Usynlige

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21079
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg lytter til et radioprogram hvor temaet om at være god nok og at stå i skyggen af andres succes.
    Har I prøvet at stå i skyggen af andre og følt jeg usynlige og følt noget ved det?

    #21081
    Eva Marie
    Deltager

    Godt spørgsmål – som giver lidt tanke spil her på en lørdag 🙂

    Det nærmeste jeg kan komme i tanke om, er nok at jeg her efter min skilsmisse, godt kan få den her følelse af at stå i skyggen af andres succes med ægteskab og familie. Nogle gange får jeg de her tanker at alle er så lykkelige. I den forbindelse, kan jeg godt føle mig lidt usynlig.

    #21082
    Kide
    Deltager

    Da jeg var barn/ung følte jeg ofte, at jeg stod i skyggen af min lillesøster. Hun var den dygtige, rolige og den der aldrig var ballade med. Jeg derimod var den ustyrlige teenager, der sprang rundt mellem uddannelser. Jeg følte mig aldrig god nok, hvilket desværre er en følelse jeg stadig kæmper med. Jeg har nu en del efteruddannelse, så karrieremæssigt kører det godt. Men følelsen af at stå i skyggen, kan jeg stadig huske og den påvirker mig stadig.

    #21084
    Tintin
    Deltager

    Min påstand er den, at kan man ikke unde andre deres succes, så bør man se sig selv i spejlet et ekstra par gange. Hvis det er en ven eller søster, så er man ingen ven og en dårlig søster. Derimod skulle man fejre deres succes.

    Har man svært ved andres succes, burde man se på sig selv og rette stumperne. Der er ikke andre end dig selv som holder dig tilbage.

    #21087
    lillehjerte
    Deltager

    Hmm tintin. Det er vidst et lidt for sort hvidt svar som slet ikke kommer i nærheden af at anerkende hvad usynlighedfølelse kan dække over. Vi har ovenfor to eksempler. Den ene skriver om hun ikke har følt sig god nok. Måske har de voksne favoriseret? Og den anden ikke blevet set og anerkendt for hvem hun var. Den anden skriver at det kan give en følelse af at være udenfor eller måske fortæller det om et dybt savn? At føle nogle ting skal man da ikke føle sig forkert med. Men det er åbenbart tabuiseret meget at gå med de følelser? Jeg synes da netop man skal lægge mærke til det når de opstår fremfor at forkaste sig selv og slå sig selv i hovedet når det opstår.

    #21088
    lillehjerte
    Deltager

    Og det handler jo ikke om ikke at unde nogen noget. Det kan nok mere handle om at have fået en uønsket rolle af omgivelserne eller at man måske ikke bliver set(forstået, talt med, holdt om…etc).

    #21089
    Kide
    Deltager

    Selvom jeg har følt at jeg stod i skyggen af min søster, så har jeg da altid undet hende det bedste og glædet mig på hendes vegne. Det har nok mere handlet om, at jeg ville ønske at jeg var som hende og troet at andre bedre kunne lide mig, hvis jeg var som hende. Det handler jo ikke om, at tage noget fra nogen eller ikke unde dem lykke/succes, men om hvad man selv også godt kunne tænke sig.

    #21090
    Eva Marie
    Deltager

    Misundelse er en hel anden tilstand………det drejer sig ikke om at man ikke kan tåle at andre har succes.
    Når man føler sig lidt i skyggen af nogen, så er det, for mit vedkommende, en følelse af at være lidt “usynlig”. Man kan sagtens være i en tilstand på et tidspunkt i livet hvor man ikke føler sig god nok, ligesom om man er i en boble imens andre lever livet udenfor. I mit tilfælde er den følelse kommet efter min skilsmisse, da tingene faldt lidt på plads og alles omsorg falmede, og jeg endelig skulle leve livet som single. Så kom følelsen af at stå lidt i skyggen af andres ægteskaber/forhold – Det har intet med misundelse at gøre – det er måske mere en følelse af at man ikke selv slår til…

    #21363

    Hej Kide,
    Jeg har fået lov at kontakte dig af Martin, som ejer siden her. Jeg sidder på et produktionsselskab der bl.a. laver radiodokumentarer til DR. Vi leder med lys og lygte efter personer som føler at de har stået i skyggen af et søskende som har været mere succesfuld, og jeg vil meget gerne i kontakt med dig, hvis du har lyst til det.
    Min mail er kef@highwire.dk
    /Mvh Kalle

    #21365
    Kide
    Deltager

    Hej Kalle.
    Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er den rigtige du søger. For mit vedkommende har det vist ikke været meget anderledes end mange andre, der til tider føler at de står i skyggen af søskende. Mig bekendt er det en forholdsvis normal ting at føle sådan. Det sker jo ofte, når man har været enebarn og så får en lillesøster eller bror. For mit vedkommende tror jeg at det har drejet sig om, at vi altid har været meget tætte, selvom der er 4 år i mellem os. Selvom vi har været tætte og stadig er det, så er vi også ret forskellige, hvilket naturligvis kan give udslag i en slags søskende jalousi. Som sagt var jeg den ”vilde” teenager og i den periode var hun jo stadig den lille. Hun havde ikke samme behov som mig, for at være en masse sammen med venner, men var god til at passe sin skole. Det var jeg bestemt ikke.
    Nu er det på en eller anden måde vendt. Jeg har god succes med job og videre uddannelser, hvilket giver mig en masse god energi. Min søster som sjovt nok har samme grunduddannelse som mig, hviler på en eller anden måde i det hun laver, hvor jeg hele tiden stiler mod noget mere. Måske er det en måde, at vise mig selv, at jeg også kan være dygtig? Eller også er det det drive, jeg på en eller anden måde altid har haft?
    Jeg har vendt den følelse af at stå i skyggen, til noget som jeg bruger aktivt i mit arbejde, hvor jeg arbejder med udsatte unge og læser til terapeut på 4. år.
    Derfor vil jeg ikke kunne medvirke med en ”puha det har været hårdt for mig” historie, hvis det er det du søger til programmet. Men jeg kan bidrage med hvordan man bruger det konstruktivt og hvordan det er okay, at have følt sådan og stadig genkende den følelse i forskellige situationer.
    Mvh Kide
    Ps. Jeg har også sendt dig denne i en mail.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.