Usikker i mit forhold

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17231
    Kat88
    Deltager

    Kære alle,

    Min kæreste gennem to år og jeg har haft nogle problemer i vores forhold. Det skyldes til dels min usikker, da jeg føler jeg ikke er god nok til ham. Det har resulteret i en del frustrationer og lange snakke, som min kæreste er åben overfor, men som han også synes ødelægger det mellem os. Jeg efterspørger mere fra ham – at han vil vise mig, at han er glad for mig, så jeg kan føle mig mere sikker.
    Min usikkerhed bunder bla. i at han var meget langsom til at lukke mig ind i hans liv. Han var lige kommet ud af et forhold, da jeg mødte ham, så der gik meget lang tid før, at jeg overhovedet mødte hans venner. Vi snakker heller ikke meget om fremtiden sammen, hvilket også får mig til at tvivle på, hvor meget han vil mig. Men når vi er sammen, så er han virkelig kærlig overfor mig, holder om mig, kysser mig og fortæller mig, at han er glad for mig. Men når vi er ude, så føler jeg ligesom, at han ikke vil stå ved mig. Jeg oplever nogle gange, at når vi holder hinanden i hænderne, så slipper han min hånd, når han ser en lækker pige. Min kæreste begyndte for et år siden at træne meget og gå mere op i sit udseende, og jeg kan ikke lade vær med at føle, at det ikke er for min skyld, men mere for at tiltrække andre piger. Jeg føler, at han er på udkig efter noget andet, og at han er sammen med mig bare for at have en. Jeg har fortalt ham det, og han siger, at han er i vores forhold, fordi han tror på det og er glad for mig. Men jeg har det alligevel dårligt hver gang, at han skal ud med sine venner i byen. Jeg ved ikke om det er min usikkerhed, der er ved at ødelægge mit forhold, eller om det er min intuition, der fortæller mig, at det ikke vil ende godt?

    Kh

    #17233
    Zoe2
    Deltager

    Har han fortalt dig, at han elsker dig? At han ser en fremtid sammen med dig? Hvad er jeres fremtidsplaner?
    I har trods alt været sammen i to år.
    Hvis ikke kan jeg godt forstå, at du er usikker.
    Du kan sagtens finde mænd (og kvinder), der er i et parforhold (ikke kærlighedsforhold) indtil de finder noget bedre.

    #17234
    Kat88
    Deltager

    Nej, han har ikke fortalt mig, at han elsker mig :/ Vi har talt om at rejse sammen, men ikke meget mere end det. Det er nok også det jeg efterspørger, men han forsøger bare at vise, at han gerne vil mig ved at invitere mig ud og med søde ord.

    #17239
    Zoe2
    Deltager

    Enten er han meget sløv og lukket eller også er du bare en trøstebamse for ham.
    I bor ikke sammen? På hvis initiativ ses i? Kan du skrue lidt ned for din tid sammen med ham – booke dig op på andre aktiviteter?

    #17246
    Kat88
    Deltager

    Nej, vi bor ikke sammen, men vi bor ret tæt på hinanden. Han skriver og/eller ringer til mig flere gange dagligt. Vi ses mest på hans intiativ, men nogle gange er det også mig. Jeg prøver så vidt muligt at leve mit liv med mine interesser, så det er ikke, fordi jeg hænger på ham.
    Han mener, at vi har haft svært ved at lukke op for hinanden følelsesmæssigt, men der er ligesom ingen af os, der tager skridtet og lukker helt op for det. Jeg holder mig nok tilbage, fordi jeg ikke vil skuffes og såres.

    #17353

    Hej Kat88

    På mig lyder det, som om du har nogle issues med selvværd, du måske skal have kigget på, nu hvor du er i et forhold, som ripper lidt op i din følelse af ikke at være god nok.

    Det kan jo SAGTENS være, at din analyse af ham er fuldkommen skarp og korrekt. At han er sammen med dig, til noget bedre dukker op. Mange er i sådan et forhold. Omvendt lyder det, som om han er virkelig god til at være til stede i nuet med dig og bekræfte dig med med initiativ og nærvær og forkælelse.

    Og én ting er sikkert. At du ødelægger noget for jer begge to ved udtalt eller uudtalt at bruge alt for megen dårlig energi på at frygte, at han går fra dig. Du bliver til en anden udgave af dig selv, som du først og fremmest ikke selv kan holde ud af at være sammen med.

    Jeg synes, at du med fordel kan få ryddet lidt op i, hvad der er fortid og nutid her. Hvilken del af din angst og usikkerhed på dig selv handler om din fortid … ekskærester, ungdom, barndom. Og hvilken del af uroen handler om ham, du er sammen med og den dynamik, der er mellem jer.

    Min erfaring er, at man begynder at se på sig selv og kæresten på en ny måde, når man bliver mere bevidst om, hvorfor man har det, som man har det. Når man får et lidt andet perspektiv på det, man kører rundt og rundt i, så tager man alting på en lidt mere overskudsagtig måde, som også løfter afgørende på den tyngde, der kan være, og man kan føle, når man er sammen med kæresten.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.