Venneanmodning

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9514
    rose
    Deltager

    Jeg har haft et forhold til en mand, og er på intet tidspunkt i tvivl om hans forelskelse i mig. Der opstår en konflikt. Jeg føler, han trækker sig og der er en episode hvor han handler uærligt overfor mig. En uærlighed som jeg tolker, som udtryk for at han fravælger mig hvorfor jeg lukker kontakten ned. Han reagere med en kort SMS. Efterfølgende forsøger jeg at tage kontakt, men høre aldrig mere undtaget et enkelt tlf opkald, som jeg ikke har mulighed for at besvare.
    Efter 4 måneder skriver han en lang mail og ønsker at mødes. Jeg er meget skeptisk. Føler han en gang har fravalgt mig og undladt at reagere på mine henvendelser. Under dette møde finder jeg ud af, at han har set sin ex i et par måneder, hvor vi ikke havde kontakt. Jeg bliver rigtig ked af den oplysning. Vi taler længe. Han tager hjem. Jeg ringer dagen efter. Vi ses om aftenen. Sover sammen og næste formiddag tager han hjem.

    Jeg er meget i tvivl om mine følelser. Jeg føler, han valgte mig fra, muligvis pga en ex. Hans oplevelse er at han har været i tvivl om mine følelser for ham, og at han tolker min lukning af kontakten, som et udtryk for, at jeg ikke ønsker at ha noget med ham at gøre. Men jeg lukker netop kontakten fordi jeg føler, at han ikke ønsker mig.

    Siden han tog hjem har vi ikke haft kontakt (1 uge). Han har for et stykke tid siden sendt en venneanmodning på FB. (Det var før vi mødtes). Jeg har endnu ikke reageret på den.

    Mit spørgsmål er egentlig meget simpelt. Mon min manglende accept af hans venneanmodning kan blive tolket som et udtryk for manglende interesse? Eller har han ganske enkelt ikke lyst og mod til at tage kontakt? En fornemmelse siger mig, at han tror jeg er meget vred på ham.
    Eller spøger exen mon stadig i hovedet på ham.

    Jeg har et meget stort behov for at mærke, at han rykker i forhold til mig, hvorfor jeg helt har undladt at kontakte ham.

    #9515
    Aries
    Deltager

    Hvor gamle er I?

    Du laver den allerstørste klassiske kvindefejl. Du forventer det af ham som du selv gerne vil modtage. Samtidig er du lukket, afventende, i tvivl og har aldrig accepteret hans venneanmodning.

    Hvordan skal den stakkels mand dog forstå dine meget utydelige signaler?

    Du sidder også og holder godt og grundet tilbage på sig selv, for jeg vil da lige være sikker på ham, inden jeg åbner op. Jamen har du tænkt på han måske også sidder med samme version? = han heller ikke vil åbne op, før du er mere tydelig?

    Ja måske har han set sin ex i nogle måneder. Men følelser lader sig ikke bare kontrollere og da i to ikke havde et egentligt forhold, så har han bare undersøgt om han nu også var helt slut med kæresten. Og det tyder det jo så på nu, hvor han har taget kontakt igen.

    Det kan da også være han bare er en player, det kan vi heller ikke vide. Det eneste vi kan vide er at vi tillader os selv at blive lidt rystet en gang i mellem.

    Du kan jo starte med at acceptere venne anm. I kærlighedens spil må vi altså satse lidt 🙂

    Aries

    #9517
    rose
    Deltager

    Tak for svaret

    #9518
    rose
    Deltager

    Hov. Teksten røg. Jeg prøver lige igen 😉

    #9520
    rose
    Deltager

    Tak for svaret – og ingen af os er helt unge 🙂

    Jeg ved godt jeg er lukket og afventende og har tænkt, at han muligvis kan sidde med den samme version – at han ikke åbner, før jeg er mere tydelig. Og ja. Så kan vi jo stå der på hver sin side uden at der sker en dyt.

    Jeg er jo nok ikke skide god til at satse, generelt 😉 Problematikken for mig er jo nok, at når jeg møder handlinger jeg ikke kan spejle mig i og bliver usikker omkring, så bliver jeg utryg. Og utryghed gør at jeg bakker tilbage til udgangspunktet. Der var faktisk en ret stor overvindelse at sige ja til at mødes og efterfølgende ringe ham op.

    Jeg må gå lidt i tænkeboks. Iøvrigt fortalte jeg ham faktisk, da han var her, hvorfor jeg ikke havde accepteret anmodningen.

    #9522
    Aries
    Deltager

    Når i nu ikke er helt unge, så må man også forvente en vis form for modenhed i følelseslivet.

    Der er da vel ikke så meget at gå i tænkeboks over? Prøv noget nyt i dit liv, måske fører det et langt bedre liv med sig, med større selvforståelse, mere lykke, mere sjov. Du har jo alt at vinde – og går det ikke..ja så har du et pat dage hvor du ægrer dig og det gør du jo ligenu alligevel.

    Jeg personligt ville ikke gide et voksent menneske, der trods modenhed håndtere dem som en teenager(læs din tilbagetrækning) jeg ville være pænt nervøs for hvad han ellers ville trække sig tilbage for, når og hvis jeg havnede i et forhold med vedkommende. Måske er det også det han spotter ved dig og bliver lidt opgivend på forhånd. Så vis ham en anden og mere frisk side af dig selv. Leg lidt med livet, i stedet at være så seriøs omkring alt 🙂

    Aries

    #9527
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg vil give Aries helt ret. Man er nødt til at være åben i sin kommunikation og ikke være så tilbageholdende hvis man skal vise et andet menneske at der er interesse. Du tiltrækker det du selv sender ud.

    #9549
    rose
    Deltager

    Tak for svarene 🙂

    Ja måske jeg tackler det lidt som en teenager 😉 Men den ex og det faktum at han ikke har været helt ærlig overfor mig har gjort mig skide usikker på hvorvidt denne mand er go for mig. Til syvende og sidst finder jeg naturligvis ikke ud af det førend jeg åbner op for posen. Men mine alarm klokker har blinket lidt – og så ryger jeg sgu nok lidt i flyverskjul – umodent eller ej 🙂

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.