Videre efter svigt – hvordan?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22877
    Mille
    Deltager

    Hej.
    Jeg kom ud af et rigtig skidt forhold for 2 års tid siden. Efter et år støtte jeg på en ny fyr, og vi har så været sammen i et år nu. På rigtig mange måder har han været den sødeste kæreste, vi har selvfølgelig haft vores diskussioner, men vi har kunne snakke om tingene.
    For nogle måneder siden får han nogle nye bekendtskaber som han holder skjult – og mine alarmklokker begynder selvfølgelig at ringe. Jeg reagere ret kraftigt, er vred og frustreret og stoler ikke på ham – hvilket han er frustreret over.
    Han er blevet ved med at ses og skrive med de her piger, og jeg kæmper, og han bliver ved med delvist at skjule Det, og kommer med forklaringen, at han jo ved at jeg bliver sur. Jeg kæmper med min jalouxi, som jeg godt kan se er lige i overkanten, beder ham om bare at være ærlig. Der er dog én enkelt af de her piger som jeg ikke kan slippe, jeg kan ikke rigtig affinde mig med deres venskab.

    I en brandert får min kæreste fortalt mig at de ikke længere taler sammen, og han fortæller mig at det er fordi hun synes han har været upassende, men han synes hun er gal på den.
    Jeg har gået i månedsvis, men den her følelse af at der var noget galt, og derfor vælger jeg at skrive til hende, om hun vil forklare mig hvad der er sket.

    Det forholder sig sådan at min kæreste har fortalt at vi er i et åbent forhold. Han har skrevet beskeder til hende som er langt over grænsen, at han gerne vil have analsex med hende, suttes af hende, tænder på hende, og hvornår de skal ses. Hun har flashet bryster og delvist leget med på legen, men endt med at det var over grænsen..

    Nu står jeg så her, med en mand som mine børn er knyttet til og Elsker, en mand som jeg Elsker.. Men som har gjort mig noget ked. Han siger at han godt véd at det er forkert. Og at han er ked af det. Han siger at han på intet tidspunkt har tænkt sig at være mig utro, men han gjorde det pga opmærksomhed. Han lover også at han aldrig vil gøre sådan igen, at han vil være ærlig osv..

    Hvad så nu? For jeg frygter selvfølgelig det hele… øv øv!
    Mvh Mille.

    #22878
    Mille
    Deltager

    Det skal lige siges at vi IKKE er i et åbent forhold.

    #22880
    sissi
    Deltager

    Åh hvor er der synd for dig, og din intuition fortalte dig det du frygtede.
    Jeg syntes hans skriverier med pigen var langt over grænsen for hvad man kan tillade sig når man er i forhold.
    Jeg tror desværre, at havde pigen ikke sagt fra, var han gået hele vejen.
    Han siger han ikke har tænkt sig at være dig utro… hvorfor i alverden så indlede den slags, og lyve om jeres forhold, og spørge hvornår de kunne ses? Og hvorfor have seksuel kontakt?
    Hvis I skal videre her fra, skal der arbejdes på jeres forhold, og han skal gøre sin del.
    Han må jo fortælle helt ind til benet, om hvad det er han savner fra dig.
    Han valgte en nem udvej, ved at søge andre veje.
    Nogle mener andre skal fylde dem op med alt hvad de føler de mangler. Ofte er det der man skal arbejde med sig selv, og lære at fylde sig selv op.
    Hvis det er ting han gerne vil prøve seksuelt må du se om det er ting der overskrider dine grænser, og føler du at du ikke kan, skal du sige fra, og ikke gøre det for at holde på ham.
    Tænk dig rigtig godt om og pas på dig selv hele vejen.
    Han må ind i kampen og sætte ord på, og ikke bare sige, han manglede opmærksomhed.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 4 måneder siden af sissi.
    #22883
    lillehjerte
    Deltager

    Han er da noget af en lystløgner. I min verden var det forbi lige der. Jeg ville ikke være sammen med en jeg ikke kan stole på om børnene er knyttet til ham eller ej, så ville han være ude af mit liv på den baggrund. Jeg ville ikke bruge energi på en mand hvor jeg ville blive usikker hele tiden. Så hellere fri og den byrde mindre.

    #22892
    Mille
    Deltager

    Jeg har prøvet at sætte den op for ham, at det er virkelig svært at tro på at han ikke har ville noget med Det, når han bilder en kvinde ind at han er i åbent forhold, hvorefter han fx skriver, at hun derfor bare kan sige til…

    Han påstår hårdnakket at det er for opmærksomhed, fordi han havde brug for at mærke at nogle andre gad. Jeg har prøvet at vende den om, og spurgte ham hvad der skal til for, at den slags her ikke sker. Jeg har ikke rigtig fået et svar. Han siger at han har punket sig selv i hovedet længe, at han godt ved at det han har gjort var forkert. Han prøvede også at sige “hvad med hende”, og Ja, hun har skrevet en masse tilbage som heller ikke er Okay, men hun troede jo også for det første, at det var okay, da han jo var i åbent forhold, og for det andet er jeg ligeglad, for det er så tydeligt at det er ham der opsøger hende, og det burde han bare ikke..
    Synes altså det er svært, hvor skal man finde tillid henne.
    Igår sagde han at han elsker mig og vil giftes med mig? Men hvorfor så gøre som han gør?

    #22900
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker han prøver at få dig til ro ved fx at nævne I skal giftes.
    For så ville du måske tro på ham.
    Alt i mens du måske siger ja, så kan han fortsætte sin færden på nettet. Der er altid kvinder der griber den bold.
    Hun har intet med hans rod at gøre, og det er udelukkende hans ansvar og valg.
    Han går ikke ind i en oprigtig dialog syntes jeg… han glider af for det er jo mest behagelig for ham.
    Jeg ville holde ham i strakt arm… og nøje overveje om jeg ønskede at fortsætte livet med ham.
    Det kan du kun gøre op med dig selv.
    Men et er helt sikkert, ham skal ha mere på banen end det du hidtil har fået ud af ham!

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.