Usikkerhed på sig selv i et forhold

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21417
    vaniljeis
    Deltager

    Hej.
    Jeg håber I vil læse mit indlæg og komme med lidt input, da jeg er møg forvirret over min situation. Det bliver lidt langt, da jeg lige vil komme med en lille for-historie;

    Jeg er kommet i et nyt forhold med en rigtig skøn mand. Vi kendte hinanden lidt i forvejen, da vi datede for 5 år siden også. Dengang var han ikke “klar” til en forhold med mig, og derfor endte det. Han fortrød dog, nogen tid senere, men der havde jeg fundet en anden kæreste. Siden da har vi haft kontakt via facebook, skrevet lidt osv. Han har haft inviteret mig ud nogle gange, men hvor det bare ikke er blevet til noget, fordi jeg egentlig ikke var så interesseret på daværende tidspunkt. Vi skrev så sammen i vinters, hvor han pludselig ikke svarede mig i en ellers længere samtale. Det gik jeg og undrede mig lidt over nogen tid. Jeg kørte tit forbi en vej, som hed det samme som hans vej han boede på, og tænkte på ham hver gang. En dag besluttede jeg mig at skrive til ham om vi skulle mødes igen. Det gjorde vi så og kemien var der med det samme. Der var ingen tvivl om vi skulle ses igen og han inviterede mig hurtigt ud. Alt var godt! og jeg var ikke et sekund i tvivl om at han ville mig 100%. Før jeg mødte ham, har jeg været single i 4 år, og egentlig været glad for min single status. Jeg har haft det godt og altid nydt at være mig selv og nydt min alene tid. Jeg har haft det godt med mig selv og følt mig selvsikker. Men efter jeg har fået alle de her følelser for min kæreste og vi lærer hinanden bedre at kende, så har jeg det rigtig svært med mig selv. Det føles som om jeg er ekstremt usikker på mig selv lige pludselig og jeg forstår ikke hvorfor. Vi har haft et par episoder, hvor jeg har været ret så urimelig.

    Fx en episode hvor jeg var ekstrem irriteret på ham (uden en egentlig grund), mest af alt var jeg nok bare irriteret på mig selv. Jeg tog ekstra nøglen, som jeg havde givet ham til min lejlighed. Til at starte med tænkte jeg selv at det var fordi det var gået for stærkt mellem os, men efter lidt tænkning, har jeg nok fundet ud af det bunder lidt i min egen usikkerhed. Jeg blev bange for at miste mig selv, at blive for afhængig af ham, følte at jeg måtte forberede mig på at kunne være mig selv, hvis nu han skulle gå fra mig. (fordi jeg gik og var lidt irriteret på ham over småting heletiden), at det måske snart ville gå op for ham at jeg ikke er så fantastisk som han troede. Alle følelserne overvældede mig, og jeg har som sagt ikke haft følelser for nogen på den måde i 4 år. Det resulterede i en konflikt mellem os, hvor han var rigtig såret. Siden hen har vi haft små “konflikter” hvad man nu kan kalde det. Jeg kan mærke min usikkerhed heletiden, selvom jeg reelt ikke har nogen grund til at være usikker. Fx så er han selv en meget klog mand, ved meget om alle mulige ting. Fx historie, religion, lande, folkefærd, både, skove osv. ved en masse ting, som jeg slet ikke ved et nys om. Og noglegange når han fortæller om de her ting, bliver han helt overrasket over jeg ikke ved noget om det. Der kan jeg godt føle mig dum, fordi han kigger underligt på mig og begynder at grine. Jeg VED at det ikke er hans hensigt at få mig til at føle mig dum, men det føler jeg bare pga min usikkerhed. Så bliver jeg fx bange for han tænker jeg er virkelig blank og ikke ved noget som helst, og ikke vil have en kæreste der er så “dum” .. (Det er ikke noget han har sagt, men noget jeg selv tænker) .. Et lille eksempel på små konflikter vi kan have: Han har han sagt at jeg ikke tænker nok på ham når vi skal se en film. At jeg kun vil se de film jeg vil se og ikke dem han vil se. Jeg har følt vi har været enige om en film vi begge ville se. Jeg har fx forslået en film også har han sagt “Ja, den vil jeg gerne se” .. Jeg har ikke følt at jeg har bestemt filmene. Nogle gange har han også sagt nej, også har vi fundet en anden. De gange han har forslået en film, har jeg sagt nej, fordi de ærligtalt ikke har interesseret mig. Det irritere ham grusomt, at jeg ikke bare kan se en film han vil se for hans skyld. Den episode, udvikler sig så til at jeg føler han ikke føler jeg gør noget som helst for ham. Jeg går til angreb og påpeger andre ting som jeg gør for ham. Han siger så, at lige nu snakker han kun om film. Ikke alle mulige andre ting. – Men der kan jeg mærke det er min usikkerhed igen der spiller ind. Han snakker kun om film, hvor jeg tolker han mener generelt at jeg ikke gør noget for ham. Derefter får jeg det rigtig skidt med mig selv igen, og sådan kan det køre i ring heletiden. Det gør mig ked af det, at jeg føler jeg heletiden hakker på ham eller kommer med stikpiller. For han er virkelig en god mand, der gør meget for mig. Jeg føler han trækker sig lidt, og at det er min skyld han trækker sig væk. Jeg BURDE nyde nyforelskelsen og lade være at bekymre mig så meget om alt muligt. Være den kæreste, som jeg egentlig gerne vil være. Normalt er jeg large med mange ting, men jeg kan slet ikke kende mig selv i øjeblikket. Jeg har aldrig været så usikker, som jeg er nu. Det er ikke fair det går udover ham.

    Så mit spørgsmål er: Er det normalt? Har I bud på hvorfor jeg føler den her usikkerhed? Hvad kan jeg gøre for at komme af med den?

    • Dette emne blev ændret 4 år, 4 måneder siden af vaniljeis.
    #21419
    lillehjerte
    Deltager

    Det han nok ville frem med er at han trænger til at se noget som stimulerer ham mere ifht hvad han godt kan lide at bruge tid på at se på i biffen. Han har nok gået på kompromis for mange gange nu og har nået sin grænse hvad han vil fylde sig med.
    Jeg synes han spørger meget pænt om at du går på kompromis. Han kan godt komme til at opfatte dig som rigid, når du ikke selv vil gå på kompromis.Han sulter sikkert pænt meget. Hvis du så oveni begynder at stejle vil han nok begynde at overveje om I passer sammen og om han gider bruge energi på dine udladninger.

    Udefra læser jeg at I står med meget forskellig videnskapital. For ham fylder det meget. Hvis du ikke kan sætte dig ind i hans ønsker og interesser bliver I to meget seperate og parallele parter og han vil nok føle sig alene når han er sammen med dig.
    Så med det må du overveje om I har nok at bygge videre på. Der er noget rigtigt i ordsproget at lige børn leger bedst.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.