Utryghed og personlige problemer.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #15766
    Maze
    Deltager

    Hej Allesammen.
    Jeg er en kvinde der i de sidste par måneder har læst med i brevkassen, har virkelig fået meget ud af at læse de kloge svar der gives herinde. Jeg har i længere tid haft lyst til at melde mig på banen, men har været lidt nervøs for det da de ting man har på hjertet ofte er meget følsomme og personlige og nogle gange syntes jeg folk får en på kassen når de har åbnet op for et emne herinde :-/ 🙂

    Med here goes.
    Som ret ung – 19 år mødte jeg min første rigtige kæreste. Vi havde et super godt forhold med mange fælles interesser og fælles vennegrupper. Vi var samme alder og læste på det samme studie. Vi flyttede sammen da vi var 21. Vi var kærester i 8 år. Der var mange gode ting i de år og vi prøvede alt sammen for første gang – Flytte sammen, købe vores første bil, anskaffe et dyr sammen osv. Men efter 8 år, fik min daværende kæreste et nyt job. Jeg kunne sagtens mærke han ændrede adfærd de første par måneder i det nye job, men jeg tog det ikke alvorlig. Jeg tænkte det var normalt at være lidt stresset i et nyt job. På min fødselsdag ringede han hjem fra arbejde og grædende fortalte han at han havde været mig utro i 5 uger med en kollega. Han havde ikke planlagt det og han viste ikke hvad han skulle gøre. Han lagde den over på mig om hvad der skulle ske og selvfølgelig gik jeg. De næste 2 måneder er jeg ikke særlig stolt over. jeg vågnede op hver morgen og kunne ikke forstå hvad der var sket og jeg brugte hele dagen på at gennemleve det igen og igen. Jeg kan se nu at jeg var naiv men jeg havde faktisk ikke regnet med at noget ville kunne skille os ad.

    Jeg valgte at droppe alt kontakt til ekskæresten for min skyld da andet gjorde for ondt. Tror jeg ramte bunden efter 3 måneder da en fælles bekendt fortalte mig at nu var ekskæresten og kollegaen flyttet sammen. Den gjorde ondt konstant i en uge.

    Efter det begyndte det pludselig at gå fremad. Jeg fik nogle tilbagefald hvor jeg blev rigtig ked af det. Men familie og venner var fantastiske, de lyttede og hjalp med alt. Jeg blev kandidat fra universitet med de højeste karakter jeg nogensinde har opnået, jeg gennemførte to 22 km løb, jeg fik nye venner og alle sagde pludselig hvor glad og sikker jeg virkede på mig selv og da jeg mærkede efter opdagede jeg at det faktisk også var sådan jeg havde det. Jeg følte jeg kunne klare alting.

    Så for 6 måneder siden blev jeg forelsket igen. Jeg nød det, elskede virkelig at føle nyforelskelse igen. Men.. Nu hvor den første nyforelskelse er ved at være forbi kan jeg mærke en usikkerhed. Den skræmmer mig utrolig meget og tager alt energi fra mig.

    I de 8 år med min eks havde jeg aldrig tillidsproblemer. Han var et år i USA uden mig og jeg elskede bare at høre om hans oplevelser derover fra og glædede mig på hans vejene. Men (Tror jeg) pga. utroskabet er jeg pludselig blevet så nervøs og usikker i forholdet. tager han en tur i byen, har jeg alverdens tanker omkring det. Jeg er helt sikker på at det samme skal ske igen. Jeg heller ikke straffe ham for det, så jeg holder det for mig selv, han har ikke gjort noget forkert. Men nej hvor hader jeg det. Jeg kan slet ikke genkende mig selv. Lige nu er han netop 5 dage i ROM med sine gamle højskolevenner og jeg har det så skidt. Lige om lidt møder han nok en ligesom min kollega også falder alt sammen igen.

    fx. skrev jeg en besked til ham igår om hvorvidt de hyggede sig i ROM. I de to timer der gik inden han fik svaret tilbage gik jeg rundt som en løve i et bur overbevist om at nu havde han været sammen med en anden. Og lige nu sider jeg og er så frustreret og trist over mig selv.

