Vil han eller vil han mig ikke?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19850
    Vintervejen
    Deltager

    Kære brugere på Martin Østergård forum,

    Så blev det min tur til at bede om hjælp efter at have været godt og grundigt forvirret i 7 måneder. Jeg har mødt den dejligste, mest opmærksomme mand som jeg har kendt perifirært igennem tidligere arbejde og vi begyndte at ses privat for syv måneders tid siden. I starten overdyngede han mig med lange kærligheds beskeder, søde mails på mit arbejde, opkald, digte og tøvede ikke et sekund med at fortælle mig hvor fantastisk jeg var.

    Vi har begge børn og de trives rigtig godt alle imellem og jeg holder meget af dem.

    Men nu er interessen dalet drastisk. Vi skriver ikke engang godnat eller godmorgen mere (arbejde gør at vi kun ses 1-2 gange hver anden uge) og derfor er det meget underligt for mig ikke at have den kontakt. I starten var han “klar til at flytte sammen imorgen” og nu – 7 måneder senere – siger han “der er nogle ting vi skal finde ud af hvis vi overhoved flytter sammen, fx hvor og hvis.”

    Kort sagt – han er gået fra at forgude mig til pludseligt at vi næsten ikke ses til andet end hans familiearrangementer og når han engang imellem er liderlig – ca hver 7 dage – så hører jeg fra ham.

    Han har nu også sagt at vi sms’er for meget. Det kan jeg ikke forstå – i starten sms’ede han gladeligt mange gange om dagen men de sidste mange måneder skriver vi kun ganske få beskeder i løbet af en dag. Og nu synes han stadig det er for meget?? Hvor at jeg savner hans nærvær, kontakt og komplimenter. Jeg har forsøgt at skrive som den første flere gange, men uden at blive for anmassende for det ønsker jeg ikke at være. Det har intet givet og har resulteret i at jeg har holdt mig tilbage fordi han jo siger vi har for meget kontakt. Vi taler måske 3-6 sms’er på en dag og fysisk kontakt er kun 1 gang hver anden uge. Vi ringer ikke sammen.

    Giver jeg ham et kompliment svarede han engang med “Du er så fantastisk” eller “jeg elsker dig” men gør jeg det i dag og de sidste måneder er svaret altid:

    “Hehe”
    “Tak”
    “Du er tosset”

    Og det gør mig så ked af det, ikke at få noget retur. Han kunne heller ikke drømme om at bekræfte mig ved en sød besked eller søde ord, han sender dog et hjerte i ny og næ men stadig i en meget kedelig, afholdt tone.

    Han siger han har meget travlt med arbejdet. To gange har han slået op med mig og sidst tænkte jeg, at nu gider jeg simpelthen ikke kæmpe mere for det og lod ham gå “uden bøvl”. Det forstod han slet ikke og det endte med at han kom hjem til mig midt om natten fordi han ikke havde lyst til vi ikke skulle være sammen. Den dag viste han mig ømhed, men efter er det tilbage til det samme. Han viser mig ingen opmærksomhed og føler ærlig talt bare jeg er lidt i vejen og forstår ikke hvorfor han ville give det en chance til når han nu havde slået op..

    Vi er rigtig gode sammen når vi så endelig er sammen. Og vores børn er glade for hinanden og jeg er vild med hans børn.

    Han er også holdt op med at sige “jeg elsker dig” af sig selv. Det kommer retur hvis jeg en sjælden gang siger det til ham, men aldrig proaktivt.

    Jeg tror bare ikke han har lært at elske eller også er han bare ikke villig til at prioritere en kæreste (mig) i hans liv. Jeg kommer altid i sidste række – når han har arbejdet, når vennerne er klaret, når træningen er passet og ungerne i seng. Kan det virkelig passe det skal være sådan? Og nu er han også stoppet med at snakke om fremtiden. Forsøger jeg at tale om den, svarer han altid “hvis” hvor han i starten altid sagde “Når vi flytter sammen, når vi en dag skal det og det”

    Er forholdet allerede dødsdømt og hvorfor ialverden ville han dog give det en chance mere?

    #19851
    Vintervejen
    Deltager

    En anden vigtig pointe.. Han vil ikke være venner med mig eller kærester med mig på Facebook, selvom det ikke har betydning for mig, så undrer jeg mig over den udmelding. Derudover var vi hjemme hos ham en fredag aften da hans ekskæreste pludseligt skrev til ham på mediet Snapchat.. Og han påstod de ikke havde talt sammen i et år. Deruodver sagde han at det ikke var hans eks men han kunne ikke forklare hvem det ellers var. Navn og efternavn passede med hans eks.

