Venindens kæreste lægger an på mig

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16946
    siccas
    Deltager

    Jeg har en veninde, hvis kæreste virker en del nærgående. Når jeg er på besøg, skal han altid røre ved mig. Han forsøger ingengang at være diskret. Han kan finde på at køre sit ben op af mit når vi sidder ved bordet og spiser. Jeg flytter selvfølglig mit ben. Jeg har aldrig lagt op til noget, for jeg har aldrig stolet på ham. Min veninde elsker ham højt og ser ingen fejl hos ham. Sådan virker det når hun snakker om ham. Jeg har fortalt ham at det ikke er passende. Og at min veninde bliver såret hvis hun opdager det. Han trak på skulderen og sagde at han ikke vidste hvad jeg snakkede om. Og at jeg må have spist søm til morgenmad. Nu er jeg for 2 mdr. Siden holdt op med at komme hjem til hende(dem) Vi mødes enten hjemme hos mig eller fx. På cafe. Min veninde spørger af og til om jeg ikke snart kommer hjem til dem. Så vil hun og hendes kæreste lave mad til mig. Hun har fortalt mig flere gange, at han synes det er mærkeligt at vi aldrig ses hos dem mere.
    Før han startede med at lægge an på mig, kom jeg der flere gange om ugen. Vi er alle tre i starten af 30erne. Vi har alle kendt hinanden i 15 år. Først var vi alle venner. Men jeg flyttede fra byen i 4 år. Jeg studerede i London. De blev kærester imellemtiden. Da jeg flyttede tilbage igen var mit venskab med hende blevet tætterer end før. Selvom hun var blevet kærester med ham. Hans og mit venskab dødet ud, mest fra min side. Jeg var kun hjemme ca. 16- 20 gange på 4 år. Til højtider/ ferier osv. Så det var ikke så tit jeg var hjemme hos dem som efter jeg flyttede hjem. Jeg opdagede hurtigt han havde forandret sig en del. Min veninde skrev i et af hendes mail til mig, da jeg var væk. At han havde været hende utro, men de ville blive sammen og at hun håbede med tiden hun kunne stole på ham igen. For et par år siden fortalt hun mig at han igen havde været utro. Hun havde haft to aborter imellem de to episoder om hans utroskab(som hun kender til) Det kan være at jeg er farvet af det, men jeg synes bare at han er meget nærgående på en ubehagelig måde. Nu skal de giftes og venter tvillinger(de har kæmpet længe for at blive forældre) De ser også på hus. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil ikke såre hende eller miste vores venskab. Mine andre veninder bor i London og herhjemme i en anden by væk fra mig. Hun er en af mine allenærmeste veninde. Overgreagerer jeg? Det synes jeg ikke selv. Har brug for råd. Vh. Sicca

    #16947
    AnneM
    Deltager

    At få børn sammen, er meget mere forpligtende end et bryllup, så løbet er ligesom kørt for dig, synes jeg. Skulle du have sagt noget, skulle du have sagt det tidligere. Ikke midt i en graviditet.

    Din veninde ved godt, hvilken mand hun har valgt og det har hun gjort med åbne øjne. Det eneste du kan gøre er at gøre som du gør, altså at holde afstand til ham. Ja, det er besværligt, men sådan er det nu engang blevet, desværre.

    #16948
    Eva Marie
    Deltager

    Enig med AnneM.
    Du er nød til at holde afstand til ham – synes dog godt du kan komme i deres hjem for din venindes skyld.
    Lad være med at sætte dig ved siden af ham, skub ham væk hvis han nærmer sig osv.