    Det blev en lang omgang og hvis nogen af jer er kommet igennem historien må i meget gerne kommentere. Er så trist over mit pessimistiske syn på det, og det er som jeg allerede prøver at forberede mig på smerten over utroskab igen.

    #15767
    sascha
    Deltager

    Kære dig, det er HELT normalt at ha det som dig, når man har været gennem et traume. For et traume er det, når nogen trækker tæppet helt og aldeles væk under fødderne på en.

    Jeg er spændt på at læse de andre råd du får, for jeg har selv fået et problem med tillid efter utroskab, løgn og fortielse. Jeg stoler ganske enkelt ikke på nogen 100% procent mere.

    Jeg har efterfølgende lært, at man skal elske sig selv højst. Det råd vil jeg gerne give dig. Find ro i dig og din styrke. Du kom jo flot og styrket igennem et forløb, som havde sendt mange andre ud i depression og inaktivitet. Det beviser jo, at du kan passe på dig selv. Vær glad for det og vær stolt af det.

    Der er ingen garantier i kærlighed. Ord kan være tomme og den kærligste mand/kvinde leve et dobbelt liv. Du kan aldrig være sikker på andet end dig selv. Og du kan jo også risikere, at du selv en dag møder kærligheden et sted hvor den ikke er passende og ikke tilladt. Kærlighedens veje er uransagelige.

    Jeg synes, at du opfører dig meget modent og ansvarlig ved ikke at lade din jalouxi ramme din kæreste. Han giver dig jo ingen grund til mistro og det ved du godt selv.

    Så din øvelse må i mine øjne gå på at dyrke din egen styrke til at passe på dig. Når uroen og panikken for alvor breder sig, så sæt dig og træk vejret dybt. Forestil dig, at du omfavner den lille bange pige i din mave og lover hende at DU passer på hende. Er en mand ikke dig værdig, så går du. Ja det gør ondt, men du overlever i fin stil. Det har du bevist. Du finder dig ikke i svigt og bedrag. Stor respekt for det.

    Kærlighed og jalouxi hænger sammen. Du er bange, fordi du har åbnet dit hjerte igen. Man er sårbar i sådan en situation. Man er altid sårbar når man elsker. Det er jo derfor kærlighed er så fantastisk og forfærdelig på en gang. Nyd din nye kærlighed så længe du har den – 5 dage – 5 år – 50 år – det kan kun tiden vise – men når den er slut, så ved du, at du sagtens kan klare dig selv.

    og lad så være at bebrejd dig selv noget som helst efter dit første brud. Du har intet gjort forkert, har reageret som en helt normal g sund kvinde nu gør og der er ingen grund til at undskylde det. Tværtimod. Op med hovedet. Jeg synes dælme at du har klaret det super flot og er kommet godt videre. Hatten af for det.

    Gå en tur, hyg dig med venner, se en film. Afled dig selv, når den ubegrundede jalouxi rammer dig. Så forlader den dig hurtigt igen. Det er jo kun en følelse. Og de kommer og går. Og super flot at du er i stand til at rumme det, uden at reagere udad overfor ham.

    #15770
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er enig i ovenstående. Men har du nogensinde fortalt din nuværende kæreste om hvordan din fortid påvirker dig nu? Selvfølgelig med den indgangsvinkel at du adskiller fortid og nutid)

    #15896
    Maze
    Deltager

    Sascha: 1000 Tak for dit gode svar. Har efterhånden læst det et par gange og der er rigtige mange gode ting jeg kan reflektere over.

    Lillehjerte: Jeg har nævnt det ganske kort. Havde måske en smule naivt tænkt, at mine år alene havde gjort mig klar til et nyt forhold hvor jeg kunne starte forfra som en stærkere person. Så det har været lidt et nederlag at opdage at det til dels også er med en ny “last” i rygsækken. Han er også ganske god til at bekræfte mig i hans kærlighed, det er mere mig der lytter (Og nyder det) men på samme tid er der en lille stemme der siger “Pas nu På!”

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.