    Vi er begge omkring 35-40 skulle det have relevans..

    #19852
    Tintin
    Deltager

    Det er altid svært at vurdere, hvordan andre mennesker føler.

    Først vil jeg sige, at evnen til at elske (som du nævner), vil jeg ***** på. Hvis man ikke evner at elske, så skal man være villig til at kæmpe 200 pct. Ikke blot 100 pct. Det er din fyr ikke. Så jeg vil alene vurderer ham på de andre ting du nævner.

    Hvis han efter 7 måneder ikke føler, at I er kærester, så løbet kørt for mig.
    Jeg ved at folk er forskellige. Jeg ved også godt, at nogle forhold starter som venner, hvorefter de udvikler sig. Andre starter lige på og hårdt.
    Men i min verden, har en pige min udelt opmærksomhed fra den dag jeg går på date nr. 2. Hvornår man så kalder sig kærester, er en anden sag.
    Bliver jeg direkte spurgt, vil jeg som det mest naturlige sige, at jeg dater den pågældende pige. Bliver jeg efter 2. date spurgt om vi er kærester, så vil jeg svare “JA” – uanset hvem der spørger.
    For mig er det utrolig vigtigt, at pigen har min udelt opmærksomhed, interesse og at målet er at skabe en fremtid sammen – allerede efter date nr. 2. Er der andre piger som også drager efter 2. date, så er jeg det forkerte sted. Med andre ord – hvis det er den pige jeg bedste kan lide, hvorfor skulle alt dette være et problem?
    Jeg vil personligt vente med at kaste det på Facebook indtil forholdet har udviklet sig yderligere (1 måneds tid). Tilsvarende vil pigen ikke blive hentet hjem for at møde hele familien på den første date (efter 3-6 måneder).
    Derfor skal følelserne være derefter. Derfor er det essentielt, at man opfatter sig som kærester. Kan man ikke stå inde for det, så skal man videre i livet.

    Tilsvarende forstår jeg ikke, at han ikke længere kan deklarerer sine følelser. Det starter som en forelskelse og siden skulle det gerne blive til kærlighed. Følelserne skulle gerne vokse til noget større. Fra en spejling i den anden til en kærlighed til den anden. Der burde være større følelser og klarhed i takt med at tiden går.

    Endelig forstår jeg ikke, at jeres nærhed ikke vokser, men aftager.

    Tilgængelige ved jeg ikke nok om de praktiske forhold, til at vurderer boligsituationen, børn mm. Men personligt ville jeg ønske at bo sammen hurtigst muligt. Dvs. jeg vil sove sammen hver dag – efter meget kort tid (nemmest hvis ingen af parterne har børn). Det skulle gerne ske som en naturlig ting. Ved boligkøb mm skal der gerne gå lidt længere tid.

    Kort sagt, så føler jeg, vurderet på det du skriver, at jeres forhold bevæger sig i den forkerte retning. Efter 7 månders, så skulle i være “et andet sted” i jeres forhold. Personlig er jeg benhård. Føler jeg, at min pige ikke er 100 pct. glad for mig og ønsker fælles fremtid, så er jeg smuttet!!!! Var jeg i dine sko, så ville jeg tage en alvorlig samtale med din fyr (ikke kæreste) om fremtiden. Personligt føler jeg, at man burde mærke på sin kæreste, om man er “the one”, og sammenholdt med en løbende naturlig og åben dialog, så burde den “alvorlig” samtale aldrig komme på tale. De gange jeg har følt, at en alvorsamtale var nødvendig, så har det altid været forhold, som alligevel ikke ville hold.

    Det var min vinkel. Men som sagt, så er jeg nok også lidt hård. Måske ahr andre andre råd

    #19855
    Zoe2
    Deltager

    Jeg tror ikke, at det er så indviklet.
    Han er ikke forelsket længere og det har ikke udviklet sig til kærlighed.
    Sådan går det med de fleste forelskelser. De damper af efter et halvt år og forholdet stopper.
    Derfor kan han godt have svært ved at slippe dig. For så har han ingenting.
    Det bliver derfor nok dig, der kommer til at tage konsekvensen.

    #19856
    lillehjerte
    Deltager

    Mit svar bliver lidt kortfattet. Drop ham. Han gider ikke investere det samme i forholdet. Det lyder som om han holder dig hen og at du mest af alt er en statist i hans liv og han ikke er villig til at give dig en rolle i sit liv. Det lyder også til at du har fanget ham i en løgn mht hans eks og kontakten der. Vil du byde dig selv at være ulykkelig længere? Fedt at du gav slip den sidste gang. Måske bliver det nemmere den næste og sidste gang du får nok.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.