gør jeg for at få ham ud af døren eller for ham omvendt så han ikke vil skilles alligevel ?

    #18871
    pigeivej
    Deltager

    Det er en rædselsfuld situation, og jeg føler virkelig med dig. Jeg forstår også hvorfor du gør som du gør, og dejligt at du arbejder med dig selv.

    For at bevare dit selvværd og i virkeligheden også for at tilbyde dit forhold en chance, synes jeg du skal sige til ham, at han skal flytte ud. På en sofa hos en ven, eller hvor pokker det er. Det må han selv finde ud af, det har han ikke krav på din hjælp til. Måske rykker han af sig selv, måske ikke – imens går du og håber at han ændrer mening, for I lever jo som I plejer, og du gør sikkert alt hvad du kan for at være sød og medgørlig. Men I mister begge respekten for dig, og hvis han bliver ved med at sidde der uden at rykke sig, og du accepterer det, ja, så bliver det et endnu dårligere forhold i længden. Han vil ikke snakke, vil ikke i terapi, han vil ikke noget, der kan bedre forholdet. Det eneste du kan gøre, er at passe på DIG, og det betyder, at han må ud, så du kan begynde at hele, med selvværdet nogenlunde i behold. Hvis du bliver i dette, bliver du enten slemt såret (igen), når huset bliver solgt – eller også kommer du til at sidde i et dårligt forhold med et dårligt selvværd.

    Den eneste måde I kan finde hinanden igen på, er ved at han flytter ud – så kan I begge hele og vokse og se på hinanden med både respekt og selvrespekt. Hvis I ikke finder sammen igen, ja, så har du lært en masse samtidig med at du har passet på dig selv.

    Jeg ved det er lettere sagt end gjort – jeg har selv været i den situation og gjorde intet andet end at håbe og være bange. Fik angst og dårligt selvværd og har det stadig. Vi forblev sammen, men uden nogensinde at tale det igennem – ville ønske at jeg havde været modigere.

    #18872
    CHAN
    Deltager

    Tak Pigeivej

    Jeg har flere gange bedt ham flytte, men det nægter han. Han vil ikke flytte, jeg kan flytte hver gang det bliver bragt på banen, og det kan jeg bare ikke – har INGEN steder at tage hen med både børn og dyr. Jeg er SÅÅÅÅ frustreret.

    Den med selvværd og selvrespekt har jeg vendt og drejet i mit hoved en milliard gange. Når jeg prøver at trække mig, bliver der holdt fast og jeg bliver åbenbart manipuleret med.
    Jeg siger fra, og alligevel får jeg mega dårlig samvittighed (hvorfor ved jeg ikke) og prøver at rykke mig væk, men føler ikke jeg har nogen chance for at rykke helt, så længe vi bor under samme tag.
    Jeg føler ikke jeg nedværdiger mig selv i situationen ved nærvær, tværtimod …….lyder det skørt ? (måske jeg er ved at blive skør) – Jeg har i forbindelse med det her arbejdet med nogle sider af mig selv, hvor jeg har været blokeret, og nu er der åbnet op – skal jeg bare blokere der igen ?

    Åhhhhh hvor er det hårdt. Jeg er så ked af det, jeg er så vred og så er jeg bare dybt dybt frustreret over at blive sat i denne ulidelige situation.

    #18873
    pigeivej
    Deltager

    Jamen, det kan man da ikke! Sige man vil skilles og så nægte at flytte! Det er jo dig, der skal give børnene en fast base, det er I jo enige om. Altså… her må nogle kvinder på banen med bedre fantasi end mig. Der må en løsning til, hvor du ikke er tvunget fast i en skruestik, hvor du kan ånde og vælge frit. Og det er ikke DIG, der skal finde et loftsværelse med børn og dyr.

    Nej, jeg synes bestemt ikke du nedværdiger dig selv ved nærvær (hvis du ikke selv oplever det sådan) og jeg forstå så udmærket håbet om at han vil ændre mening. Men du har fortjent at hele, at sørge, at finde dig selv. Det kan du kun uden ham omkring dig i hverdagen. Og den proces trækker i langdrag og bliver mere pinefuld på denne måde. Lige nu er det ham, der har valgt for dig, og du skal – for at blive ved med at være et intakt menneske – kunne vælge for dig selv.

    Hvor er det du har blokeret og åbnet op?

    #18874
    Laerke
    Deltager

    Han vil skilles, men i har stadig sex og i sover sammen!?!? Hvad sker der lige…. Han er da møjforkælet. Ind med ham på en drømmeseng i stuen allerede i dag indtil du finder ud af hvordan du får ham ud.

    #18875
    Eva Marie
    Deltager

    Først og fremmest, så skal du have et stort online kram – jeg ved hvad du står i, jeg har selv været der. Det er så hårdt og der venter en lang sej kamp for dig – men søde – du kommer igennem – det skal du huske dig selv på hele tiden….