    #16949
    siccas
    Deltager

    Jeg sagde ikke noget tidligere, fordi jeg blev rådet af min anden veninde i London til at lade være. Jeg har holdt hans læggen an på, ud meget længe, inden jeg for nylig valgte ikke at komme i deres hjem. Jeg har tænkt mig at komme der, uden han er der. Men han er der tit. Han arbejder indimellem hjemme, og hun har skæve arbejdstider. Så det er svært at lave en aftale hos dem, hvor han ikke også er det. Jeg synes han er ubehagelig og usympatisk. Min veninde kan godt snakke om hvad der går hendes på når hun er ked af det, fx. Efter de har diskuteret. Jeg ved fra hende at hendes søster ikke kan lide ham. Og at søsteren har kommet til at blande sig i deres forhold. Det var han ikke glad for, men min veninde kunne godt forstå at hun blev sur på ham. Jeg ved fra min veninde at han flirter lidt rigeligt, men at hun ikke mener hun kan bestemme hvem han kan lide. Jeg fornemmer hun sender mixet signaler om hvordan hun har det med ham og hans opførelse. Min anden veninde jeg har i Danmark, mener godt jeg kan sige min ærlige mening til hende. Fordi jeg er hendes veninde og at det må være op til min veninde hvad hun så gør. Det ved jeg godt. For jeg ville ønske at jeg kunne være ærlig og fortælle hende hvorfor jeg ikke kan være hjemme hos dem når vi kun er os tre. Bare så hun ved hvorfor, ikke for at de skal slå op. Det vil jeg ikke blande mig i. For jeg undlader jo at være ærlig, selvom hun spørg mig tit. Jeg har prøvet flere muligheder. Fx. At invitererer en af min brors bekendte med som min date. Bare for at han ikke skulle blive nærgående. Det hjalp lidt, men ikke meget. Det største problem var at bagefter begyndte min påstået date at bejle mig. Så det skyndte jeg mig at råde mig udaf igen (-: og så er det nu at jeg helt holder mig væk når han er der. Det er dejligt at få nogle råd, for mine 2 andre veninder hun ikke kender har hver deres mening. Jeg er forvirret. Jeg skal være hendes brudepige. Søsteren har meldt fra, hun gider ikke komme, medmindre hun kan komme efter vielsen. Hun kunne finde på at lave en scene. Hun er vred fordi han har været utro, især fordi de har kæmpet for at blive forældre. Og hun har aboteret. Deres far har kommet til at sige til søsteren, at sådan sørger nogle mænd og at det går over når der kommer en lille ny. Min venindes søster blev vred på faren også over hans udmeldning. Hun har ikke sagt det videre til min veninde(hendes søster) Han er medvirkende til at der nu er kommet drama op til deres store dag. Jeg bliver jo nødt til at komme for min venindes skyld. Da jeg ikke synes det er rimeligt at ødelægge hendes store øjeblik, hun har drømt og snakket om længe.

    #16950
    Eva Marie
    Deltager

    Det lyder da som et rigtig familie drama.
    Hvad er det for en søster hun har? At hun vælger at blive væk fra et bryllup, fordi hendes søster ikke makker ret og fordi hun ikke bifalder søsterens valg.
    FOR DET ER hendes valg, ikke jeres!!
    I kan så selv vælge hvordan I vil agerer ud fra det, men I har ingen ret til at dømme din veninde.
    Jeg ved godt det er hårdt for dig, og jeg kan fornemme at du holder utrolig meget af din veninde, og det gør selvfølgelig ondt at se, at hun nu gifter sig med sådan en idiot.
    Som veninde, skal du være der for hende, og det er du 🙂 Du skal accepterer hendes valg, og så skal du være der til at samle hende op når nu deres ægteskab sejler….for det lyder som om hun får brug for dig.

    #16951
    AnneM
    Deltager

    Sikke dog en masse drama:/
    Jeg kan godt forstå dit behov for ærlighed. Man kan jo sige, at du bliver testet på din integritet via denne fyr. Det er jo svært at sige om du er sart. Ihvertfald har du nok andre grænser end hun og hendes familie har, siden både din veninde og hendes far bærer over med fyren. Jeg tænker, at du til din veninde måske kan sige noget i retning af: ” Jeg ved godt jeg er lidt sart, men jeg bliver simpelthen nødt til at sætte en grænse for xxxx, for jeg føler han flirter med mig og jeg kan ikke lide det”. Her bløder du ligesom lidt op, og påtager dig et ansvar på egen banehalvdel. Det vil måske være lidt lettere for din veninde at sluge den udlægning, fordi du ikke 100% peger fingre af ham. Men om det betyder du mister hende, er jo svært at spå om. Men så må du jo opveje med dig selv hvor stor en pris du er villig til at betale, hvis du ikke bare vil nøjes med at skubbe ham væk, som Eva Marie foreslår.

    Jeg er enig med Eva Marie. Det er hendes valg og hun får højest sandsynlig brug for dig på et tidspunkt, men hendes livserfaringer må hun selv gøre sig. Dem kan du ikke beskytte hende fra.

    #16954
    siccas
    Deltager

    Det lyder som en god måde at sige det på. På en forsigtig måde. Så vil jeg heller ikke føle mig så klemt mere. Så ved hun at det er sådan jeg har det og samtidig vil jeg selvfølglig stadig være der for hende og være med til de store begivenheder hun står overfor den næste tid.
    Det er rigtig nok at jeg følt jeg blev testet på min integritet.

    Jeg holder nemlig rigtig meget af hende. Det er derfor svært at stå på sidelinien og se på at han opføre sig dårligt også især overfor hendes veninde. Men jeg blander mig kun i det han gør mod mig.
    Men jeg skal nok forsætte med at lytte og støtte hende når hun har brug for at snakke om hvordan hun har det. Det er også de ting hun fortæller som hun også deler med sin søster, gør at søsteren bliver vred og ked af det.

