Ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op..

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4422
    Frustreret…
    Deltager

    Kære Martin..
    Jeg er en kvinde på 39 år, der de sidste to år, har været i et forhold med en mand på nu 46 år. Vi har begge to børn hver, som er blevet meget knyttet til hinanden. Han og jeg, har fra start, været ekstremt tiltrukket af hinanden, så sex har der ikke været mangel på. Han har sine problemer, er jalou, har svært ved at bo sammen med nogen, har meget brug for at kunne være sig selv, kan ikke håndtere krav, vil gerne kontrollere alt og jeg kunne blive ved. Dog har jeg hele tiden accepteret dette og vi er blevet hinandens bedste venner. Jeg elsker ham så meget at det gør ondt. 2 gange er han gået, i meget kort tid og har lukket ned for følelserne, men er kommet tilbage. Nu er han så gået igen. Siger han ingen følelelser har for mig og har været på en date, efter 1½ uges fra mig og var i seng med hende. Det gjorde så ondt på mig. Og det jeg ikke helt kan forstå og finde ud af er : Han fortæller mig de har været i seng sammen, er det for at såre mig, tage afstand eller ? Kan se han er tiltrukket af mig, men han siger det må være noget ” dyrisk ” da han ikke har lyst.. ( vi har altid bare skulle kigge hinanden i øjnene, så var vi begge klar ) og det blik har han stadig..Har han reelt ikke lyst eller ? Hun er 13 år yngre end ham og to små børn ( vores er teenager ) og ved han ikke er til små børn..Søger han reelt noget der er dømt til at gå itu, bare for at slippe af med mig ? Har selvfølgelig bedt ham om at mærke efter og se hvad det er han siger farvel til og det siger han at han vil.. Er det mig der er total naiv og skal give slip eller er det en ” krise ” som jeg skal lade ham gå igennem..Hvad pokker gør man, når man elsker en så meget, som ikke “vil ” en lige nu og når vi også har de fire børn, der ikke vil skilles ad ? Er det klogt at lade børnene ses stadig og kan jeg overhovedet gøre noget for at få ham tilbage, udover at lade ham få ro ? Eller er løbet kørt..

    Kærligst den Frustrerett

    #4425
    Henke
    Deltager

    Han fortæller mig de har været i seng sammen, er det for at såre mig, tage afstand eller?

    Ja, han siger det for at såre dig. Jeg vil gætte på, at han måske har haft svært ved at forstå, at det for dig har været svært følelsesmæssigt eller også vil han gerne endnu en gang bekræftes i det. Så ved at fortælle dig, at han har knaldet en anden kvinde, får han din reaktion råt for sødt og den ville han have. For din reaktion vil være ekstrem umiddelbar og formentlig let læsselig for ham i situationen. Han vil dybest set bare vide om det er hårdt for dig, for det er det for ham. Hvis han oplever det er hårdt for dig, så kan han så generer noget hurtigt overskud på det, og det har han formentlig brug for. At det så er temmelig usensitivt af ham er så en anden snak..

    #4441

    Hej Frustreret…

    Hold dig væk fra ham, selv om du ikke kan.

    Han påfører dig – som Henke også skriver – smerte, fordi det er smertefuldt for ham at være i et forhold til dig og mærke, hvor meget hele hans sind, sjæl og hjerte kommer i kog. Det er jo fint nok… eller forstå mig ret. Det er jo så intenst for jer at elske, at I nærmest smelter ned.

    Men i modsætning til dig påfører han dig smerte gennem tilbagevendende brud og nu åbenhed omring samvær med en anden kvinde for at bevare en følelse af magt over dig (sine følelser). Muligvis håbløst blandet sammen med dårlig samvittighed og skyldfølelse over at såre dig. Hans ærlighed er jo cool nok, men også absurd, fordi åbenheden både er god og samtidig bare intensiverer overgrebet og svigtet. Hensynsløs ærlighed kan han også ramme dig med.

    Han er sikkert ret ubevidst om sit behov for at dominere dig for bedre selv at kunne føle sig i balance, og derfor vil der sikkert fremadrettet være et meget stærkt element af sadisme i hans relation til dig. Og derfor vil jeg anbefale dig at trække dig væk.

    Du vil sikkert have mere end svært ved at trække dig. Og derfor vil jeg bare anbefale dig at gøre det igen og igen. Det bliver gradvist lettere. Og det er godt at være tålmodig i disse processer med at trække sig fra en, man er så besat af på godt og ondt.

    Når relationen bliver tilstrækkelig ‘farlig’ for dit mentale og psykiske helbred kommer bruddet af sig selv. Ofte når man kan mærke, at ens børn lider under ens fravær og besættelse.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #4443
    Frustreret…
    Deltager

    Tusind tak for Jeres svar..

