Værdier og de "omkostninger" de kan have

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18446
    Tulippa_1970
    Deltager

    “En aftale er en aftale” og “hvis man bliver forhindret, så giver man besked” og “respekt for andres tid” er værdier, som jeg er opvokset med, og som jeg efterlever, men i de senere år kan jeg mærke, at jeg i nogle af mine relationer bliver udfordret på dem, og hvad gør man så?

    Jeg har valgt at italesætte det, men har så oplevet, at det har nogle omkostninger fx:

    En – hvad jeg ellers betegner – som en rigtig god veninde ringer en uge, før vi har en aftale om middag og koncert og fortæller, at hun har mødt en fantastisk mand, og at den eneste dag, at de kan se hinanden inden, at han skal på en uges ferie, er netop den dag, hvor vi har en aftale.

    Hun siger så, “men vi to har en aftale, og det glæder jeg mig til, så jeg ser ham bare, når han kommer hjem fra ferie”. Men dagen før, at vi skal af sted, ringer hun så og siger, “jeg er nødt til at se ham, så du må finde en anden at tage til koncert med”. Det bliver jeg rigtig vred og skuffet over, for havde hun sagt det tidligere, så havde jeg haft en mulighed for at finde en anden at tage med, men jeg siger ikke noget, og vi ringer af.

    Efter vores samtale så kan jeg mærke, at det er jeg simpelthen nødt til at italesætte, så jeg ringer til hende og siger, at det er jeg virkelig vred og skuffet over, at det ikke er i orden, og hun svarer “at lige så snart at hun havde ringet af, så havde hun fået dårlig samvittighed og tænkt, hvorfor hun egentlig havde troet at det var i orden”. Jeg vælger i første omgang at tilgive hende – hun er forelsket og dermed utilregnelig 😉 Men jeg forholder mig efterfølgende lidt passiv – synes jo at hun skal komme på banen, idet hun har “gjort i nælderne”, men hun er efterfølgende også tavs, så efter 2 måneder uden kontakt, vælger jeg at slette hende på facebook og overfor mig selv, erklære venskabet for slut.

    Både hun og jeg har et par forliste forhold i baggagen, så min tilgang til livet her i 40’erne er, at mine venskaber prioriterer jeg højt, for “mænd kommer og går”. Og det har hun i højere grad end mig erfaret, så jeg forstår ikke, at hun “ofrer” en veninde til fordel for en mand, som hun lige har mødt.

    Et andet eksempel er så her fra forleden, hvor en kammerat, der er i London på forretningsrejse, sender en sms om, at han vil ringe om aftenen. Det gør han så ikke og næste morgen sms’er han, at han endte i byen med nogle forretningsforbindelser, så han nåede ikke at få ringet, men at han så vil ringe om aftenen i stedet.

    Det samme sker – han ringer ikke, og jeg sidder med en følelse af ikke at blive taget seriøst, at blive smidt til side til fordel for noget mere spændende, at der er en manglende respekt for min tid. Også fordi jeg har sagt nej til en veninden, der ringede og spurgte om jeg ville med i biografen, fordi jeg havde aftale med min kammerat om at vi skulle ringes ved.

    Det italesætter jeg overfor min kammerat – han bliver rigtig ked af det, og siger at den anden aften, var der egentlig ingen grund til, at han ikke kunne ringe, han havde bare glemt det.

    Jeg er klar over, at det ikke er ondt ment, men jeg får simpelthen en følelse af, at nogle af mine relationer ikke respekterer mig og min tid på samme måde, som jeg respekterer dem og deres tid, og hvad gør man så? Skal man italesætte det, skal man “spejle” opførslen eller skal man bare lade som ingenting eller måske helt droppe relationen?

    Jeg risikerer jo at blive et ensomt menneske, hvis jeg skal “gøre op” med mine relationer på den måde – på den anden side så kan det også være, at jeg, når jeg begynder at tage mig selv, min tid og mine værdier seriøst, måske i højere grad vil tiltrække mennesker/relationer til mit liv, der også tager mig og min tid seriøst.

    Jeg er midtvejs i livet og i en udviklingsproces/opgør med tidligere mønstre – måske er en naturlig del af sådan en proces, at nogle relationer ikke skal med på den fortsatte rejse.

    Er der nogen, der har stået samme sted?

    #18447
    level
    Deltager

    Hej Tulippa.

    En del af at være rigtige venner, er at man accepterer hinandens fejl og svipsere. Man skal føle sig i sikker havn hos dem der står en nærmest. Selvfølgelig skal man ikke finde sig i alt eller være dørmåtte, men jeg synes ikke det du beskriver, giver anledning til noget så dramatisk som at droppe venskabet.

    Din veninde der er forelsket vidste allerede da hun ringede og fortalte om fyren, at hun ikke ville komme med til den koncert, og hun skulle self have sagt det på det tidspunkt. Det faldt hende måske svært, hvis hun ved du bliver sur, hvis hun aflyser.

    Din ven som skulle ringe, herregud, han magtede det så ikke lige og kender måske også din holdning. Tankevækkende at han, i første omgang, lyver. Og ja hamrende irriterende at sidde og vente, men du ved til en anden gang, at du ikke skal aflyse alt for at vente på han ringer.

    Hvis jeg var ven med en, hvor jeg ikke kunne få lov at pisse ved siden af ind imellem, var det ikke min ven særlig længe. Jeg ville simpelthen ikke orke det.

    Vi er frie mennesker og ingen er perfekte.

    Kh Level

    #18448
    Eva Marie
    Deltager

    Hold da op – jeg ville godt nok også finde på en lille hvid løgn over for dig hvis jeg ændrede planer, glemte at ringe tilbage osv……
    Level har ret – Vi er frie mennesker og ingen er perfekte.