    Jeg håber bare på bryllupsdagen der ikke kommer mere drama, for jeg ved hun frygter det. Hun og hendes søster og faren bliver hurtig uvenner og skændes. Alle deres uenigheder drejer sig om hendes forhold til ham. Det er kun mig og hendes stedmor der ikke deltager i dramatikken. Hendes biologiske mor kommer ikke hvis faren kommmer og hans nye kone(på 8 år)
    Jeg føler virkelig med min veninde. Jeg spurgte forsigtigt da jeg hørte det, om hun ikke bare have lyst til at rejse væk og blive gift. Men hun er vant til det (selvom det gør hende trist )der har de sidste 8 år været dramaer, siden hendes far fandt samme med sin nuværende kone. Det kom meget bag på min veninde og søsteren og især deres mor.
    De har ellers altid været en sammentømret familie. Og nu kan de ikke gang møde op og opføre sig som voksne mennesker, bare den ene dag.

    #16955
    Eva Marie
    Deltager

    Du lyder som en skøn veninde 🙂
    Jeg kan godt forstå søsteren bliver ked af det, men jeg kan ikke forstå hvis hun trækker sig fra sin søster? Hvis hun mødte op til brylluppet vil hun jo netop vise at hun er der for sin søster uanset hvad…..Men det er måske bare mig, der har det på den måde.

    Man hører rigtig tit om familier hvor den ene eller anden part ikke vil møde op hvis den eller den kommer…Jeg synes det er noget pjat og er enig med dig i, at på sådan en stor dag, der må man opføre sig uselvisk og voksen. De behøver jo ikke sidde ved samme bord.

    #16957
    lillehjerte
    Deltager

    Har du nogensinde tænkt over om han vil have at din veninde bliver mere isoleret fra omgivelserne?
    Jeg tænker I skal være der for veninden. Jeg tror der sker ting især når man får tvillinger og hun kommer til et punkt hvor hun får nok af ham og går fra ham.

    #16965
    siccas
    Deltager

    Jeg skulle efter endt arbejde, mødes med min veninde for at kigge på brudekjoler. Men hun ringede og aflyste fordi hun var træt. Jeg fik snakket med hende og troede at det var i orden at sige det jeg havde på hjertet. Men hun misforstod mig, selvom jeg var meget forsigtig.
    Hun blev vred på mig og mente jeg måtte være jaloux.
    Jeg prøvede at fortælle det ikke var tilfældet. Hun synes om ikke andet at det var på et løst grundlag jeg ikke kom i deres hjem.
    Hun endte med at sige at alle omkring hende svigtede hende og at jeg gerne måtte blive væk.

    Jeg blev selvfølgelig rystet og ked af det. Jeg synes det var uskyldigt det jeg sagde. Men er i tvivl om jeg overhoved skulle have været ærlig eller om det ikke havde været bedre at holde det for mig selv. Men det havde jeg jo det svært med. Jeg sagde det, fordi hun flere gange spurgte til det.
    Vi har ellers altid kunne stole på hinanden, fortælle hinanden alt. Jeg har det som om jeg kom for tæt på. Hun har det selvføglig svært, så jeg vil ikke gå og være vred over det. Men ved bare ikke hvad jeg skal stille op. Hun har aldrig reageret sådan før, når vi har snakket om hvad vi føler. Jeg er bare meget ked af det og vil savne ikke at være med.

    Der er ikke meget jeg kan gøre. Jeg skriver herind, fordi jeg efter vores telefonsamtale, fik en mail om at hun følte sig svigtet af mig og sin familie. Og at jeg misforstod hendes kærestes signaler. At han kun ville havde jeg skulle føle mig godt tilpas og at han ikke havde været nærgående, men at jeg var snerpet. Hans ord.
    Jeg havde ikke fortalt hende i detaljer om hvad han gør, når jeg er på besøg. Jeg skrev efterfølgende sandheden til hende, for jeg vil ikke beskytte nogen af dem, når de begge, især ham gør mig til skurken. Jeg var ikke hård i tonen, men beskrev forsigtigt hvad det var han egentlig gjorde, som jeg opfattede ubehageligt og nærgående.
    Jeg kan godt se bagefter at selvføglig holder hun med ham, men jeg synes jeg har lov til at sige ærligt hvad han gør, når han bilder hende noget andet ind.
    Hendes slut bemærkning er at jeg ikke skal regne med at hun kan tilgive mig og jeg skal glemme at være hendes brudepige.
    Hvor føler jeg mig ussel og bare rigtig ked af det. Det var slet ikke meningen det her. Det var jo kun fordi hun og hendes dumme kæreste flere gange havde spurgt hvorfor jeg ikke kom mere. Har brug for råd til hvordan jeg kan redde trådene ud mellem os, få hende til at forstå at jeg ikke mente noget ondt med det. At jeg ikke prøver at splitte dem. Det tror hendes kæreste og har åbenbart bildt hende det ind. Jeg ved godt at hun er gravid, men hvor meget skal jeg finde mig i? Det er meget nyt for mig at vi nærmest er uvenner.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.