Ven var sammen med min eks. efter en måned

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4999
    Anonym
    Inaktiv

    En af mine venner, eller skulle måske sige tidligere venner, besøgte min eks. mindre end en måned efter vores brud. Vi havde været sammen sammenlagt 2 år i løbet af de sidste 5 år. Det har været on-off og vi har set hinanden selv om vi begge har set andre osv. I grunden ret rodet, og det endelige brud var grimt.
    Men min eks. overbeviser altså min ven om at han skal besøge hende. Han var godt klar over at jeg ikke ville være ok med det.
    Så nu ved jeg sgu ikke lige om jeg overhovedet gider snakke med ham igen. Jeg har ikke engang sagt til ham hvad jeg tænker om det. Jeg gider simpelthen ikke, fordi jeg ikke ved om jeg overhovedet er interesseret i at se ham mere, så why bother.
    Nu skriver min eks. så til mig her efter nogle måneder at hun synes jeg skal snakke med ham om det, og de er i øvrigt ikke sammen mere. WTF?
    Et eller andet sted synes jeg jo at det må være ham der tager initiativ til at snakke med mig. Ikke omvendt.
    Havde det ikke været fordi vi har fælles venner, en gruppe der tit ser/har set hinanden, så havde jeg nok bare slettet hans nummer.
    Det irriterer mig grænseløst…

    #5000
    Salamina
    Deltager

    Da jeg var helt ung (kvinde) ca. 24 år oplevede jeg og min daværende – første kæreste, som jeg boede sammen med i henved 4 år et par lign. udfordringer. Vi havde faktisk et sundt forhold, som ikke var turbulent, som jeres. Men vi rejste begge en del i forbindelse med arbejde. Første gang var da han var udstationeret i 6 mdr. i en fjern verdensdel, der kom en af hans arbejdskolleger, som også var en del af vores vennekreds pludselig en dag uanmeldt forbi og spurgte om jeg gav en kop kaffe, det var lige efter, at min kæreste var rejst. Jeg syntes det var lidt underligt på en måde men dog ikke mere underligt end, at han nu også ofte kom forbi uanmeldt til en kop kaffe allerede før min kæreste rejste dvs. besøgte os som par. Den ven og kollega til min kæreste var single. Nuvel, jeg syntes, det ville være uhøfligt ikke at lukke ham ind. Men han sad så og underholdt mig med alle de fantastisk smukke og lækre prostituerede, der var overalt, der hvor min kæreste var udstationeret og om jeg virkelig troede på, at min kæreste kunne holde stand osv osv. Da han var gået, var jeg nærmest et helt nervebundt og ringede til min kæreste og tudbrølede, at jeg kunne ikke finde op eller ned i en skid. Min kæreste blev stiktosset på SIN ven fordi han så en anden agenda end jeg hos sin ven der…. Nemlig, at hans ven ville have mig på krogen og derfor skabe denne usikkerhed hos mig.
    Efterfølgende holdt min kæreste og jeg denne ven ude i noget strakt arm, dog uden at vi ekskluderede ham helt, men der var ikke så meget kaffe hos os mere, lad mig sige det sådan. På et tidspunkt mødte den ven/kollega så selv en kvinde, som han fik et stabilt forhold til og flyttede sammen med. Og det ledte så til, at vi alle 4 blev meget nære venner og sås meget og havde meget glæde af hinanden alle sammen, men der var der så også skabt noget mere balance i tingene på en eller anden led.
    Så læringen af den historie er måske, at det kan give mening, at bevare noget kontakt med din ven på sigt. Særligt når I allerede har samme omgangskreds osv.

    I samme periode havde jeg så også en veninde, som lavede lige den omvendte på min kæreste imens jeg var bortrejst, men hendes var noget mere pågående, så hun endte med at blive ekskluderet helt ud af vores liv.

    #5005
    Anonym
    Inaktiv

    Tak for dit input.
    Det der irriterer mig allermest er at han med sin handling siger at hans forhold til mig ikke var vigtigt nok til at han holdt sig væk fra hende.
    I går fantaserede jeg om at give ham en på hovedet, så det er nok bedst jeg holder mig væk indtil videre.

