Voksne bonusbørn

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3904
    Lise
    Deltager

    Hej alle sammen!
    Jeg har brug for et indspark, los i røven eller bare lidt forståelse. Min mand har en voksen datter, som altid har været meget reserveret overfor mig. Jeg føler mig på “tålt ophold” når vi er sammen og jeg synes det er blevet både værre og mere hårdt, efter hun er blevet mor, måske fordi vi ses mere, det ved jeg ikke.
    Hun ignorerer mine sms, mine beskeder på facebook og det er helt tydeligt at hun foretrak at have sin far for sig selv. Og pt, har jeg mest lyst til at opgive! Det har jeg ikke gjort, selvfølgelig fordi det er min mands datter og fordi han jo nu er blevet morfar for en aldeles vidunderlig unge, som jeg rigtig gerne vil være mere for. Jeg bliver bare så ked af det, når hun ignorerer mig og i bedste fald kun accepterer mig. Min mand bliver meget ked af det og føler at jeg kritiserer hans datter, hvis jeg prøver at tage det op med ham. Jeg ved godt at man ikke kan tvinge nogen til at kunne lide hinanden, men selv en sms med “får du mine beskeder?” bliver ignoreret.
    Det skal siges at hun gladeligt tager i mod betalte ferier og diverse gaver fra os, men takker altid kun sin far. Det ville jeg i øvrigt være ligeglad med, hvis jeg kunne vride et smil ud af hende, men jeg er der nu, hvor jeg mest har lyst til at min mand ser hende alene. Hun er sød overfor mine børn. Så det er mig hun ikke kan lide. Og det er selvfølgelig bare ærgerligt; men hvor meget skal man “finde sig i”, og hvor meget skal man stå model til?

    Jeg er mega frustreret, for jeg synes jeg i de efterhånden mange år jeg har kendt hende, virkelig har gjort meget for at vi skulle ses og have det rart, også på diverse ferier. Hendes forældre gik fra hinanden mange år før jeg mødte ham, og jeg har det i øvrigt meget fint med hendes mor og nye kæreste..

    Håber på indput..

    #3905
    sissi
    Deltager

    Jeg fik lige den tanke, at du gør for meget for at få hendes accept – giver det genklang hos dig??

    Jeg tror du, ihvertfald en periode, skal lade være at tillægge hende så megen opmærksomhed – og ganske enklet drosle ned.

    – og den med . ” Får du mine beskeder “… bryder jeg mig ikke om – og hvis hun nu ikke gider dig 🙂 er det da skideirriterende at få sms og ovenikøbet flere, og hun er travlt optaget mor – så ligegyldige sms kan være irriterende:)

    Jeg kan også finde på ikke at give nogle sms svar… ihvertfald ikke lige promte – det er en menneske ret, selv at bestemme der:)

    Du har ret… du kan ikke tvinge hende til at lide dig, så dæmp for opmærksomheden – vær sød og venlig, men gør ikke de store tiltag… lad din mand om det, hvis hun skal kontaktes.
    Det lyder til problematikken har stået på i årervis – så måske skal du bare accepterer, at sådan er det.

    #3907
    Lise
    Deltager

    Har lige talt med en veninde om det, og hun er enig med dig. Jeg skal trække mig. Min mand må stå for kontakten og så må jeg nøjes med at være venlig når vi ses.
    Og så sagde hun at vi nok fremover skulle holde vores ferier selv. Der er ingen grund til at jeg skal byde mig selv at bruge (mange) penge og tid på at være sammen med een, der tydeligvis helst er fri. Men øv er det. Jeg er vild med min mands nye barnebarn. Og det er da ærgerligt, især for min mand, der jo gerne ser at vi er meget sammen.