    Jeg vil ikke negligerer dit problem – for det går dig tydeligvis på – Men har du ikke større problemer i din hverdag, så er du en heldig kvinde 🙂 Sagt med et stort søndags smil 🙂

    Opret da den forbindelse til din forelskede veninde – og undskyld over for hende.

    #18449
    Tulippa_1970
    Deltager

    Nu er det jo ikke kun disse 2 enkeltstående eksempler – med begge mine venner er der en historik, som når man tænker over det, viser et mønster.

    Havde det kun været den ene gang for begges vedkommende, så herre gud.

    Netop min forelskede veninde – når jeg tænker over venskabet, så har det mange gange været hendes behov, der er blevet indfriet, og mig der har gået på kompromis.

    Så jeg tror, at når det går mig på, så er det fordi, jeg altid er der for andre også nogen gange på bekostning af mig selv og mine egne behov. Så slår det hårdt, når man så oplever at blive nedprioriteret.

    Så måske skal jeg i virkeligheden blot være lige så egoistisk som andre – og så håbe på at de tilgiver mine fejl.

    Jeg tænker bare, at det er en glidebane, hvis alle gør sådan – hvem og hvad kan man så regne med mere – ja sig selv tydeligvis men ikke sine venner.

    Men der er nok noget selvudvikling i det her – jeg skal være mere tydelig omkring, hvad jeg har brug for, ikke altid være hende som man kan ringe til, fordi jeg altid står til rådighed og “smider hvad jeg har i hænderne” for at “være der for en ven”.

    #18450
    Eva Marie
    Deltager

    I min verden stiller jeg ikke krav til mine venner. Med det mener jeg, at jeg ikke forventer gengældelse.
    Jeg hjælper, lytter og smider hvad jeg har i hænderne fordi jeg selv vil, og ikke fordi jeg forventer at de gør det samme for mig.
    For mig betyder det noget, at de så er der når de virkelige store livskriser kommer, som dødsfald, skilsmisse mm. Det var alle mine venner, undtaget en veninde, der ikke lige kunne magte den splittelse der var imellem hendes mand, min x, kontra mig. mm.
    Men da hun var klar til at snakke med mig efter nogle mdr. – så kom hun og jeg stod med åbne arme…det er bare sådan jeg er….
    Vi er jo alle forskellige.

    Jeg tror du går for meget op i at det skal “koste” at være venner med dig – og det kan jeg ikke helt følge dig i.
    Måske de 2 venner der “brænder dig af” en gang imellem, simpelthen ikke tør at fortælle dig, hvis de ikke lige har lyst, eller vil noget andet den dag, end at være samme med dig, fordi de ved hvordan du reagerer?

    Vi vælger ikke selv vores familie, men vennerne dem vælger vi selv – så det står dig jo frit for at skrotte dem.

    #18451
    Fruesko
    Deltager

    Hej Tulippa

    Jeg forstår dig til fulde. Har det selv på samme måde. Tror, forskellige mennesker har forskelligt syn på det med en aftale, og at man må finde dem, der har det som en selv. Det er ikke, som jeg ser det, et spørgsmål om ikke at måtte være et menneske/have fejl, men om forskellige værdier, som du selv skriver.

    Hvis jeg har en aftale med én (telefonisk, personligt, skype m.v.), skal der noget helt exceptionelt til, hvis jeg bryder den aftale. Og jeg gør det altid i god tid, hvis det kan lade sig gøre. Jeg føler mig ikke som et værre menneske end alle andre, fordi jeg forventer det samme af dem – vi har bare forskelligt syn på sagen.

    Jeg ser som regel tiden an med mennesker, jeg lige har mødt. Hvis jeg kan se, at de har et mønster med hensyn til aftaler, som jeg ved, jeg ikke vil have det godt med, lader jeg forbindelsen dø ud. Det er sjældent muligt at finde fælles fodslag om den slags, hvis det ikke findes fra starten (og det er jo heller ikke min opgave at prøve at ændre andres syn på sagen), og det er som regel alligevel ikke kun aftale-værdien, vi ikke har til fælles – sammenhæng? Tilsyneladende er jeg og mine ikke ”frie mennesker”, men vi har det fint med at have nogenlunde samme værdier og principper, så det gælder vel bare om at finde dem, man ”klikker” med. Lige med hensyn til principperne om tid og aftaler er det dog med tiden blevet sværere at finde ligesindede – det er ikke så moderne mere. Men en dag skifter tiderne måske igen (-:

    #18452
    lillehjerte
    Deltager

    jeg er enig med fruesko. Jeg gider heller ikke relationer der ikke kan finde ud af at holde aftaler eller i det mindste så planlægge om i god tid. Det er mangel på respekt for andre bare at aflyse i sidste øjeblik når det er noget der sker ofte. jeg synes det er godt du tager dig selv alvorligt. Du skal jo gå uden om folk der alt for ustrukturerede på den måde de planlægger på.
    Glem alt hvad de første har skrevet. Det vigtigste er at du tager dig selv alvorligt og så må du fremover gå uden om dem der tager for løst på kontakten. Det som også er vigtigt at huske er at du jo har gået og set frem til nogle aftaler over noget tid og så falder det hele fra hinanden. Man skal altså kunne regne med nogle ting.

    #18454
    Eva Marie
    Deltager

    Betyder det lillehjerte at andres meninger ikke er velkomne i denne brevkasse?

    #18456
    lillehjerte
    Deltager

    det var da et underligt spørgsmål at stille Eva Marie. keder du dig?

    #18457
    Eva Marie
    Deltager

    Du beder hende om at “glemme alt om hvad de første har skrevet” ?
    Det er da en underlig vinkel at komme med.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.