    #5020
    Tintin
    Deltager

    @SVP

    Man ejer ikke et andet menneske. Når man ikke er samme længere, så står det den anden frit for, at finden en anden. Du kan ikke nedlægge veto, eller bestemme om personen må være sammen med den ene eller anden person.

    I havde et on-and-off over 5 år. Jeres forhold funger tydeligvis ikke, og I er ikke sammen mere. Hvordan kan du få ondt i røven over, at de ses? Du har haft chancen, og det skulle ikke være jer! Du er UDE af regnestykket.

    Havde I været gift i 30 år, så gælder det sammen, men man kunne måske i den forbindelse forvente lidt loyalitet af din ven. Personligt ville jeg aldrig gå efter en vens kæreste, men jeg mener grundlæggende, at du er UDE af billedet, eftersom I har slået op for en måned sinde. Du har faktisk været uden af billedet i en måned. Hvor lang tid skal hun vente? 1 md., 2 md. 20 år? I den voksne verden mister man enhver romantisk del i hinandens liv, i det øjeblik man går fra hinanden.

    At I har et on-and-off forhold viser blot, at det aldrig har fungeret.

    Jeg finder også dit fokus på din ven noget malplaceret i den udstrækning, at du HAVDE en romantisk relation til din on-and-off-kæreste og ikke din ven. Din ven kan altså ikke “friste” din ex., med mindre hun ikke er glad for dig.

    Hvis din ex og din ven er 2 dejlige mennesker, så burde du jo være glad for, at de fandt sammen, og ikke så egoistisk og selvcentreret.

    Mit råd: Fokuser på at du på 5 år ikke kunne få jeres forhold til at fungere, og I er ikke sammen mere. Fokuser på, at hvis din ex er sammen med din ven, så har I ikke meget sammen.

    #5021
    Tintin
    Deltager

    @SVP

    Jeg syntes faktisk du fremstå meget grænseoverskridende, så du ikke kan håndtere et “NEJ det skal ikke være os”.

    Nej du er ikke vigtig for ham, eftersom I ikke er sammen 24/7. Prøv at forstå det – det vil hjælpe dig med at finde lykken med en ny, og din selvrespekt.

    #5039
    Anonym
    Inaktiv

    Tak for din kommentar Tintin.

    Jeg har ikke nedlagt veto eller sagt hvad nogen må gøre. De kan selvfølgelig gøre hvad de vil. Så kan jeg så efterfølgende vælge at gøre hvad jeg vil.
    Det er det sidste jeg har et problem med. Altså at jeg ikke har lyst til at se min ven mere, men så risikere at afskære mig selv fra flere end lige ham. Havde jeg ikke kendt ham havde jeg ikke haft noget problem. Og det rører mig generelt heller ikke hvem nogen af dem i øvrigt er sammen med.

    Ville du være helt fjong med at en af dine bedste venner knaldede din eks. da (eller du knaldede din vens eks.)? Uanset hvilken fortid I havde? Det er nemt at sige at man skal glæde sig på deres vejne.

    #5044
    Tintin
    Deltager

    SVP

    Alt for mange mennesker gir’ ikke nok når de er i et forhold, og alt for mange forstår ikke, når et forhold er forbi.

    Hvis en af mine venner var sammen med en ex. så ville jeg ultimativt ha’ det ok. Jeg skulle lige vende den i hovedet, men derefter ville jeg ha det ok. Du har jo kun et “problem” fordi du reelt ikke anerkender, at det er forbi. Du har kun en problem, fordi du stadig har ejerfornemmelser for pigen.

    Erkender du at det er HELT forbi, og hun ikke er din, hvordan kan du så ha et problem med, at din ven er sammen med hende? Om hun knalder Kurt, Keld eller din ven er vel et fedt, hvis hun ikke er din. De er 2 voksne mennesker, og kan vel selv vælge deres kæreste eller bolleven. Jeg kan virkelig ikke se, hvordan du kan tillade dig at blive sur, når du er ude af ligningen. Vil du ha’ at din ven skal spørge dig om lov, til at se din ex. Nu må du lige komme ind i kampen. Det er din EX, og dermed er du ude af ligningen. Hvis 2 voksne mennesker kan lide hinanden, så er det deres sag.