    #3910

    Hej

    Ja, det er trist. Og fint at du giver op og koncentrerer sig om at fokusere din energi på at glædes over din mands glæde. Bonusbørn og -forældre kan være både en velsignelse og en forbandelse. Bedst at skrue ned for forventninger der ikke bliver mødt. Det kan løsne op for det forkrampede forhold.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3915
    Aries
    Deltager

    Hej Lise

    Nu har du allerede fået en del gode råd, som jeg kun kan tilslutte mig.
    I virkeligheden kan det siges ganske barsk. Du har ikke noget med din mands voksne datter at gøre. Hun har egentlig på meget tydeligvis igennem årerne vinket med en vognstang omkring at hun ikke ønsker dit selskab. Det skal du acceptere. resten må være mellem din mand og hans datter. Jeg ville stoppe de fælles ferie. Jeg ser at du mangler at sige JA, til dig selv. Sig nej til din Bonusdatter og Ja til dig selv.

    Et meget kendt par. Aser AAmund og Suzanne Bjerrehus, har i årevis levet sammen, men adskilt fra hinandens familie, de deltager ikke nødvendigvis i fælles familiefester osv. Der er vist også noget knas imellem børn/bonusbørn og bonus børnebørn. De har valgt hinanden og accepteret at deres respektive familie ikke nødvendigvis ønsker at deltage i deres samliv. Der er mange måde at være moderne familie på. Men start i dag med at sige Nej til din Bonusdatter og Ja til dig selv. Husk det er din mand du vil, så sku ned for den støj der er omkring Jer 🙂

    Aries

    #3916
    Zoe2
    Deltager

    Der er jo ikke kun Lise der skal acceptere et mere distanceret forhold til steddatteren. Manden skal også acceptere, at der er et mere distanceret forhold mellem hans datter og kone. Det er ikke kun kvinder, der kan have en urealistisk forventning om harmoni i en sammenbragt familie.

    Vil din mand kunne leve med et sådant mere distanceret forhold mellem dig og hans datter?

    #3917
    Lise
    Deltager

    Tak for alle jeres indlæg. Jeg har tænkt over dem i weekenden og i har helt ret, Jeg skal sige ja til mig selv. Min mand vil være meget ked af et mere distanceret forhold, men kan godt forstå mig og er “på min side” i dette. Heldigvis!
    han ville ønske det var anderledes, og er glad for at jeg virkelig har prøvet, men kan godt forstå at jeg ikke kan blive ved og at det ikke nytter noget alligevel.
    Vi skal ikke mere på ferie med dem. Vi ses når vi ses, og så er jeg sød og venlig, og når mine børn skal puttes, bruger jeg fremover vældig meget tid med det, så tiden med hende bliver kortere.

    Tak igen!

    #3924

    Hej Lise

    Velbekomme. Og lad endelig høre fra dig undervejs omkring de erfaringer du gør dig med at lægge en ny strategi for dit liv og dig selv.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3926
    Lise
    Deltager

    Tak, det vil jeg gerne.. Har du nogen ideer? 🙂
    Jeg er nemlig lidt blank, udover at jeg vil lade være med at kontakte hende/invitere, og så i øvrigt distancere mig ved at være længe om at putte mine børn når hun er her, så tiden ikke er så lang. Det er altid min mand der laver mad, og der sidder hun som regel i køkkenet og snakker med ham. Der kan jeg jo bare lade dem være. Så det er under middagen at vi er sammen, og der vil jeg bare være venlig og i øvrigt snakke mere med mine børn og hendes mand.

    Hvis du har ideer til andre tiltag, så sig endelig til. Det der er sværest for mig er at acceptere tingenes tilstand. At vi ikke kan være “one big happy family”, især efter de har fået et barn. Det er synd for min mand, men som sagt er han heldigvis enig med mig i at sådan må det være.

    Kh Lise

    #3932

    Hej Lise

    Ja, prøv med de idéer, du nævner. Det lyder fint. Det sværeste bliver at slippe dine forestillinger om, hvad det kunne være. Det sværeste er at trække sine projektioner tilbage, som man kalder det i min branche.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.