    Ja det er svært at ikke blive ved med at prøve, men jeg har lovet mig selv nu, at jeg ikke vender tilbage, hvis han kommer. At jeg ikke reagerer på hans ting han gør imod mig, at jeg prøver at slippe ham..Kan jo godt se det I skriver..Har jo nogle børn, som du skriver, at tage hensyn til. Så må andet, sættes til side..

    Tak igen..:)

    #4453
    Frustreret…
    Deltager

    Kære Martin..

    Ja, han kom så i går..Dog for at fortælle mig at han følte jeg gjorde krav på ham, ved at jeg havde sagt at han skulle tænke sig om, hvad det var han mistede..Gjorde jeg jo i et desperat forsøg, da han gik..Jeg havde dog alt i baghovedet, som du havde skrevet og sagde til ham, at han havde bedt mig om at slippe ham og det havde jeg gjort ! Og at jeg ikke var interesseret i at få ham tilbage som kæreste..Det var meget svært, men jeg holdte masken. Han begyndte så at sprøge om jeg havde fundet en anden, været i byen osv..Sagde at han ikke vidste hvornår han skulle se hende igen, selvom jeg ved at han stadig gør det..Men med alt du det har skrevet, gir det hele jo mening. Han vil bare gerne kontrollere mig..Jeg ved det kommer til a tage tid at få ham helt ud af mit system, men jeg er godt på vej..Jeg tænker bare, stopper han nogensinde med det her ? Vil han stadig prøve, med sin kontrol eller finder sådan en type, en ny at gøre det med? Han sidste pige var hans ekskone igennem 12 år og hun har haft det på nøjagtig samme måde.Så jeg tænker om han stadig vil prøve ?

    #4458
    Aries
    Deltager

    Hmmnn du skal godt nok kunne trylle hvis du skal ændre hans adfærd. Hovedsageligt, er vi som vi er. Vi kan undertrykke visse uhensigtsmæssige adfærdsmønstre i den hede forelskelse, men på et tidspunkt så dukker vi op som dem vi, i virkeligheden er.
    Jeg tænker du har gjort et smukt valg på dine egne vegne 🙂

    Aries

    #4471

    Hej Frustreret…

    Jeg tror, at DU gerne vil give det en chance til. Men jeg tror ikke, at HAN vil give dig nogen chance… ever. Han er mere interesseret i, om du har knaldet med en anden eller ej.

    Sådan billedligt talt sidder han og kigger på, om du eller han er foran på point, men han kigger ikke på DIG. Han er mere optaget af, hvordan han selv har det med verden. Han er ligeglad med, hvordan du har det.

    Og du kan ikke vække Tornerose af søvnen. Han sover for tungt.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #4473
    Salamina
    Deltager

    Ja, sådan en type som ham, kunne for den sags skyld være fuldblods-narkoman uden andet blik på tilværelsen end sig selv. Den måde han behandler sine nærmeste på, fx dig Frustreret er fuldstændigt op-ad-dage narkomanistisk hamrende iskold med alt og alle andre end sig selv. Tunnel-syn med max pedal på Torne-rose-søvnen. Good bye and a sleep heavy to him.

    #4474
    Salamina
    Deltager

    For efterhånden længe siden var jeg i min første praktik som misbrugskonsulent. Dér var der en fyr i behandling, som jeg får billeder på min nethinde af, når jeg læser om din fyr Frustreret. Han var max benægtende om sin egen adfærd, han havde en adfærd som ham din Frustreret, og så en dag siger han til mig, helt seriøst, at grunden til at ingen på døgnbehandlingen, dér som han var i, kunne li’ ham, var, at en hund!!!???, som en af de andre havde fået lov til at få med i sin behandling, ja, at fordi at den hund kunne bedre li’ ham end nogen af de andre (som ikke var hundens ejer), så alle de andre var misundelige på ham fordi den hund bedst kunne li’ ham. Han overvejede slet ikke, at det måske var fordi han var så skide usympatisk at ingen kunne li’ ham. Nej, nej, nej. Det var pga. en hund… CHRIST. Man kan jo kun grine af sådan noget. Han så slet ikke på sin egen mulige andel. (Dengang trak jeg mig bare ud af samtalen fordi jeg ikke havde redskaberne til at takle den fyr). Men jeg tænker ærligt talt i billeder tilbage på den tosse der, når jeg læser din tråd med din hans åndsvage angreb på dig og din gøren og laden og at pege fingre ad alle andre end sig selv 🙂
    Håber du finder god vej ud og videre. Kram

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.