    Du må ALDRIG spørge dig selv om du er ved at blive skør – Nej det er HAM der er skør….du er sat i en situation, du ikke selv har valgt, og så vil der komme 1000 vis af tanker, frustrationer og lign. Men du kommer igennem det hele – tro mig…

    Han skal flytte, det kan vi vist alle blive enige om – men du kan jo ikke fysisk smide ham ud imod hans vilje…..Hvorfor vil han skilles? Har han givet dig en begrundelse?
    Den eneste måde, som jeg ser det på, det er at DU indgiver skilsmissebegæring – så kan det være han rykker – Så kan Statsamtet nemlig tage stilling for dig – dvs. de kan indkalde til samtale hvis I ikke er enige…..så er han NØD til at tage stilling til det ene og det andet – OG også om han i virkeligheden VIL skilles….

    Du må simpelthen lukke for det varme vand NU – Gå IKKE i seng med ham – opvart ham ikke længere – Sov i et andet rum – VIS ham at du har forstået han vil skilles, og nu skal han mærke konsekvenserne af at sige farvel til en skøn kvinde som dig……

    #18876
    Gniske
    Deltager

    Det er psykisk vold, han bedriver.

    Kontakt mødrehjælpens rådgivning.

    #18877
    CHAN
    Deltager

    Først tak for alle jeres svar

    Årssagen er at han er fyldt. Vi diskuterer de samme ting som for 10 år siden. Han er træt af måden som vi lever på. Han vil ikke arbejde med de mønstre vi har fået opbygget, det gør jeg. Jeg har levet og åndet for at få vores lille familie til at fungere, mens manden har taget flere uddannelser, været arbejdsløs, undladt at hjælpe til derhjemme. Vi er stille og roligt blevet lullet ind i det her mønster. Jeg har mere eller mindre glemt hvem jeg selv er og hvad jeg godt kan lide at foretage mig. Jeg har ikke haft tid til at være mig med et fuldtidsjob, og et fuldtidsarbejde i hjemme også. Jeg er så gal på mig selv over at vi er kommet her til, for det har jeg ALDRIG ønsket, og så er jeg bare gal på ham over hvor lidt han egentlig har tilføjet med både på det praktiske plan men også på det følelsesmæssige plan, for han har ikke gidet børn og kone, det er alt for besværligt.

    Efter jeg er startet til psykolog og har været i anden terapi, har jeg igen fundet MINE indreværdier frem, og det gør jeg for min egen skyld. Jeg anser ikke mig selv for at være en lille nikkedukke eller noget…….

    Jeg må prøve som I siger at lukke ned for ALT. Kan bare ikke overskue at skulle leve som hund og kat på ubestemt tid, det er alt for hårdt – jeg tænker på at vi har jo vores børn også som jo bliver sat i et værre dilemma. OG hvis jeg pludselig lukker ned for alt og reagerer surt, så bliver ungerne jo ramt ekstra hårdt – eller er jeg en pylretøv nu ?

    #18878
    Hustruen
    Deltager

    Kort sagt: SMID HAM UD!!!!

    Stod i samme situation for præcis 1 år siden 😱 Min mand gennem 21 år var pludselig faldet for sin mangeårige kollega, og ønskede derfor at blive skilt fra mig. Han ønskede dog samtidig at blive boende, da han følte det var trygt og rart???? Han tænkte ikke på, hvordan det var for mig…..

    I starten – ca. 2 måneder – lod jeg ham blive, da jeg af hele mit hjerte ønskede, han ville fortryde og blive hos mig 👍 Men for pokker det var hårdt rent psykisk 😳 Til sidst så jeg ingen anden udvej end at beordre ham til at flytte. Det nægtede han, men heldigvis støttede mine store børn mig. De trivedes heller ikke med løsningen – sled mentalt på dem, da deres far ikke længere var så nærværende pga. hans nye kærlighed.

    Set i bagspejlet skulle jeg havde smidt ham på porten i det sekund, han sagde, han ville skilles 👍

    Her 1 år efter bor børnene, jeg samt min ex-mands jagthund for os selv 👍 Børnene stortrives og det samme gør jeg 😊 Jeg er nemlig så heldig at have fundet en mand, som behandler mig helt fantastisk, og som jeg er stormende forelsket i ❤❤

    Så selvom det sikkert er fuldstændig umuligt at tænke positivt, og du muligvis sidder med frygten for at miste de trygge rammer/kernefamilien, ja så ER der lys for enden af tunnelen 👍 Hvorfor spilde krudt på en, der ikke ønsker en, når man i stedet kan nyde livet med en, der vitterlig ønsker at tilbringe livet sammen? 👍👍

    #18879
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg synes du beskriver det så fint CHAN – Du har ikke været lykkelig, og så skal du da ikke vente på at han evt. ombestemmer sig.
    Ud i livet og lev dit eget dejlige liv. Det er nok lidt tidlig at tænke på ny mand, tænker jeg – det kan du ikke rumme endnu, og det skal du helle ikke. Det er ikke vigtigt hvornår eller om du får en ny mand – Det vigtigste er at man lever det liv man gerne vil…

    Py….at han er træt af den måde I lever på…jamen, jamen – der er da KUN ham selv der kan lave om på det – det kan hen ikke hælde over på dig. Det har man da hørt mange gange før. En klassiker 😉
    Og ja, det er faktisk en form for psykisk vold, han driver mod dig…men det kan du først se, når der er kommet lidt afstand.
    Lad ham ikke manipulerer med dig……og nej du er ikke en pyldrerøv – du skal da have lov til at komme ud med alt det du vil – så skriv endelig herinde 🙂

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.