Utroskab

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16128

    Jeg har et dilemma jeg gerne hører andres bud på.
    Jeg har en bekendt der er meget glad for at poste sit særdeles lykkelige liv på de sociale medier. Ikke mindst involveret er hendes mand i disse opdateringer.
    Nu er jeg imidlertid gennem en tæt veninde blevet bekendt med, at min bekendtes mand flere år har været sin kone utro, hvilket jeg absolut ikke tror hans kone har fornemmelse af.
    De bor nu i Mellemøsten hvilket muligvis har flyttet hans holdning til den slags.
    Personligt ville jeg dog utrolig gerne vide det såfremt min ægtefælle havde denne hobby, men hvad gør jeg i det aktuelle tilfælde.
    Tier – fordi det ikke rager mig eller skal jeg lade hende det vide?
    Alle involverede er sidst i 40’erne.

    #16132
    AnneM
    Deltager

    Umiddelbart synes jeg du skal blande dig udenom og holde dig for god til at sladre videre. Hvor har din veninde sine informationer fra?

    #16133
    segret
    Deltager

    rygter og sladder er aldrig godt for noget. Hvad så hvis der slet ikke er noget om snakken? Mange rygter bygger på misundelse. Hvor ved din veninde disse her ting fra?

    #16134
    Go Happy
    Deltager

    Min erfaring er, at du som budbringer altid vil blive hende, der udløser kaos.

    Jeg har set flere eksempler på, at en kvinde i omgangskredsen har haft behov for at dele deres viden med den ramte part i et forhold med utroskab. Du kan aldrig gøre dig til dommer over, hvad andre gør, og uanset dit eget behov for at vide den slags hvis det var din mand – så ved du ikke, om denne kvinde har samme behov, eller helst vil leve i lykkelig uvidenhed. Hvem ved, måske gør han det med hendes tilladelse…

    Jeg ville aldrig gå videre med det, og da slet ikke, når hun ikke står dig nærmere. Hvis jeg erfarede at en nær veninde eller familiemedlems partner var utro, så ville jeg konfrontere partneren med min viden, og lade ham vide, at det var svært for mig at gå med, og opfordre ham til selv at gå til bekendelse.

    Kun hvis jeg var 110% sikker på, at en veninde ville sætte pris på min ærlighed lige i den henseende ville jeg lede hende på sporet, men lade hende selv komme frem til sandheden.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.