    Er det fordi du ikke kan gi’ slip på hende? Er det fordi du er bange for, at hun bedre kan lide ham? Er du bange for, at han er bedre end dig? Er det fordi du er bange for, at folk tror, at du er en hanreje?

    Jeg vil råde dig til at indse forskellen på at være i et forhold og udenfor et forhold. Ting har konsekvenser. Jeg vil råde dig til at have lidt mere selvtillid. Din selvtillid og selvværd kan vel ikke være truet af, at en ex fra et afsluttet forhold boller med din ven?

    Søren Fauli fortalte engang, at hans ex kone havde fundet sammen med en af hans bedste venner. Søren var glad, fordi 2 mennesker, som han holder meget af, havde fundet hinanden, men de havde det meget svært ved at se Søren, da de havde en masse skyld. Det hjalp ikke, at Søren forsikrede dem om, at der ikke var noget problem. Søren løste problemet, med at sige, at de da bare kunne betale ham 5.000 kr. i kompensation. Så var den sag ude af verden. Derefter havde den ingen dårlig samvittighed 😀 Din er den omvendte verden, men pointen er den samme. Glæd dig dog på andre menneskers vejene. Indse at du er ude af ligningen.

    Hvad du skal gøre? Det er da ret simpelt IMO. Vær en mand. Respekter andre som voksen mennesker, der har ret til selv at vælge hvem de er sammen med. Din ex er IKKE sammen dig, og hun foretrækker nu din vens selskab. Det er da hendes sag. Din ven skal da ikke spørge dig om lov til at se en single pige! Du har haft din chance. Nu er det hans tur! Så behandlet ham, som du altid har behandlet ham. Han har ikek gjort noget forkert. Han har ikke været utro med din ex.

    #5045
    Tintin
    Deltager

    PS! Du skal naturligvis ikke forlange en kompensation. De skylder dig intet. Du skylder at respektere dem som selvstændige individer.

    #5050
    Anonym
    Inaktiv

    Du har muligivs ret i at jeg ikke helt har anerkendt at det er forbi på et eller andet plan. Det er trods alt ikke så længe siden det sluttede.

    Men ja selvfølgelig kan jeg ikke tillade mig at blive sur, det er jeg sådan set klar over. Det gjorde jeg bare alligevel. Det er derfor jeg skriver herind. For at få nogle tips til hvordan jeg så takler det mest fornuftigt. For ved jo godt at det ikke er særlig produktivt at reagere som jeg gjorde.
    Så ja du har ret i at jeg skal prøve at forbedre mig og ikke lade den slags berøre mig på samme måde i fremtiden.

    #5063
    Kirstine
    Deltager

    Jeg er ret enig med Tintin i, at din ven ikke har gjort noget forkert ved at være sammen med din eks. Samtidigt tænker jeg, om din eks har haft til hensigt at gøre dig jaloux, siden hun mener, du skal tale med din ven om det? Hun lyder ikke særlig voksen heller, idet vennen ikke skylder dig nogle svar på sin færden, herunder hvem han er sammen med og hvad vedkommer dit forhold til din ven egentligt din eks?

    Et er, at din ven ikke har gjort noget forkert, noget andet er dine følelser af jalousi? Dem skal du selvfølgelig håndtere og måske skal du netop ikke tale med din ven om det lige nu, men vente indtil du er videre og din eks er ligegyldig for dig. Hvis det er en god ven, vi taler om, vil det være ærgerligt at ødelægge venskabet over noget, som intet vil betyde på sigt, når du er videre med dit liv. Derfor vil mit råd være, at du holder afstand, indtil de negative følelser over for din ven forsvinder og så koncentrerer dig om at leve dit liv, evt. søge at udvikle dig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.