"vidnede" dødsfald på youtube, nu kan jeg ikke ryste det af mig.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4359
    ecd
    Deltager

    Jeg så en video som jeg troede ville være sjov, men den viste 4 mænd der døde i en arbejdsulykke. Jeg blev virkelig oprevet, for det var så grusomt og jeg kan ikke holde tanken ud at det ikke endte godt. Jeg er helt nervøs over min reaktion, for jeg kan ikke ryste det af mig. Det var som et vågent mareridt og billederne dukker op i mine tanker tit og giver mig åndenød og gør mig let til tåre. Jeg har hulket ligefrem og det ligner slet ikke mig. Min reaktion var også voldsom da jeg indså at videoen var en rigtig begivenhed og jeg kom til at råbe stop flere gange. Hvordan lindre jeg et chokeret hjerte? Jeg syntes jeg overreagerer, men trods alt så jeg nogen dø, dog ikke personligt.

    #4361
    Kattemor
    Deltager

    Jeg har det på samme måde.. mon ikke det er fordi vi er empatiske mennesker som føler med situationen..?

    To gange har jeg kommet til at se virkelig billeder af grimme ting, og selvom det er flere år siden kan jeg stadig genkalde mig billederne og blive påvirket af det.. men der går længere og længere i mellem.. det blegner heldigvis med tiden..

    #4381

    Hej ecd

    Ja, jeg synes også, at det er en meget normal reaktion på at se noget, man ikke ønsker at se. Hvis nogen på forhånd havde fortalt dig, hvad det gik ud på, havde du nok takket nej.

    Selv om det jo ikke sker, mens du ser det, så reagerer vi jo ubevidst, som om vi så det ske. På samme måde kan film, som er ren fiktion, jo ofte få os til at reagere voldsomt med tårer og gråd.

    Man kan sagtens begynde og psykologisere og spørge dig, om du for tiden gennemlever svære følelser, eller om der i din fortid ligger smertefulde oplevelser begravet eller ude i det fri. Den slags vil jo ofte få os til at reagere mere skrøbeligt og voldsomt på at blive påført ny smerte ved at se noget meget ubehageligt.

    Men det korte af det lange synes jeg stadig er, at det er en normal reaktion at have svært ved at slippe billederne af meget ubehagelige oplevelser. Og som Kattemor nævner, så fortager det sig ofte en del med tiden. Og mit bud er også, at det er lettere at komme igennem ubehaget og videre ved at dele det med folk, man har tillid til.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.